Brænder jeg mine egne tær?

Igennem et vennepar har jeg mødt den her person, som jeg holder meget af, vi har set hinanden op til flere gange via det her venner. Uden at der nogensinde har været noget.
Vi mødtes så hinanden igen her i sommerferien, igen via det vennepar par vi har, og der endte det med vi kom i lidt mere snak end hvad vi plejer.😖 vi sms'er sammen hver dag, hvor vi begge stadig gerne vil se mere til hinanden, og jeg vil da ærlig indrømme at jeg da savner ham lidt.
Men.... Ja for der er et men, han er lige stoppet med hans eks, gennem mange år, samt der selvfølgelig er børn involveret Jeg er ikke så meget bange for, han har børn, da jeg selv har et fra tidligere forhold. han bor så stadig hjemme med eks en og børnene.
Jeg har givet ret meget klart udtryk for jeg ikke vil noget så længe de stadig bor sammen, både fordi jeg vil ikke blande mig i deres fortig/nutid - eller hvad det så end er. han fortæller mig at det er helt og aldeles forbi mellem de to. men stadig er der, da det er hans hjem, og ikke har lyst til smide hende på gaden med hans børn. Hvilket jeg udemærket kan forstå og respektere.
Men alligevel har jeg bare sådan en mave fornemmelse af at jeg tvivler om de nogensinde rigtigt går fra hinanden. Og ser mig selv som en go gang klassisk dårlig kærligheds film, hvor man falder for den gifte mand, som egentlig bare har sig en affair. 😃 Jeg bakker derfor lidt ud.
Da min eks og jeg gik fra hinanden, havde jeg en meget svær tid, og egentlig havde lovet mig selv, at jeg aldrig skulle sidde i sådan en situation igen.. detfor bakker jeg nok ud - jeg er nok bare mere bange for at såre mig selv. da jeg jo nok godt ved at det kan ende galt.
manden fra vores fælles venner, er en af hans bedste venner, og fortæller mig, at jeg behøver ikke være nervøs for, at de IKKE går fra hinanden, da det mere eller mindre har været forbi et et års tid, men de har haft svært (PGA. børene) at komme videre. ( rygtet siges at hun skulle bruge deres fælles børn mod ham hvis han skulle gå )
Jeg vil jo bare nødig blandes ind i alt det her, eller falde for en, hvor jeg selv bliver såret.
Nu står jeg så alligevel tilbage med lidt følelser, og ikke ved om jeg bare skal lade alt det her ligge komme videre, eller om jeg bare skal være tålmodig, høre på hvad han siger, og stole på det! 😕

du allerede selv kender svaret. Lyt til din mavefornemmelse. Det kan vise sig, at du tager fejl, men er det ikke bedre at blive glædeligt overrasket en såret og ydmyget???
Og skal det være jer to, kan det vel vente til, han ikke bor sammen med eksen mere...
Held og lykke

Der er ingen mand der bliver boende med sin eks for børnenes skyld, hvis han har fundet en kvinde han gerne vil være sammen med.
Rygterne siger at hun skulle bruge deres fælles børn mod ham hvis han skulle gå ??
Det lyder ikke som om de er afklaret i deres "forliste" ægteskab.
Hvorfor skulle hun ikke lade ham gå, hvis ægteskabet alligevel er slut. ?
Jeg ville sige til ham, at han kan ringe til dig når han er flyttet fra hende, og har fået afklaret sit tidligere forhold.
Ellers ender du bare som elskerinden, der sidder tilbage med de rester han kan tilbyde dig.