12tilføjet af

Lille forvirret pige ift mænd

Se ....i så mange forhold i mit liv kan jeg mærke at jeg har nået en moden alder - 38 år - men ift mænd forbliver jeg bare en lille forvirret pige!
Så nu må jeg spørge jer om noget:
Jeg har kendt denne mand i 3 års tid - vi har snakket og det sidste år mødtes nogle gange. Ja, jeg mødte ham på nettet og på daværende tidspunkt var det klart bare en leg med ord for os begge. Vi var begge "Players" og det handlede dengang mere om den verbale kamp end noget andet. Han har været i forhold i den mellemliggende tid og det samme har jeg! I den tid jeg har været i forhold haar jeg enten nedtonet snakken med ham eller helt cuttet ham, for jeg kan mærke at jeg føler en stigende interesse for ham.
Hvorom alting er mødtes vi for et års tid siden, blot til snak og kaffe - ordlegen er der stadig, men er dog blevet noget nedtonet. Vi mødtes i byen senere på året og der blev forholdet så ændret ved det at vi lavede lidt mere end bare at snakke. Men for ham optrappes ordlegen derefter, hvor jeg ønsker den nedtrappet - jeg ønsker at lære den ægte mand at kende! Det ender med at jeg i vrede cutter ham i ½ år, hvorefter vi af andre veje støder på hinanden igen! Vi mødes og snakker sådan stille og roligt - og jeg nyder det! Efter nogen tid mødes vi igen og starter så noget op, men igen trækker han sig og begynder på sine ordlege. Denne gang tager jeg det mere afslappet og tolker det som værende tegn på at han rent faktisk er bange for at komme til at føle? Jeg snakker videre ind i mellem - og efter ½ års tid ses vi så igen....Denne gang muligvis på en anden basis, da han så indrømmer at han er bange for mig, men ikke kan definere hvorfor eller på hvilken måde. Alt i alt har vi "kendt" hinanden i omkring de 3 år, hvor det har været en rutsjebane-tur konstant. OG jeg tror ikke at den er overstået endnu ......jeg ved at han har tjekket op på mig i forskellige sammenhænge.
Hvad tror DU så - er han oprigtigt interesseret i mig, men bange for sin egen utilstrækkelighed, idet han har brugt 3 år til at lege kis-pus? Eller er det blot legen han finder interessant? I så fald hvorfor lege med den samme i 3 år ..og hvorfor bruge tid/energi på at tjekke op på vedkommende?
Hende der føler sig noget teen-agtig ;)
tilføjet af

Hvad...

Mener du med "at han begynder på ordleg?"
Du vil gerne lære manden bag at kende, men i har endnu ikke været "sammen".. For mig lyder det da lidt som om at du er "bange" for ham og hver gang han prøver på noget, så bakker du ud igen?
Eller?..
tilføjet af

Jeg mener ..

Tak for dit svar!
Jeg mener at hver gang vi er blevet tættere, evt HAR været sammen, så optrapper han alt der der pjat med ord, som man gør som "Player" - snakker udenom og bliver uhåndgribelig!
Ja, du har ret - jeg er skræmt fra vid og sans, for jeg er dybt interesseret i ham.....men det kan jeg ikke bruge til ret meget, hvis ikke han og jeg prøver tingene af, men istedet fortsætter det her ordspil/leg.
Jeg har faktisk helt klart opfordret til at vi "bare er os selv" flere gange...og han er lydhør, men det holder kun kort.
For gammel til at være teen
tilføjet af

Uha..

Så er mit råd nok: Hold dig fra ham..
Du kan ikke ændre på en mand i den alder.. Og når han så hurtigt falder tilbage til at være "player", så er jeg bange for at det kun kan betyde 2 ting.. Enten er han bare sådan og det er jo i virkeligheden værst for ham selv.. Eller også er han blot ikke oprigtigt interesseret..
Mit råd må derfor være at kan du ikke leve med det som det er, så drop ham helt, også selvom han siden kontakter dig og virker til at have ændret sig.. Har næsten ikke tal på, hvor mange piger jeg kender der virkelig har brændt sig på sådanne typer..
tilføjet af

Tak :)

Tak igen for dit svar!
På mig virker det samtidig bare underligt at han til stadighed efter 3 år kunne have ønske om at "playe" den/de samme ...og i øvrigt bruge tid og energi på at få oplysninger om personen (i dette tilfælde mig)
Men du har ret - jeg er bare totalt forvirret - og hører een stemme i mig der fortæller mig at jeg skal væk fra ham hurtigst muligt - men også en anden der fortæller mig, at alle de her ting han gør og siger er for at dække over hans egen usikkerhed ift mig.
For gammel til at være teen
tilføjet af

Måske..

Hvor gammel er han? Har han meget erfaring med forhold, piger osv?
For mig lyder det usandsynligt at han decideret er bange.. Og hvis han er, hvad er det så konkret han er bange for? Hvis det er for at binde sig tættere til dig efter 3 år, er det så værd at blive ved?
Hvis man ikke er sikker nok til at turde prøve efter 3 år, så bliver man det nok aldrig :-(
tilføjet af

Alder

Han er omkring min egen alder - og har nogle længerevarende forhold bag sig.
Han er muligvis bange, fordi at vi begge kørte player-stilen tidligere ..og at han vel ikke er sikker på at den er lagt bag mig. Det er ihvertfald noget af det han siger! Derudover er han bange for ikke at kune leve op til mine ønsker og forventninger - det har han ganske klart formuleret! Men jeg mener nu ikke at han kan fastslå det så definitivt, eftersom han ikke har prøvet og dermed set hvad jeg er, når jeg bare er mig.
Men - alt i alt - jeg tror du har ret.....Jeg tror han er interesseret, men ikke nok til det jeg vil :)
For gammel til at være teen
tilføjet af

Jeg er enig

Når jeg læser disse indlæg. Jeg tror ikke han er seriøst interesseret, han leger bare på et sofistikeret niveau. Som jeg ser det, kan et ægte forhold kun bygge på en ægte dialog.
tilføjet af

Players, jeg fatter ikke 5 potter pis.

Uhm, måske er det mig der er hjernedød, men jeg forstår simpelt hen ikke hvad du mener med players.
hvis I bare taler uden om det væsentlige, så kan jeg ikke forstå hvordan du kan forvente at komme videre, efter tre år.
hvis players er, høsten bliver fin i år, ja hvis bare regnen ikke lægger hveden ned, inden høsten, så er det jo bare sort tale.
jeg har igennem tre år chattet med en pige, som på mange måder betyder meget for mig, og jeg har også betalt hendes uddandelse, da hendes løn kun var ca. 500 kr. pr. måned, også selvom hun arbejdede om lørdagen, hun boede naturligvis hos familien, men jeg betalte for telefontilslutning, og en computer, og med hendes og min arbejdstid, kunne vi næsten chatte hver dag.
nu er hun færdig med sin uddandelse, og har et godt arbejde i udlandet, hvilket naturligvis kommer hendes familie tilgode.
vi mennesker er næsten ens, uanset hvor vi bor i verden, sult og barnegråd er det samme, samt meget andet.
vi kunne dele mange erfaringer, eller livssyn, men naturligvis med visse begrænsninger, man må respektere andres kultur, og ikke diskutere emner, som ikke er normalt uden for ægteskabet.
for hende er arbejdsdagen stadig 14 timer hver dag, ligesom dengang hun arbejdede og studerede, mange her kan ikke overskue 37 timer om ugen.
man burde fjerne enhver form for barselsorlov, der er jo ingen beviser på, at de børn ikke bliver kriminelle, eller overvægtige, bare fordi moderen kan gå og fise den af i 1½ år.
jeg kender flere tilfælde fra Grønland, hvor tilkaldte på en 3 år's kontrakt, har født 2 børn, hvilket faktisk har betydet, at de næsten intet har ydet for de store omkostninger som hjemmestyret har haft på deres ansættelse, utallige har også misbrugt deres stilling, og adopteret børn fra Korea og Peru, naturligvis med alt betalt, og en lille folder, om grundlæggende studier for grønlands statistik, fis og hornmusik, men nepotisme og en lav moral, har ført mange ind i en forældrerolle, som de bestemt ikke ville kunne betale her i landet, selvom de får statstilskud til adoptioner.
alene rejsen Nuuk Katrup koster ca. 22.000 kr retur for et par.
tilføjet af

Og???

Lyder godt med alt det du har gjordt for hende.
Men hvad har det lige med tråden at gøre?
tilføjet af

Øhm...okey

Jamen, jeg takker for oplysningerne om grønlandske fakta osv ;)
tilføjet af

Nemlig

Grønland er svaret! :-)
tilføjet af

thumbs up

Grønland er tydeligvis svaret på mine spørgsmål - hvorfor tænkte jeg ikke selv på det ;)
Nu føler jeg mig da først som en RIGTIG teen ;)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.