Gud tilvejebringer en "løsesum"
"Hele skabningen sukker sammen og er i veer sammenen." (Romerne 8:22) Med disse ord beskriver apostelen Paulus den situation vi befnder os i. Set med menneskers øjne ser det ikke ud til at vi kan blive befriet for lidelser, synd og død. Men til forskel fra hvad mennesker formår, er Jehovas magt ubegrænset. (4 Mosebog 23:19) Retfærdighedens Gud har sørget for at vi kan blive udfriet af vores ulykkelige situation. Han har sørget for en genløsning, en udfrielse ved hjælp af en løsesum.
Denne genløsning er Jehovas største gave til menneskene. Den gør det muligt for os at blive udfriet fra synd og død. (Efeserne 1:7) Den danner grundlaget for håbet om evigt liv, enten i himmelen eller på en paradisisk jord. (Lukas 23:43; Johannes 3:16; 1 Peter 1:4) Men hvad er løsesummen, og hvad lærer den os om Guds uforlignelige retfærdighed?
Det blev nødvendigt med en løsesum på grund af Adams synd. Ved sin overtrædelse af Guds bud gav Adam sine efterkommere sygdom, sorg, smerte og død i arv. (1 Mosebog 2:17; Romerne 8:20) Gud kunne ikke blot lade sig lede af følelser og omstøde dødsdommen. Deved ville han tilsidesætte sin egen lov: "Den løn synden betaler er døden." (Romerne 6:23) Og hvis Jehova satte sin egen norm for retfærdighed ud af kraft, ville følgen blive kaos og lovløshed overalt.
Som nævnt tidligere rejste oprøret i Eden flere vigtige spørgsmål. Satan satte en plet på Guds gode navn og rygte. I virkeligheden anklagede han Jehova for at være en løgner og en tyran som berøvede sine skabninger friheden.
(1 Mosebog 3:1-5) Ved tilsyneladende at forpurre Guds hensigt, som var at jorden skulle fyldes med en retfærdig menneskeslægt, anklagede Satan desuden Gud for ikke at kunne gennemføre sin hensigt. (1 Mosebog 1:28;
Esajas 55:10-11) Hvis Jehova havde ladet disse beskyldninger stå uanfægtede, kunne mange af hans fornuftbegavede skabninger have mistet tilliden til hans herredømme.
Satan bagtalte også Jehovas loyale tjenere ved at påstå at de kun tjente ham af selviske grunde, og at ingen ville forblive tro mod Gud hvis de blev udsat for pres. (Job 1:9-11) Disse spørgsmål var af langt større betydning end det at menneskene befandt sig i en vanskelig situation. Jehova følte sig med rette forpligtet til at tage til genmæle mod Satans bagtaleriske anklager. Men hvordan kunne Gud besvare disse spørgsmål og samtidig frelse menneskeslægten?
Jehovas løsning var både uendelig barmhjertig og helt igennem retfærdig - en løsning som intet menneske kunne have udtænkt. Alligevel var den uhyre enkel. Den betegnes i Bibelen med forskellige udtryk: en løsesum, en soning og en forligelse. (Salme 49:8; Daniel 9:24; Kolossenserne 1:20) Det udtryk der måske giver den bedste beskrivelse, er det som Jesus selv brugte da han sagde: "Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig betjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum [græsk: ly´tron] i bytte for mange." (Mattæus 20:28)
Hav en god dag. --------- online bibel -> http://www.watchtower.org/bible/index.htm
Denne genløsning er Jehovas største gave til menneskene. Den gør det muligt for os at blive udfriet fra synd og død. (Efeserne 1:7) Den danner grundlaget for håbet om evigt liv, enten i himmelen eller på en paradisisk jord. (Lukas 23:43; Johannes 3:16; 1 Peter 1:4) Men hvad er løsesummen, og hvad lærer den os om Guds uforlignelige retfærdighed?
Det blev nødvendigt med en løsesum på grund af Adams synd. Ved sin overtrædelse af Guds bud gav Adam sine efterkommere sygdom, sorg, smerte og død i arv. (1 Mosebog 2:17; Romerne 8:20) Gud kunne ikke blot lade sig lede af følelser og omstøde dødsdommen. Deved ville han tilsidesætte sin egen lov: "Den løn synden betaler er døden." (Romerne 6:23) Og hvis Jehova satte sin egen norm for retfærdighed ud af kraft, ville følgen blive kaos og lovløshed overalt.
Som nævnt tidligere rejste oprøret i Eden flere vigtige spørgsmål. Satan satte en plet på Guds gode navn og rygte. I virkeligheden anklagede han Jehova for at være en løgner og en tyran som berøvede sine skabninger friheden.
(1 Mosebog 3:1-5) Ved tilsyneladende at forpurre Guds hensigt, som var at jorden skulle fyldes med en retfærdig menneskeslægt, anklagede Satan desuden Gud for ikke at kunne gennemføre sin hensigt. (1 Mosebog 1:28;
Esajas 55:10-11) Hvis Jehova havde ladet disse beskyldninger stå uanfægtede, kunne mange af hans fornuftbegavede skabninger have mistet tilliden til hans herredømme.
Satan bagtalte også Jehovas loyale tjenere ved at påstå at de kun tjente ham af selviske grunde, og at ingen ville forblive tro mod Gud hvis de blev udsat for pres. (Job 1:9-11) Disse spørgsmål var af langt større betydning end det at menneskene befandt sig i en vanskelig situation. Jehova følte sig med rette forpligtet til at tage til genmæle mod Satans bagtaleriske anklager. Men hvordan kunne Gud besvare disse spørgsmål og samtidig frelse menneskeslægten?
Jehovas løsning var både uendelig barmhjertig og helt igennem retfærdig - en løsning som intet menneske kunne have udtænkt. Alligevel var den uhyre enkel. Den betegnes i Bibelen med forskellige udtryk: en løsesum, en soning og en forligelse. (Salme 49:8; Daniel 9:24; Kolossenserne 1:20) Det udtryk der måske giver den bedste beskrivelse, er det som Jesus selv brugte da han sagde: "Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig betjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum [græsk: ly´tron] i bytte for mange." (Mattæus 20:28)
Hav en god dag. --------- online bibel -> http://www.watchtower.org/bible/index.htm