Min kæreste er kriminel, hvad gør jeg?

Jeg er en pige på 19 år som har en ellers dejlig kæreste. Vi har boet sammen i et års tid, og det går faktisk okay. Min kæreste er noget ældre end jeg, 30 år. Han er meget omsorgsfuld overfor mig, og jeg ved han aldrig kunne finde på at være sammen med andre. Jeg elsker ham meget højt, og jeg ved han kun vil mig det bedste.
Problemet er bare at han har en utrolig stor omgangskreds, og de er næsten alle sammen kriminelle. Min kæreste har ikke noget arbejde, han lever af at være kriminel. Inderst inde ved jeg godt det er forkert, men jeg siger ikke rigtig noget til det. Jeg ved han har en gammel gæld som han er nød til at betale af på, og iøvrigt kan jeg også godt lide at der er penge til os ind imellem.
Jeg har selv taget stoffer på weekends basis i nogle år, men vil gerne væk fra det helt. Jeg tager nu kun ca en gang om måneden, men min kæreste gør det stadig hver weekend. Jeg er gået fra ham et par gange og sagt at jeg vil helt ud af det. Han lover så at det er slut, men efter noget tid så er det bare det samme igen. Jeg kan jo heller ikke rigtig sige noget, når jeg ikke selv er 100% clean.
Jeg kan inderst inde godt se vi begge er ude på et sidespor. Min kæreste fordi han gør som han gør, og mig fordi jeg bare "syntes det er okay".
Jeg ville gerne have os begge helt ud af det, men tror ikke rigtig min kæreste kan lægge stilen om.
Hvordan kommer jeg videre? Og ska jeg blive og prøve at hjælpe min kæreste, eller skal jeg bare prøve at glemme ham?
Tror næsten ikke jeg kan gå fra ham, elsker ham virkelig meget højt, og ville ønske vi kunne finde et godt liv sammen... Jeg føler jeg lever på en løgn, og vil gerne videre, men jeg kender næsten kun de mennesker min kæreste også kender, og er bange for at blive "alene i verde"...
Søger virkelig nogle gode råd, kan næsten ikke holde mig selv ud mere...

sådan som du besriver det, på en løgn. Du skriver jo selv svaret og stiller bagefter spørgsmål ved, om det er det rigtige og om du selv vil magte at udføre det.
Held og lykke med at gøre det du inderst inde ved er rigtigt😉

- tag en lang snak om Jeres forventninger til tilværelsen. Jeres drømme og håb. Afstem dem og læg en plan for hvordan I kommer dertil, hvis I vil det samme.
Få først og fremmest stofferne og kriminaliteten ud af Jeres liv. Det lyder nemt - men det er hårdt, Ja - men man kan hvis man vil.

Jeg kan udemærket forstå at du er meget splittet, jeg har ikke selv været i din situation, men jeg kender nogle stykker som er i noget lignende.
I en samtale med een af disse venner spurgte jeg om hun nogensinde havde tænkt på de mennesker det gik ud over når hendes kæreste stjal fra dem, eller slog dem ned.
Det havde hun jo ikke rigtig overvejet; lissom dig syntes hun jo også at det var rigtig rart med lidt penge nu og da....
Vi snakkede lidt om det, og efterhånden forstod hun at for de mennesker det gik ud over kunne det sommetider næsten være enden på deres verden.
Jeg har selv været udsat for indbrud, og det er i den grad en ubehagelig oplevelse, og jeg vil da så sandelig håbe at jeg aldrig møder vedkommende som brød ind hos mig....Jeg ville hade at skulle i spjældet "bare" for at lægge ham på hospitalet i et par måneder, men sådan er systemet jo skruet sammen, og det er måske heldigt nok så vi ikke ender med selvtægt hængninger i den nærmeste lygtepæl ;o)
Min ven(inde) kommer stadig sammen med sin kæreste, men jeg ved at de har snakket rigtig meget om det ud fra den synsvinkel jeg præsenterede hende for og hun taler faktisk om at slå op med ham hvis han ikke stoppersit pis.
Til dig vil jeg blot sige at det selvfølgelig er dit eget valg: Ingen, ingen andre i hele verden kan tage den bslutning for dig....
Men kan du leve med at bruge penge som andre mennesker har fået smadret deres liv for at du kunne bruge dem?
Ren

Dulkis man kan ikke snakke sig ud af alting, man kan prøve og det har de da gjordt.
for lige at vente tilbage til chanellemus
nu tog jeg ikke stoffer men røg en fed hverdag, jeg flytte væk fra det hele, lærte en anden slags omgangskreds at kende som ikke er for det same milijø som en selv så kan man komme, videre
hvis i gør det sammen skal i begge være ening.

Se det i øjnene, I er begge kriminelle. Jeg tror ikke, du gør noget som helst andet end lige at skrive dette.

Hvoe er du ynkelig at skrive sådan en gang øregas.
Du er da ikke et hak bedre end han er.Du har helt levet dig ind i hans verden,som du ikke kan komme ud af,eller ikke vil ud af.Hvis du skal rette op på dit liv,skal du forlade ham hurtigst mulig,ellers vil du blive en endnu støre taber end han er.
Få dig et liv.Håber ikke der børn i forholdet,ellers burde de fjernes fra jer her og nu.

I har fuldstændig ret... Jeg er ikke bedre selv. At tage imod gaver og leve af penge som er stjålet, er lige så slemt som selv at stjæle. Jeg prøver altid bare at lade være med at tænke på hvor det rent faktisk kommer fra. Nogle gange får jeg dårlig samvittighed over hvor det kommer fra, men jeg prøver altid at slå det hen.
Mit problem er også at jeg lider af ADHD, så jeg kan ikke rigtig fungere på et arbejde selv, så min kærste forsørger os begge på "den forkerte måde". Jeg kunne måske godt fungere på et arbejde med lidt hjælp, men har forsøgt i gennem flere år at få hjælp fra amt og kommune, uden held.
Det er først nu jeg er begyndt at tænke over hvad jeg rent faktisk sidder i. Jeg vil gerne kunne fungere med andre mennesker, og få et arbejde. Men sandheden er at jeg slet ikke kan med andre mennesker. Jeg har aldrig turde at kontakte andre mennesker, og sådan noget som at finde venner ligger slet ikke til mig. Jeg kan kun med dem som jeg har kendt siden jeg var helt lille. Jeg er rent ud sagt bange for andre mennesker, og er så bange for at blive ladt alene.
På den ene side vil jeg gerne gå fra min kæreste, og bare kunmne glemme alt om ham. Men han er den eneste som jeg føler mig elsket af, ud over min mor. Jeg har aldrig rigtig haft andre end ham. Jeg ved han vil gøre alt for mig, men jeg er bange for at han aldrig vil kunne komme helt ud af det. Siden jeg konfroterede ham med det, er det da også blevet lidt bedre med stofferne og festerne, men han er ikke helt stoppet. Det er også der alle hans venner er, og han er også bange for ikke at blive alene i verden.
Jeg siger tak for jeres råd... Flere modtages gerne, vil også gerne høre fra andre som har prøvet noget i samme stil...

Du ved det er forkert det han gør.... Spørgsmålet er så om du ikke nyder godt af de ulovligeheder han begår? Nyder en aften hvor i er ude og spise for penge han har "tjent" på indbrud/salg af stoffer, altså penge fra andres ulykkelighed, penge som alm. lovlige mennesker har tjent og som din ven åbenbart mener tilhøre ham... Hjemmerøveri, indbrud, bankrøveri eller salg af hælervare, det kommer ud på et, det er ulovligt og du er med til at nyde godt af dem og derfor er du ligeså forkert på den som han er, godt nok bliver din straf mindre end hans, men tro mig du kommer op og hænge på det han laver og ja så må du undvære ham, så kan du føle dig alene.... Den eneste måde du kommer videre på er at sætte ham stolen for døren og bede ham om at vælge, dig eller den kriminelle levevej.... Før eller senere får de ham (og dig) og det ved jeg med 100% sikkerhed fordi et par her på "min" vej levede nøjagtigt på samme måde og der var ingen kære mor da politiet hentede ham, hans kæreste blev også dømt som medskyldig og det manglede da også bare, vil man danse så danser man dansen til ende

Der er ingen børn i forholdet... Men det er blandt andet det som fik mig til at åbne øjnene lidt. Det at mine børn absolut ikke skal vokse op i mit rod. Jeg har nus skrevet et langt brev til min kæreste om hvordan jeg har det, og at jeg forlader ham nu... De sidste par dage har jeg næsten ikke kunne holde mig selv ud. Jeg er nød til at komme videre inden jeg dårligt kan kende forskel på rigtig og forkert længere...
Nu håber jeg bare at jeg kan holde det ud... Der er lang vej, og jeg aner faktisk ikke hvad der skal blive af mig. Jeg har ikke råd til husleje, og jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv... Græder og græder, for elsker ham virkelig meget... Men jeg tror ikke han er klar til at slippe det gamle, selvom han siger at han vil prøve... Den har jeg hørt før..

men selvfølgelig kun hvis du ser for dig at du gerne vil gøre karriere og stifte famillie. Hvis du derimod synes at det er herligt at sidde i en etværelses og konstant være på røven i et miljø af druk, stoffer og vold, så har du valgt det helt rigtige.

Jeg har aldrig selv forstået hvad kvinder vil med kriminelle fyre.
Det kommer til at gå ret meget ud over dig selv, så hvis jeg var dig ville jeg skrotte ham og finde en der værdsætter dig nok til ikke at spilde sit liv væk på at lave sådan noget lort.

Et lille opdate på mit indlæg...
Har jo længe været usikker på fremtiden, men i morges blev jeg sikker... Vi var oppe og disskutere, mig og min kæreste... Han blev ved med at sige ting som gjorde mig ked af det, til sidst sagde jeg at nu skulle han altså holde sin kæft! Så sagde han han sagde at jeg ikke bruges til noget som helst, og at han var så træt af at jeg var så barnlig. Jeg blev så ked af det, at jeg smed en lille te-ske efter ham, ramte ham på hans ben.. Han valgte så at kaste dig over mig, holde mig om halsen til jeg besvimede. Da jeg kom til mig selv kunne jeg se at han havde brændt mig på armen med en smøg... Jeg havde vildt ondt i ryggen, og senere på hospitelet kunne de sige at han også måtte have slået mig der, mens jeg var besvimet...
Da jeg kom til mig selv skyndte jeg selvfølgelig at ringe til politiet, og kom selv på skadestuen.
Nu er han heldigvis ude af mit liv. Får et politi-tilhold på ham , så han ikke må nærme sig min bopæl.
Er stadig rigtig ked a det, men glæder mig alligevel til at starte mit nye liv :0)

Han er jo sindssyg og farlig. Godt du er sluppet af med ham. Jeg synes det er stort du har gjort det og det eneste rigtige at gøre. Der er desværre bare meget få kvinder der er ligeså modige som dig.
Dit liv kan kun gå fremad herfra, forudsat at du holder dig fra ham, hans omgangskreds og den type miljøer generelt!

Manden er jo syg i hovedet, jeg har lyst til at tage kvælertag på ham, slå ham og brænde ham med en cigaret, men han skulle være ved bevidsthed imens😃
Flytter du hjem til dine forældre nu eller hvor kan du bo henne?

-så er det skide godt gået.
Uanset om du er nede nu og ked af det skal du stå fast, og ikke tage den klovn tilbage.
Glem ham og stofferne, og kom i hak.
Tag dig en ordentlig uddannelse og klar dig selv. Du har livet for dig, så på med vanten og glem den nar.
Beholder du torsken kommer du ud for mere af samme slags, og du må lære at leve uden fjolset, når han fra tid til anden er bag de stive gardiner.
Videre, videre, videre, afsted og glem.