At blive holdt udenfor :(:(!!

Hej (:
jeg er lige startet på Hf, og jeg var egentlig blevet ret godt venner med nogle søde piger. Men her på det sidste har de bare ignoreret mig, lige meget hvad jeg siger til dem. jeg synes selv at jeg tager initiativ, og prøver at komme ind til dem igen..
Også når vi skal have grupper i klassen, så spørger de mig ikke om jeg vil være med mere. I gennem folkeskolen blev jeg også på en måde ignoreret, men man høre jo at det bliver så meget bedre på gymnasiet, men det lader det ikke det !
jeg har en kæreste på 4. år, jeg synes bare ikke jeg kan snakke med ham om det, jeg synes det er ydmygende at fortælle ham om det. Og jeg ved ikke helt hvordan han vil tackle det..
I synes sikkert det er underligt, at jeg skriver det her, men jeg har virkelig brug for at få et godt råd eller gerne flere 🙂

Kunne jeg gå tilbage til min gym.tid ville jeg ønske at jeg havde gået mindre efter at passe ind og tækkes de andre - og især at jeg havde modet til at bruge mere af min fritid på at finde nogle gode venner, i stedet for at gemme mig.
Jeg har altid været en enspænder i skolen, tænkte meget over hvad andre mon tænkte og bagtalte de mig mon?
Jeg tror ikke man kan få nogen til at ville én uden grund, man kan måske endda fremstå lidt for desperat. Det kunne jo være at de en dag opdager via venners venner at du er en god kammerat, og så kan tingene godt ændre sig - så lad vær at gå i baglås som jeg gjorde - og held og lykke.

Det er bare svær ikke at gå i baglås, når man næsten ingen respons får :(

prøv at være dig selv og ikke tenke på ander og når du skriver du har været sammen med en fy i 4 år så er det vist på tide at du lære ham at kende og at han lære dig at kende og at i to begynde at snakke sammen for når du ikke kan snakke med din fyr hvad får dig så til at tro at du kan snakke med ander

Jeg skrev selv noget ligende her på sol.
Der var ingen der lyttede til hvad jeg sagde, også selvom jeg selv synes jeg snakkede højt nok, så hørte de ikke efter.
Nu er det så nogle uger siden, og nu har jeg nogle rigtig søde veninder, som jeg snakker rigtig godt med, men jeg troede lige at jeg ville få det som på min gamle skole, men sådan blev det heldigvis ikke.
I starten snakkede jeg også godt med dem, men så holdt det op, ved ikke hvorfor.

Jeg arbejde i en gruppe, da vi skulle lave en opgave om et emne.
Det skulle vi gøre i grupper, på mindst to, vi var tre, og da vi så arbejde sammen i gruppen, så kom vi til at snakke rigtig godt sammen, og nu er snakker jeg også rigtig godt med to andre (nogle andre end dem i gruppen), i klassen, som er virkelig søde.
Så måske skal du bare vente, eller måske når i skal arbejde sammen, så kan du måske komme i kontakt med nogle af dem, men jeg ved godt hvordan det er, trist.[:*(]
Jeg blev også ignoreret på min gamle skole, og havde kun en "rigtig" veninde i 9.klasse, men hun var heller ikke en rigtig veninde, fordi jeg lånte hende penge, som hun ikke afleverede.
Det har hun så gjort, meget for sent, og nu er vi rigtig gode veninder igen.🙂
Det kan virkelig være trist når en egen klasse holder en udenfor.
Det er ikke underligt du skriver det, jeg har selv skrevet rigtig mange, lange, indlæg om mit liv her i "Ungdoms debatten", og har fået rigtig meget god hjælp.🙂
Kender det godt, det med din kæreste.
Da jeg gik på min gamle skole, kunne jeg heller ikke lide at sige til folk, at jeg ikke havde nogle venner i min klasse, men din kæreste er vel sød og forstår dig, så ham kan du vel godt snakke om det med.
Det kan være en stor hjælp at snakke med en man holder af.🙂

Håber det bliver bedre for dig.🙂 Held og lykke🙂

Ja, det som "flemming 35" siger om at være sig selv, det råd fik jeg også, og selvom det var svært at være sig selv, så hjalp det mig utrolig meget. 🙂
Jeg har utrolig svært ved at være helt mig selv, når jeg er sammen med nogle jeg ikke kender, men for hver dag, der går hvor jeg er sammen med dem, så bliver det bedre,
Jeg kan være mere og mere mig selv, for hver gang jeg er sammen med dem. 🙂

Det er rigtig det er utroligt svært at fokusere på noget andet.
Når jeg skulle fokusere på noget andet. så brugte jeg tid på noget jeg kan lide, specielt min hund var en stor hjælp for mig. 🙂
stadig held og lykke med det. 🙂

for dit rigtig gode svar (:
jeg prøver også at komme i kontakt med andre, men det er lidt svært, synes jeg :(.
Det er bare mega svært det med min kæreste. Han har bare såååh! mange venner og så er jeg bare den der ingen venner har :(
Men jeg ved jo at han ikke vil sige noget negativt til det, kun give mig mere omsorg🙂men det er alligevel svært for mig :)