Tilbage blik, hm..

At ligge i mit telt, med min meget lille sove pose, i den kolde nat, med en irriterende vedvarende regn, der ellers skulle være hyggelig. Kulden får mig til, at føle små briser af kulde igennem min krop. Om morgenen er der små is tapper i min marv, der gør jeg ikke rigtig bliver varm, i dette isolering. Jeg har lyst til at brokke mig, til en eller anden, eller det. Uden at det skal være om noget konkret. Det er ikke nødvendig med en person, det kunne osse være en busk. Jeg søger noget positivt, men det regner hele dagen. Hm, om to dage, bliver det godt vejr. Så jeg må tage en nat, i køleskabet igen. Det er næsten sommer, men det ved Gud ikke, han tror det er efterår.... Efter det, bliver jeg træt af melankolske sange, og siger ud i det blå: kan du ikke lave andet! Men det er en nidkær følelse, af poetisk mening, af hvad det nu end er! Tænker jeg.. Regner falder, falder på mit telt.. Jeg høre hendes sange, og bliver blød... Tænker jeg over den tid, nu i min varme seng. Igen og igen, falder jeg for hende, med suk..