Barn vil sove i dobbeltsengen

Hej.
Jeg håber at kunne finde lidt hjælp herinde. Vil høre hvad jeres erfaringer er med at barnet vil ind og sove i dobbeltsengen og hvorvidt det får lov til det.
Mit problem er at min kærestes datter på snart syv vil sove inde ved sin far i vores seng, jeg kan ikke sove når hun er i sengen (hun ligger uroligt) Hun er helt vild efter det og snakker om det flere dage op til. Så hver fredag rykker jeg ud af soveværelset og ind på "mit" værelse. Faren siger det er helt normalt at børn på den alder vil det og hvad ved jeg, jeg har jo ikke selv børn, derfor jeg håber på jeres hjælp...

vores barn sover nogle gange sammen os i sengen. Jeg tror det er fordi de føler mere tryk ved mor eller far.
MVH
Flemming

Da jeg havde børn i den alder, havde vi en regel om, at de skulle falde i søvn i deres egne senge og så hvis de i løbet af natten vågne måtte de komme ind og sove sammen med os.
Men lyder lidt som om at det er noget der er planlagt på forhånd! Kunne han så ikke ligge i midte så hendes urolige søvn kun går ud over ham???
Håber I får løst problemet 😉

Nej,det er så absolut ikke normal at et barn på den alder skal sove sammen med sin far.
Barnets far har helt misforstået det hele.
Den pige skal bare væk fra den dobbelseng.
At hun sover sammen med faderen kan godt sætte nogle tanker igang.
Du skal forklare faderen at det kan misforstås at datteren deler seng med ham.
Faderen må da være noget indskrænket,siden han ikke selv kan se det.
Hvor er pigens mor henne i denne sag???
Du skal skære hårdt igennem over for faderen,siden han tillader dette.

Selvfølgelig skal man være MEGET på vagt, når en pige skal/vil sove hos faderen! Men når det er sagt, skal der altså også være plads til både TRYGHED (forældrene er vel skilt?? Det er en voldsom ting for et barn!!) og til alm HYGGE. Prøv at finde nærmere ud af, hvad det her handler om! Man kan også give tryghed ved at sidde ved siden af barnets EGEN SENG og synge eller læse en god historie. Så kysser man godnat, holder i hånd eller lign. og TIER STILLE og smiler venligt og bliver SIDDENDE, til barnet sover. Det er lidt hårdt de første par gange, men så bliver det hurtigt en hyggelig rutine for begge parter! Held og lykke!

Jeg synes ikke, det er helt normalt, at et syvårs barn vil sove i forældrenes seng helt fra om aftenen.
Derimod kan de være ret store og stadig komme ind og hygge om morgenen - specielt i weekenderne. Da vore børn var 1½-2 år, kom de jævnligt listende sidst på natten (4-5 tiden), og da de var større, kom de, når det var blevet morgen, og de fleste i familien var vågne, men bare ikke stået op endnu. Så kunne vi sagtens være en hel redefuld med far, mor og 3 børn, der lå og hyggesnakkede en halv times tid i dobbeltsengen.
mvh hønemor1001

Det her handler mere om at hun kan jage dig ud af sengen. Lav en aftale med ham om at hun falder i søvn i sin egen seng og kan komme ind hvis hun vågner. Den mulighed skal selvfølgelig altid være åben.

hos dig❓ skal nærhed, tryghed og krammehygge nu pludselig gøres til noget kriminelt ?
Min datter på 7 ½ sover sommetider imellem os, det er da hyggeligt, især for hende, så læser vi en bog eller fortæller "røverhistorier", sidste nat sov hun med det ene ben, oven på min ryg det halve af natten.
-
Hvis min kone er til møde og kommer sent hjem, eller hvis jeg er på natjob, så er det jo lidt hyggeligere at sove sammen, end at ligge alene, i hvert sit værelse.
-
Hvis du har en syg tankegang og straks vil mistænkeliggøre den slags, så er det jo nok dig der er noget galt med. Du kan tage det helt roligt ! børn rykker ud af sengen, senest omkring puberteten, så er der nemlig andre, de hellere vil dele seng med.😉

Jeg synes, det er træls for dig, at du føler dig "smidt ud" af sengen - og jeg synes, I skal finde et kompromis, så der er "plads til alle". Måske kunne det være, at hun sov ved siden af far om fredagen, fordi det er hendes første dag sammen med ham, og så i sin egen seng lørdag - måske kunne I installere en madras på gulvet ved siden af sengen, som hun kan ligge på - eller måske skal hun falde i søvn i sin egen seng og så kunne komme ind til far, hvis hun vågner om natten.
Det er bare MEGET vigtigt, at hun ikke oplever det, som om det er dig, der "smider hende ud" - det vil kun give problemer og magtkampe, og din kæreste vil blive klemt i det spil. Jeg forstår ham udmærket - hvis jeg kun havde mine børn få dage om ugen, ville jeg også nyde at kunne putte med dem om natten.
Jeg kender mange forældre, der har det helt fint med at lade de små og halvstore børn sove sammen med dem om natten. Vores søn på 11 kommer jævnligt ned i vores seng i løbet af natten - og det sker også, han er der, fra han falder i søvn. Hans ældre søskende har også været glade for at ligge i "smørhullet" og sove.
Nogle forældre synes, det er rædselsfuldt med børn i sengen - andre synes altså, det er hyggeligt. Hvis min mand og jeg ikke brød os om det, ville vores børn naturligvis ikke have fået lov så længe. Et eller andet sted synes jeg, det er "snyd", at børnene partout skal sove alene i deres seng, mens de voksne "får lov" at være to i sengen. Jeg kan godt lide tanken om "familiesengen" i gamle dage - selv om det selvfølgelig primært var af praktiske årsager.

Hvor er det bare trist, at fysisk nærhed mellem far og barn skal gøres til noget suspekt. De mennesker, der kan misforstå dette, har en grim tankegang, og man skal ikke indrette sig efter, hvad "nogen" kan misforstå.

De har erfaring med den slags

at barnet vil sove hos sine forældre ... tryghed , tryghed og tryghed og gud hvor er det hyggeligt :0)
der er på ingen måde noget kriminelt eller sygt som nogen af de andre debatører vil gøre det til .
nyd det mens det er de er små pludselig gider de ikke det mere 😉
når mine drenge kommer fra weekend hos deres far søndag , sover vi altid sammen om aftenen , laver en bunke popcorn og læser bøger i dobbeltsengen og hygger , jeg har arme og ben allevegne og indrømmet , der skal rykkes legemsdele i løbet af natten , jeg har et barn på hver side af mig 😉 men guuud hvor er det hyggeligt .
da min ex og jeg var sammen søgte begge vores børn ind til os ( ikke hver dag , men tit , og vi endte med at tage konsekvensen og forlænge vores dobbeltseng med en ekstra madras .
set i min verden , så stopper det på et tidspunkt så hyg jer så længe det varer [f]

Det skurrede også i mine "ører", da jeg så det indlæg. Vist anser jeg det også for lidt meget at gøre sådan et stort nummer ud af at ville sove i samme seng. Jeg opfatter det dog sådan at pigen og faren kun har weekenderne sammen. Og har man bare en smule kendskab til den slags, så ville det snare være naturstridigt hvis datteren ikke havde det ønske.
Jeg har et par drenge, og de veg dårligt nok fra min side når vi endelig var sammen i weekenderne. De har et behov for at nyde samværet med den forælder de ikke har til dagligt.
Også i dit tilfælde, hvor I har dem sammen hele tiden, er det yderst forståeligt at din datter vil være så tæt på dig som hun kan komme. Jeg kan kun finde én forklaring på at det er svært at vide. Det er hvis man ikke selv har børn.
Mvh Lagermann

- børn ligger i smørhullet, når børn har brug for at ligge i smørhullet. Jeg tror ikke, du havde det samme problem med at kunne være i sengen, hvis hun var DIN datter.
- Det er jo altså bare ikke noget man får ros for, når man siger: Jeg nyder meget at hyggeputte med mine egne, men faktisk ikke med andres. Det er da en god løsning, du har fundet, når du nu absolut ikke KAN. Heldigt du har et værelse, og ikke skal ligge på en madras på gulvet.
- Jeg driller dig lidt, men hvis det kan få dig til at se, hvad der ligger bag, at du "ikke kan være der", så hjælper det måske på sigt. Du er, følelsesmæssigt, uærlig og det kommer der ikke noget godt ud af. Jeg siger ikke, du er det bevidst, men faderen kan du ikke forklare det, så du må nok finde ud af det, med dig selv. Sådan er der mange ting med papbørn. 🙂

Det kan være barnets søgen efter tryghed der gør at det vil sove sammen med forældrene. Det skal naturligvis respekteres, og det er så vigtigt at skabe trygge rammer der gør at behovet ikke behøver at blive tilgodeset ved at "fylde op" i dobbeltsengen. Arbejd på at barnet falder i søvn i sin egen seng og helst bliver der. Skulle behovet opstå skal der være mulighed for lige at smutte ind til de voksne, men det bør være undtagelsen. Hvis barnet kommer ind om morgenen til en lille hyggestund anser jeg for værende fint, og bør værdsættes.
Det kan også være barnets søgen efter sin plads i familien. Her vil nogle børn benytte chancen til at indtage "dronningetronen" og fortrænge rivalen, så det kan få sin far for sig selv. I denne situation er det vigtigt at få barnet lært at sove i sin egen seng. Det kan ses som en magtkamp, og den skal barnet ikke vinde. De voksne skal være sig deres voksenrolle bevidst og ikke overlade den til barnet. "smid" barnet ud af sengen, men sørg for at det ikke føler sig overset eller tilsidesat. Barnet skal have det godt i den rolle I tildeler det, men det skal ikke være en rolle der styrer familien. Det er børn slet ikke modne til.

Hvordan I løser jeres problem ved jeg ikke, men giv barnet den tryghed at det ved (får at vide) hvor det skal være. Det er de voksnes ansvar. Jeg kunne såmænd også tænke mig at sove sammen med min datter, men det vil hun nu nok betakke sig for. Hun har nu valgt si seng som hendes domæne og vil være der. Undtagelsesvis kan vi bryde normen, og "besøge hinanden", endda på en yderst moralsk anstændig måde, men det er undtagelser, og dem skal der være masser af plads til.
Så - find ud af hvad der ligger bag barnets krav/forventning og få det så smid i (egen) seng.

og du lyder som en kvinde der er klar til at drage i krig...mod et barn og dets behov for tryghed og nærhed.....wauuuuuuuuu!!!!
Måske misforstår jeg????

det er en god øvelse i kærlighed med de "xtra"-børn...synes du skal øve dig på at være i sengen SAMMEN med din elskede og hans elskede barn. For at være med i noget må man som minimum melde sig ind og ikke i protest stikke af med sin dyne...
Han vil elske dig endnu højere hvis du vil være kvinde nok til at rumme hans 7 årige solstråles følelsmæssige behov og dele det med ham...hvor er du heldig at have en mand som ser sin unge[l]

;"You're an idealist, and I pity you as I would the village idiot."

..mener du man skal sætte det skuespil i scene? Det er nok noget nær det dummeste at antage børn lader sig narre.

Hvad er det du vil...udover et fantastisk citat af Kubrick himself...noget om børn og deres behov kontra kæresters behov eller....
Træd ud af skyggen, ven, og opret en profil[l]

gennemskuer alt! Det er kun voksne som lader sig forlede til at tro andet...
Børn har stor respekt for når voksne øver sig på noget de ikke mestre...der har været et mål af samvær og samtale for at situationen er opstået...
Hva er det for evner og talenter du ligger inde med...enlighten the stupified would you..

jeg tror ikke det gør nogen forskel.
Jeg ville fortælle dig, du lavede et grim tvist af femilets indlæg, som er almindelig sund fornuft. Der ER forskel på "dine børn og mine børn" og de der "leger" noget andet bliver alligevel afsløret - af børnene, så nej jeg kan ikke gå ind for din gøglerløsning.
Forstår du nu bedre? Eller skal der længere forklaringer om børn og samspil til, for så bliver det vist litteraturhenvisningerne, så du kan blive opgraderet.

kan du så forklare hvorfor du opfordre hende til at gå med til noget, der er hende direkte imod, fordi han så "vil elske hende for det", når du nu mener børn gennemskuer alt.
Det var netop min pointe
Din sidste line ser jeg bort fra denne gang, men kommer der mere af slagsen er du dømt ude. Betragt det som et gult kort.

sveske - der er intet grimt her udover din evne til at fortolke hvad du tror at du ved andre tænker......

Du dømmer bare derudad....hvem dømte i sin tid dig ude mon og hvorfor tog du det så seriøst...er du bare født uden overskud????
Knus til dig du...du virker lidt ensom...

Alt ligger i beskueren - fortolkeren. Og man bliver helt nervøs når varm, kærlig omsorg og glæde med hinanden, mellem forældre og børn, skal gøres til noget suspekt.
Det er fame uhyggeligt....og som du er inde på; så uendeligt trist, tænk at skulle vokse op i sådan et miljø....ubærligt!

- har du børn som har gennemlevet et opbrud mellem mor og far???
- lader du dine børn udtrykke og stå ved deres behov???
- hvad mon kærlighed og rummelighed er for dig???
Bliver helt koldsvedig v dine ord. Hvad ligger der bag denne meget ensidige opfattelse der gives udtryk for...det virker nærmest religiøst😉!

Hun vil da ikke ligge der og være udenfor... Og er det kun hver fredag du rykker ud, jamen så må du gøre det, eller blive liggende. God påske

Jeg ved ikke om du nogensinde har prøvet at ligge ved siden af et barn der ligger meget uroligt. Jeg har og det gør jeg så ikke igen. For der er ikke noget så "hyggeligt" som at få et knæ ryggen, når den lille drømmer.
Det er ikke fordi jeg negligere dit forslag. Men der lidt(meget) svært at få bare et par minutters søvn med en aktiv junior i smørhullet.
Men måske kunne en madras på gulvet være løsningen. 😉

Det gjorde min datter skam da også da hun var syv år .der er skam ikke noget kriminelt i det.
Det er bare en eller anden hjerneforstyrel pædagogidiot som har fået kuller 😃😮

Lad barnet.

i hovedet. Skam dig

Bor hun hos sin mor? Så har hun jo kun sin far i weekenden. Du har ham hele ugen!
Lad hende dog bare sove der, det er hendes far. Hun så ham først, ikke🙂

Jeg sover også tit i en anden seng, hvis ungerne er hoppet op i dobbeltsengen. Fordi de klamper sig ind til mig, et styk på hver side. Så når jeg vågner om morgenen, er min ryg lige så krum som min gamle mors😃
Men det er helt i orden, vi har en ekstraseng, så jeg lusker af, når de sover😉

bare sig noget til dem😉
Nej, jeg er fuldstændig enig med dig🙂

Bor ligemeget ved hver forældre. Skrev indlægget for at finde udad hvad der var "normalt" da jeg jo ikke har børn og derfor ikke har noget erfaring på det område.

Lad barnet sove ved sin far, måske bare 1 gang om ugen.
Du har ham jo alle de andre dage.