Den Assyriske og Babyloniske krønnike
A.K.Grayson.
Jeg har brugt en del tid på at undersøge den assyriske og babyloniske krønnike.
Skrevet 1975.
Bogen indeholder over 300 sider koncentrerede oplysninger,og det har taget Grayson mere end 10år at færdiggøre bogen.
Der er således tale om et omfattende studium og de der selv vil undersøge bogen nærmere må indstille sig på et omfattende studium. Jeg vil koncentrere mig om en enkelt af
de akkadiske konger, nemlig Nebudkanezer den 2. og tiden omkring 607/587 b.c.
Det stod mig hurtigt klart at det slet ikke er muligt at tage alle aspekter i betragtning da dette vil tage alt for langt tid og være helt uoverskuligt.
Selvom bogen er ret omfattende er den dog alligvel kun en lille del af alle de tekster der findes skrevet i dette mellemøstlige område.
Det være sig fra det hittitiske, Akkadiske og sumeriske område samt andre.
Ikke mindst biblen.
Grayson påpeger vanskeligheden ved at beskrive teksterne der alle stammer fra arkæologisk fund af lertavler, der selvklart er ufuldstændige, og kun eksisterer som brudstykker.
Der er således ikke tale em en fix og færdig kalender man blot kan slå op i. Dertil kommer, der i hovedsagen findes forskellige kategorier af tekster fra kongelister og
kongelige tekster, astronomiske, religiøse og mere
verslige/kronologiske optegnelser. Samt en del profetier eller fortællinger af mere digterisk art, som det kendes fra mellemøsten.
Disse er ikke entydigt sammenlignelige.
A.K.Grayson påpeger i indtroduktionen at selvom serien 1-13a er rimelige i sammenhæng er der dog tidsmæssige huller.
I en henvisning til Wisemann fremgår det at denne udtaler
Although the title of Wiseman’s book implies a continuous
chronicle for the period of 626 to 556, there are 52
missing years from 622-609, and most unfortunately, from
594-557 — the later gap falling right at the time when we
so desperately need that record to help resolve this
problem and color in the history of the fall of Jerusalem
from the Babylonian perspective.
På side 5 i sin introduktion siger Grayson det er klogt at gøre sig nogle forbehold. Da studier af denne slags ofte tager et sigte på at bekræfte forud dannede synspunkter.
Grayson siger om serien 1-13a er af stor betydning for forståelsen af den babyloniske kultur. Der er forretningsmæssige dokumenter og breve af diverse art.
På side 8 i sin bog siger Gayson. The Babylonian Chronicle Series may be subdivided into two parts called respectively tje neo-Babylonian chrocicle.
series 1-7 and the late series 8-13a.
This subdivision the dividing point of which 539 b.c. is somewhat arbitrary.
Der er et stort spring i den tidsmæssige fremstilling.på et halvt århundrede.
I en henvisning til wiseman sige det. At de babyloniske kongeskrfiter drejer sig mest om religiøse emner fremfor sekulære.
A.K.Gayson slår endvidere fast at nye fund vil kunne rykke ved tidsangivelserne.
her vil jeg minde om samme generation af forskere, benægtede eksistensen af Belsazzars eksistens indtil man fandt Nabonids krønnike.
Forskerne baserer mest deres tidsmæssige konklusioner ud fra de oplysninger der vedrører det verslige, med en overvægt lagt på 587 fremfor 607.
Af særlig interesse er bogens side 102 (11) hvor der står.
The seventh year. In the month Kislev
(Det eftereksilske navn på den niende månemåned i jødernes
religiøse år og den tredje i det borgerlige år)
the king af Akkad mustered his army and marched to Hattu.
(12) he encamped against the city og judah and on the
second day of the month Adar
(Det eftereksilske navn på den 12. månemåned i jødernes
religiøse år og den 6. i det borgerlige år)
he captured the city and sized the king.
(13) A king of his owb choice he appointed in the city
taking the vast tribute he brought it into Babylon.
Alt dette kan sammenholdes med biblen.
jeg vil nu koncentrere mig om ,det vi ved, og om Graysons assyriske og babyloniske krønnike beskrivelse kan be- eller afkræfte 607/587 e.v.t. Konklusionen er desværre ikke entydig.
Ud fra biblen kan vi kort fortalt se følgende.
Jeremias 20:4
og de skal falde for deres fjenders sværd mens dine øjne ser til; og hele Juda vil jeg give i Babylons konges hånd, og han skal føre dem i landflygtighed til Babylon og slå
dem ned med sværdet.
Daniel 1:1
I kong Jojakim af Judas tredje regeringsår kom kong Nebukadnezar af Babylon til Jerusalem og belejrede den.
2 Siden overgav Jehova kong Jojakim af Juda i hans hånd, samt en del af redskaberne ved den [sande] Guds hus, hvorpå han bragte dem til Sinears land, til sin guds hus, og
redskaberne bragte han til huset hvor hans guds skatkammer var.
Bedes sammenholdt med side 102 i A.K.Graysons bog.
Nedbudkanzer siges hos jv at have sit første regeringsår 624 fvt.
Og Wikipedia siger 630 fvt.
Fratrukket 7 år bliver det 617 henholdsvis 623 fvt.
Skulle året være 587 som påstået skulle der være gået mere end 30 år efter Daniels tilfangetagelse og Jrusalems ødelæggelse som man er enig om fandt sted 10 år efter
Nedbudkanezar belejrede Jerusalem. Man diskuterer indgående om belejringen ikke kan sidestilles med en erobring.
Set i bibelsk lys er det nok af mindre betydning da Jerusalem de facto var underlagt Nebudkanezar og måtte betale skat og afgifter til babylon, ligesom en mindre del af de højerstående embedsmænd blev ført til babylon, her iblandt Daniel.
http://da.wikipedia.org/wiki/Nebukadnesar_II
Nebukadnesar II (ca. 630 f. Kr. til 562 f. Kr.) var en af
de mest kendte herskere i Babylonien i det nybabyloniske
dynasti. Han er mest kendt for sine erobringer af Judæa og
Jerusalem, og for hans monumentale byggerier i hovedstaden,
Babylon. Han bliver kaldt Nebukadnesar den Store, men som
følge af hans ødelæggelse af templet i Jerusalem og
erobringen af Judæa, er han en forhadt person i jødisk
sammenhæng.
Min konklusion bliver derfor at biblen peger på 607 fvt.og
verslige historiske forskere peger på 587, men indrømmer
samtidig der er stor usikkerhed, og det til trods, alligevel anfører 587 fvt.
Min egen forståelse af dette, er fordi forskere gerne vil levere resultater man kan forholde sig til.
På samme måde som forståelsen af Belsazzars eksistens blev kategorisk afvist som bibelske oplysninger, og ikke historiske, beviserne kan meget nemt vende til fordel for biblen.
Som Jehovas vidne stoler jeg på biblen, da den nu engang er meget præcis.
Dette er en holdningsmæssig anskuelse, ligesom de såkaldte videnskabelige er det.
Det må så være op til den enkelte der kalder sig kristen, om man vil stole på biblen eller ikke.
Slut fra mig om emnet.
Jeg har brugt en del tid på at undersøge den assyriske og babyloniske krønnike.
Skrevet 1975.
Bogen indeholder over 300 sider koncentrerede oplysninger,og det har taget Grayson mere end 10år at færdiggøre bogen.
Der er således tale om et omfattende studium og de der selv vil undersøge bogen nærmere må indstille sig på et omfattende studium. Jeg vil koncentrere mig om en enkelt af
de akkadiske konger, nemlig Nebudkanezer den 2. og tiden omkring 607/587 b.c.
Det stod mig hurtigt klart at det slet ikke er muligt at tage alle aspekter i betragtning da dette vil tage alt for langt tid og være helt uoverskuligt.
Selvom bogen er ret omfattende er den dog alligvel kun en lille del af alle de tekster der findes skrevet i dette mellemøstlige område.
Det være sig fra det hittitiske, Akkadiske og sumeriske område samt andre.
Ikke mindst biblen.
Grayson påpeger vanskeligheden ved at beskrive teksterne der alle stammer fra arkæologisk fund af lertavler, der selvklart er ufuldstændige, og kun eksisterer som brudstykker.
Der er således ikke tale em en fix og færdig kalender man blot kan slå op i. Dertil kommer, der i hovedsagen findes forskellige kategorier af tekster fra kongelister og
kongelige tekster, astronomiske, religiøse og mere
verslige/kronologiske optegnelser. Samt en del profetier eller fortællinger af mere digterisk art, som det kendes fra mellemøsten.
Disse er ikke entydigt sammenlignelige.
A.K.Grayson påpeger i indtroduktionen at selvom serien 1-13a er rimelige i sammenhæng er der dog tidsmæssige huller.
I en henvisning til Wisemann fremgår det at denne udtaler
Although the title of Wiseman’s book implies a continuous
chronicle for the period of 626 to 556, there are 52
missing years from 622-609, and most unfortunately, from
594-557 — the later gap falling right at the time when we
so desperately need that record to help resolve this
problem and color in the history of the fall of Jerusalem
from the Babylonian perspective.
På side 5 i sin introduktion siger Grayson det er klogt at gøre sig nogle forbehold. Da studier af denne slags ofte tager et sigte på at bekræfte forud dannede synspunkter.
Grayson siger om serien 1-13a er af stor betydning for forståelsen af den babyloniske kultur. Der er forretningsmæssige dokumenter og breve af diverse art.
På side 8 i sin bog siger Gayson. The Babylonian Chronicle Series may be subdivided into two parts called respectively tje neo-Babylonian chrocicle.
series 1-7 and the late series 8-13a.
This subdivision the dividing point of which 539 b.c. is somewhat arbitrary.
Der er et stort spring i den tidsmæssige fremstilling.på et halvt århundrede.
I en henvisning til wiseman sige det. At de babyloniske kongeskrfiter drejer sig mest om religiøse emner fremfor sekulære.
A.K.Gayson slår endvidere fast at nye fund vil kunne rykke ved tidsangivelserne.
her vil jeg minde om samme generation af forskere, benægtede eksistensen af Belsazzars eksistens indtil man fandt Nabonids krønnike.
Forskerne baserer mest deres tidsmæssige konklusioner ud fra de oplysninger der vedrører det verslige, med en overvægt lagt på 587 fremfor 607.
Af særlig interesse er bogens side 102 (11) hvor der står.
The seventh year. In the month Kislev
(Det eftereksilske navn på den niende månemåned i jødernes
religiøse år og den tredje i det borgerlige år)
the king af Akkad mustered his army and marched to Hattu.
(12) he encamped against the city og judah and on the
second day of the month Adar
(Det eftereksilske navn på den 12. månemåned i jødernes
religiøse år og den 6. i det borgerlige år)
he captured the city and sized the king.
(13) A king of his owb choice he appointed in the city
taking the vast tribute he brought it into Babylon.
Alt dette kan sammenholdes med biblen.
jeg vil nu koncentrere mig om ,det vi ved, og om Graysons assyriske og babyloniske krønnike beskrivelse kan be- eller afkræfte 607/587 e.v.t. Konklusionen er desværre ikke entydig.
Ud fra biblen kan vi kort fortalt se følgende.
Jeremias 20:4
og de skal falde for deres fjenders sværd mens dine øjne ser til; og hele Juda vil jeg give i Babylons konges hånd, og han skal føre dem i landflygtighed til Babylon og slå
dem ned med sværdet.
Daniel 1:1
I kong Jojakim af Judas tredje regeringsår kom kong Nebukadnezar af Babylon til Jerusalem og belejrede den.
2 Siden overgav Jehova kong Jojakim af Juda i hans hånd, samt en del af redskaberne ved den [sande] Guds hus, hvorpå han bragte dem til Sinears land, til sin guds hus, og
redskaberne bragte han til huset hvor hans guds skatkammer var.
Bedes sammenholdt med side 102 i A.K.Graysons bog.
Nedbudkanzer siges hos jv at have sit første regeringsår 624 fvt.
Og Wikipedia siger 630 fvt.
Fratrukket 7 år bliver det 617 henholdsvis 623 fvt.
Skulle året være 587 som påstået skulle der være gået mere end 30 år efter Daniels tilfangetagelse og Jrusalems ødelæggelse som man er enig om fandt sted 10 år efter
Nedbudkanezar belejrede Jerusalem. Man diskuterer indgående om belejringen ikke kan sidestilles med en erobring.
Set i bibelsk lys er det nok af mindre betydning da Jerusalem de facto var underlagt Nebudkanezar og måtte betale skat og afgifter til babylon, ligesom en mindre del af de højerstående embedsmænd blev ført til babylon, her iblandt Daniel.
http://da.wikipedia.org/wiki/Nebukadnesar_II
Nebukadnesar II (ca. 630 f. Kr. til 562 f. Kr.) var en af
de mest kendte herskere i Babylonien i det nybabyloniske
dynasti. Han er mest kendt for sine erobringer af Judæa og
Jerusalem, og for hans monumentale byggerier i hovedstaden,
Babylon. Han bliver kaldt Nebukadnesar den Store, men som
følge af hans ødelæggelse af templet i Jerusalem og
erobringen af Judæa, er han en forhadt person i jødisk
sammenhæng.
Min konklusion bliver derfor at biblen peger på 607 fvt.og
verslige historiske forskere peger på 587, men indrømmer
samtidig der er stor usikkerhed, og det til trods, alligevel anfører 587 fvt.
Min egen forståelse af dette, er fordi forskere gerne vil levere resultater man kan forholde sig til.
På samme måde som forståelsen af Belsazzars eksistens blev kategorisk afvist som bibelske oplysninger, og ikke historiske, beviserne kan meget nemt vende til fordel for biblen.
Som Jehovas vidne stoler jeg på biblen, da den nu engang er meget præcis.
Dette er en holdningsmæssig anskuelse, ligesom de såkaldte videnskabelige er det.
Det må så være op til den enkelte der kalder sig kristen, om man vil stole på biblen eller ikke.
Slut fra mig om emnet.