Træt af alt
Ja som overskriften lyder er jeg godt nok nået til et punkt hvor alt omkring mig irritere mig, det er så slemt at jeg bliver irriteret på mig selv over og have det sådan.
Min kontrakt ophørte på mit tidligere arbejde d. 6 december og det føles som en eevviigghheedd :-( jeg duer virkelig ikke til og gå hjemme!!! Den første uge gik uden problemer, det virkede jo bare som en slags ferie, men efterhånden gik det op for psyken at man ikke ville komme tilbage til daværende arbejde, det endte omkring jul i en slem depression, hvor jeg aldrig fik lavet noget, sov til kl. 11 om formiddag, gik i seng kl. 2 om natten, og jeg kunne blive ved, min kæreste var flink og sagde ingenting, men man kunne mærke det irriterede ham.
Jeg fik selv nok og tog kontakt til min psykolog som jeg havde gået ved 1 år inden, vi fik snakket en masse ting igennem, jeg fik sat nogle mål for hvad jeg ville have ud af min hver dag osv.
Jeg begyndte i trænings center for og komme i bedre form når det nye job på et tidspunkt skulle dukke op.
Jeg blev pludselig meget gladere, fik mere overskud, tabte mig nogle kg, og ja alt virkede rigtig dejligt.
Jeg vil ikke sige depressionen er kommet igen, men jeg er pt virkelig træt af livet, alt hvad folk omkring irritere mig, siger min kæreste et forkert ord får han huk, vores sexliv står på standby for min lyst er der slet ikke til sex, min nærmeste familie går mig virkelig på, og jeg føler ligesom alting er noget lort.
Jeg er bange, for det er som om jeg er lukket inde i en skal, hvor jeg ikke kan komme ud af.
Jeg er ekstremt træt af og stå op hver morgen og vide at der er endnu en opvask der skal tages, hunden skal luftes, kaninen skal fodres, og resten af dagen går med og sidde foran computeren eller se tv, hold kæft hvor bliver det kedeligt i længden :-( træningen hjalp i starten men det er jo ligesom blevet en hver dag for mig, så den er egentlig gået med i en af de trælse vaner, (er nok os mest træt af det fordi jeg ikke rigtig kan få styr på min kost, så jeg kan tabe mig yderligere) , men åhhh ha...
Jeg har ikke rigtig nogle veninder, det slog mig her den anden dag, efter jeg havde lavet surprise party for min kæreste, at hvis han skulle gengælde det overfor mig, jamen det ville ikke være muligt for jeg har ærlig talt ingen veninder... :-(
jeg har lige brudt med en veninde som jeg nok burde ha brudt med for mange år siden, men det var jeg først klar til nu, og hun var ligesom den sidste jeg havde, de 3 andre er flyttet til større byer grundet uddannelse og det er meget begrænset hvor meget jeg ser til dem, så jeg ser (grundet arbejdsløshed) kun min kæreste hver dag,
kan det være derfor jeg er så træt af ham, irriteret på ham? Jeg elsker ham, ingen tvivl om det, men når man hører de samme ting hver dag, sommetider flere gange om dagen, bliver man træt af det i længden og eftersom han ved hvad jeg laver hver dag, så kan vi jo heller ikke rigtig snakke om det..
Det hele er bare gået i hårdknude for mig... og jeg nægter simpelthen og tage veninden tilbage, BARE for og have 1 og opleve noget med... det har jeg gjort i ALLE de andre år/situationer men hun har ødelagt så meget for mig, så nej denne gang holder jeg fast ved at hun ikke skal være en del af mig...
Ja hvad vil jeg egentlig med det her ... ??? evt få renset luften... i kan jo ikke trylle et job frem til mig :-p og trylle min hver dag spændende... :-/
mens jeg sad og skrev dette slog det mig at jeg nok trænger til og komme lidt væk, evt jeg kunne tage ned og besøge de veninder som er flyttet for og opleve lidt nyt og bare komme væk.. !
Gode råd modtages med kyshånd
Dybt useriøse råd modtages med latter ;-)
Min kontrakt ophørte på mit tidligere arbejde d. 6 december og det føles som en eevviigghheedd :-( jeg duer virkelig ikke til og gå hjemme!!! Den første uge gik uden problemer, det virkede jo bare som en slags ferie, men efterhånden gik det op for psyken at man ikke ville komme tilbage til daværende arbejde, det endte omkring jul i en slem depression, hvor jeg aldrig fik lavet noget, sov til kl. 11 om formiddag, gik i seng kl. 2 om natten, og jeg kunne blive ved, min kæreste var flink og sagde ingenting, men man kunne mærke det irriterede ham.
Jeg fik selv nok og tog kontakt til min psykolog som jeg havde gået ved 1 år inden, vi fik snakket en masse ting igennem, jeg fik sat nogle mål for hvad jeg ville have ud af min hver dag osv.
Jeg begyndte i trænings center for og komme i bedre form når det nye job på et tidspunkt skulle dukke op.
Jeg blev pludselig meget gladere, fik mere overskud, tabte mig nogle kg, og ja alt virkede rigtig dejligt.
Jeg vil ikke sige depressionen er kommet igen, men jeg er pt virkelig træt af livet, alt hvad folk omkring irritere mig, siger min kæreste et forkert ord får han huk, vores sexliv står på standby for min lyst er der slet ikke til sex, min nærmeste familie går mig virkelig på, og jeg føler ligesom alting er noget lort.
Jeg er bange, for det er som om jeg er lukket inde i en skal, hvor jeg ikke kan komme ud af.
Jeg er ekstremt træt af og stå op hver morgen og vide at der er endnu en opvask der skal tages, hunden skal luftes, kaninen skal fodres, og resten af dagen går med og sidde foran computeren eller se tv, hold kæft hvor bliver det kedeligt i længden :-( træningen hjalp i starten men det er jo ligesom blevet en hver dag for mig, så den er egentlig gået med i en af de trælse vaner, (er nok os mest træt af det fordi jeg ikke rigtig kan få styr på min kost, så jeg kan tabe mig yderligere) , men åhhh ha...
Jeg har ikke rigtig nogle veninder, det slog mig her den anden dag, efter jeg havde lavet surprise party for min kæreste, at hvis han skulle gengælde det overfor mig, jamen det ville ikke være muligt for jeg har ærlig talt ingen veninder... :-(
jeg har lige brudt med en veninde som jeg nok burde ha brudt med for mange år siden, men det var jeg først klar til nu, og hun var ligesom den sidste jeg havde, de 3 andre er flyttet til større byer grundet uddannelse og det er meget begrænset hvor meget jeg ser til dem, så jeg ser (grundet arbejdsløshed) kun min kæreste hver dag,
kan det være derfor jeg er så træt af ham, irriteret på ham? Jeg elsker ham, ingen tvivl om det, men når man hører de samme ting hver dag, sommetider flere gange om dagen, bliver man træt af det i længden og eftersom han ved hvad jeg laver hver dag, så kan vi jo heller ikke rigtig snakke om det..
Det hele er bare gået i hårdknude for mig... og jeg nægter simpelthen og tage veninden tilbage, BARE for og have 1 og opleve noget med... det har jeg gjort i ALLE de andre år/situationer men hun har ødelagt så meget for mig, så nej denne gang holder jeg fast ved at hun ikke skal være en del af mig...
Ja hvad vil jeg egentlig med det her ... ??? evt få renset luften... i kan jo ikke trylle et job frem til mig :-p og trylle min hver dag spændende... :-/
mens jeg sad og skrev dette slog det mig at jeg nok trænger til og komme lidt væk, evt jeg kunne tage ned og besøge de veninder som er flyttet for og opleve lidt nyt og bare komme væk.. !
Gode råd modtages med kyshånd
Dybt useriøse råd modtages med latter ;-)