16tilføjet af

Husleje med vandmåler???

Hej med jer
Håber, der er en, der kan svare på følgende:
I min lejlighed er der ved at blive sat vandmåler op. Indtil videre har varmt og koldt vand været inkluderet i huslejen. Jeg er ikke blevet adviceret om, hvad dette kommer til at betyde for min husleje.
Jeg vil formentlig skulle betale et acontobeløb til vand. Samtidig vil jeg mene, at min husleje skal nedsættes med tilsvarende beløb.
Er dette rigtigt?
Mange hilsner
Pippe
tilføjet af

hvorfor i himlens

navn, skal din husleje sættes ned med noget du forbruger??
tilføjet af

Læs venligst,

hvad jeg skriver. Indtil nu har vand været indeholdt i huslejen. Nu kommer der måler på, og jeg skal betale seperat for vand. Derfor er det vel kun rimeligt, at huslejen sættes tilsvarende ned...
tilføjet af

Nej!

For det første, har varmt vand ikke været inkluderet i din husleje. Forbruget af varmt vand går på din varmeregning. Koldt vand må husejeren opkræve HVIS der er måler på de enkelte lejemål. Da der ikke tidligere har været målere har du fået det kolde vand i rabat. Nu er spildevandsafgifterne imidlertid steget til højder, der gør, at husejerne ikke ser andre muligheder end at begynde at opkræve. Du får sikkert en aconto opkrævning på 100 kr pr md. Så spar på vandet.
tilføjet af

Vandpris

Du skal sikkert til at betale for dit vandforbrug i stedet for et standardbeløb som bliver fordelt på alle.
Normalt er vand så billigt at det nærmest går under bagatelgrænsen, men nogle familier forbruger rigtig meget vand, især dem der lader vandet rinde hele tiden mens de børste tænder, tager alenlange brusebade med stort-brushoved😃(phun intended)
Jeg havde en overbo der konstant lod det kolde vand rinde, måske for at få koldt vand i stedet for at smide det på en flaske i køleskabet? Det var DRØN irriterende at lytte til som underbo, konstant gang i vandhanen.
Så kan de lære det kan de ;)
For mig (single) som også ikke forbrugte så meget vand, forblev det en bagatel, så jeg fik ikke forhøjning på huslejen.
Det kan stadig komme dig til gode ;)
tilføjet af

hvorfor

henvender du dig så ikke til LLO, hvis du mener du har ret?
Vand er dyrt, både at få ind og ud igen, og folk som dig der hidtil har fået "dækket" det igennem huslejen har et forunderligt forhold til forbrug af vand!
Hvormeget mener du iøvrigt i kroner og ører at din husleje skal nedsættes med?
Du må da have et begreb om hvor meget vand du forbruger!
tilføjet af

Spørg administratoren

I princippet skal Din husleje sættes ned, men vand kommer stadig væk til at stå som udgift på huslejeopkrævningen.
Der kan så være en mindre huslejestigning der dækker omkostningerne ved opsætningen, hvis de penge ikke har været der i forvejen, med det skal være være varslet fra administratoren.
I første omgang vil de dele tidligere forbrug op alt efter lejlighedernes størrelse (antal personer), så det første års tid vil Du ikke se nogen ændringer i det samlede beløb.
Først når målerne bliver aflæst, som regel samtidig som varmemålerne, kan beløbet reguleres.
De beboere der tager 20 minutters brusebad morgen og aften eller ikke fylder vaskemaskinen helt kan så få det lært på¨den hårde måde 😃😃
Du burde også have fået information om fra hvilken dato vandmålingen træder i kraft.
Ovenstående har de almennyttige som regel tjek på og der har Du ret til at få de oplysninger, noget andet er hvis det er privat udlejning hvor folk tit løber ind i forviklinger som de har svært ved at få opklaret.
tilføjet af

Nu kender jeg ikke din lejekontrakt

Men, mon ikke der er taget forbehold for forbrugerafgifter i den, du skal jo lige huske på at vand er/bliver dyrt næste år, regeringen har varslet en forhøjelse af afgifterene med 50% fra nytår, hvilket vil sige at 1 M3 vand kommer op på over 100- Kr, og en Alm. vandhane skal give Ca 15,5 M3 vand i døgnet, så hvis du F.eks glemmer at lukke en vandhane i bare et døgn, så smutter der lige for Ca 1.500- Kr vand/vandafledningsafgift ud i kloarken, og den kommer du til at betale.
Men om du kan forlange noget retur fra huslejen, igen, hvad står der i din lejekontrakt?.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
tilføjet af

Billigt vand ?HVOR??

1.000- liter koster i dag Ca 75- Kr, og fra nytår kommer det nok op på Ca 125-Kr for 1.000- liter, altså 12500- Øre for 1000- liter?, altså Ca 12,5 øre for 1- liter vand, hvis du snydtes det er billigt, så betaler du vist for lidt i skat.
Du skal jo huske på afledningsafgiften, det er en ekstra skat som de fattige skal betale.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
tilføjet af

Hvad med os med

septiktank, skal vi også betale vand afledningsafgift, jeg mener vi betaler rigeligt for at få den tømt.
tilføjet af

Hvis du bruger hovedet

og ikke kun brusehovedet, vil jeg tro dine samlede udgifter til forbrug falder, den model med at dele vandforbruget ud pr. m2 er en dyr måde for alle som er bevidste omkring vandforbruget.
Noget andet er, hvis du får boligsikring (boligtilskud) skal du fortælle kommunen det, boligtilskuddet bliver nemlig højere hvis vand afregnes særskilt.
Når alt det er på plads, skal du have installeret thermostatblandingsbatteri til bruseren, hvis ikke du har det i forvejen, den kan spare sig selv hjem adskillige gange i løbet af et år, forudsat den bliver brugt som den er beregnet til.
Selv bruger jeg omkring 5 liter vand til et bad, netop fordi jeg har en sådan dims, jeg behøver ikke lade vandet løbe for at holde den rigtige temperatur.
tilføjet af

Lav et rodzoneanlæg.

Hvis du bor ude på landet hvor der ikke er kloakeret, så kan du med et rodzoneanlæg slippe for den store afgift på vandafledning.
Det er klart at det skal koste at få tømt en septiktank, skidet kører jo til et rensningsanlæg som så behandler lor%%% der.
Jeg fandt lige det her - "Vælger husejeren at etablere et alternativt anlæg, bortfalder afgifterne men husejeren skal så selv afholde alle omkostninger til etablering af anlægget. De alternative anlægs priser er ikke faste, og svinger selvsagt afhængig af egenindsats, valg af anlæg og det lokale udgiftsniveau til entreprenører osv."
http://www.dr.dk/DR2/Friland/ABC/Alternativ%20spildevandsrensning
Jeg kan godt spørge min genbo senere i dag om det med afgifterne og ca pris på sådan et rodzoneanlæg, han laver dem.
Mener at et anlæg til en almindelig hustand kun fylder 25m3 og det som kommer ud fra det er meget rent, næsten drikkevand.
tilføjet af

25m2-ikke m3

Det fylder ca 25m2 på overfladen, det andet er noget sluder.
tilføjet af

1000 l. vand koster ca. 34 kr. men 100 kr.

leveret med tankbil, da ikke alle hjem har indlagt vand og kloak.
derfor har de fleste en vandtank, der er isoleret, og med varme på.
vand fra vasken og vaskemaskinen løber lige ud i fjeldet.
prutteguf, kommer i en sort plastik pose, som Peter vand og lort henter 2 gange om ugen.
derefter bliver det kørt ned på chokoladefabrikken, hvor indholdet tømmes iud i Godthåbs fjorden, til stor glæde for de lokale lystfiskere, da de kan stå på fjeldet, og fange de fisk, der æder puha.
vi var 2 voksne, og vi brugte ca. 1200 l. vand om ugen med vaskemaskine, men naturligvis intet til toilet skyl.
vi boede så tæt på chokoladefabrikken, at vi i ly af mørket, selv tømte vores sorte sække, da de ellers ville være bundfrosne om vinteren, og næsten umuligt at tømme for den brune b..
de brugte sække, smed jeg i en offentlig container.
tilføjet af

Tak for

alle svarene - både dem jeg kunne bruge, og dem jeg kunne grine lidt af... 😉
tilføjet af

Ikke i etageejendom

Jeg tror at naboerne vil brokke sig hvis man ledte spildevandet ind i deres stuer 😃😃😃
tilføjet af

Selv tak

Mit eget indlæg var erfaring idet jeg boede et sted hvor beberne fik al information.
Efter opsætningen var der en testperiode på eet år før huslejeændringerne trådte i kraft, der gik således to år før afregningen kom, det viste så et samlet forbrugsfald på 15 % for 1600 lejligheder, så nogle beboere har altså "fået fingeren ud".
Da jeg boede alene i en stor lejlighed fik jeg næsten 3000 kr tilbage, men det hang også sammen med at jeg altid har sparet vand og energi i miljøøjemed.
Ovenstående kan godt afvige fra det projekt Du er med i.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.