5tilføjet af

ekskæresten/elskeren spøger-fortælle ny kæreste?

Så er den gal med mænd igen;)
Jeg havde et forhold til en fyr i Frankrig som sluttede i august sidste år. Jeg har i mellemtiden mødt mit livs kærlighed, som jeg efterhånden har været sammen med i 4 mdr. Vi har det super sammen på alle områder, og vi har lige fra starten haft et meget ærligt forhold. jeg ved alt om ham både gode og ret dårlige ting og omvendt. Han kender til min eks da jeg på det tidspunkt jeg mødte min nye kæreste skulle til Paris for at besøge ham - der skete intet mellem os dernede og jeg blev kun bekræftet i mine stærke følelser for min dejlige kæreste.
Min eks og jeg skriver stadig mails - hvilket min nye kæreste godt ved selvfølgelig. Men nu er situatinen ændret lidt: min eks er begyndt at snakke om hvor meget han ville ønske vi stadig var sammen og at han håber jeg vil komme til paris og at han har sindsygt meget lyst til mig. Jeg er helt afklaret med at jeg ikke vil være sammen med andre end min kæreste så det er ikke noget problem - Problemet er derimod om jeg skal fortælle min kæreste at min eks er begyndt at lægge kraftigt an på mig -jeg vil nemli ikke bryde kontakten med min eks da han er vigtig brik i min karriere og jeg har brug for alle de kontakter jeg kan få i udlandet. Han er også et rart menneske men ellers er der intet mellem os.
Hvad skal jeg gøre? Jeg har dårlig samvittighed over "ingenting" men mine venner siger jeg ikke skal sige noget fordi det vil skade mere end det gavner? Må jeg høre jeres objektive mening?
tilføjet af

Hvorfor skal din kæreste

vide, at din eks lægger kraftigt an på dig? Kan det ikke være ligegyldigt, når du selv er uinteresseret? Det synes jeg. Du hemmeligholder jo ikke jeres forbindelse, så hvorfor fremprovokere en negativ reaktion fra din kæreste, der måske vil begynde at tvivle på dig. Nej, nu da du er så sikker mht. dine følelser, så lad vær med at sige det.
Hej, hej
tilføjet af

tjah

Du behøver jo ikke afbryde kontakten til din eks.
Men du bliver nok nødt til at trække en klar grænse for ham. Fortæl ham at du på ingen måder ønsker at genoptage jeres forhold, det burde han kunne forstå. Nu kender jeg ikke din kæreste, men jeg vil tro at han vil blive ret sur på din eks hvis han får at vide han lægger an på dig. Han vil nok råde dig til at afbryde kontakten med din eks.
Prøv at snakke med din eks først, og se om du kan få ham til at forstå at der ikke vil komme noget forhold imellem jer igen.
Held og lykke med det
tilføjet af

ærlighed

hvis du vil fortsætte med at bevare det ærlige fundament du har med din kæreste, så synes jeg at du skal fortælle ham det som det er. Du kan forklare det, på samme måde som du har beskrevet i dit indlæg her. Hvis han hidtil har udvist forståelse, er jeg sikke på han vil fortsætte med det. Spørg dig selv hvordan du ville reagere i hans situation. Det der kan være det vanskelige, er hvis du har planer om at besøge din eks....og hvor langt du ville gå, for at beholde de kontakter du mener at have gennem ham. Måske du skulle spørge dig selv om, hvor vigtige de er....og hvad du ville have gjort, hvis det var din eks der havde droppet dig,-hvodan ville du så have opretholdt dine paris forbindelser..? Vær lykkelig for dit ærlige forhold.Det er ikke nogen selvfølge, kan jeg godt sige dig. Held og lykke med din beslutning.
tilføjet af

Flrt endelig med x'en

Når du skal bruge x'en i din karriere er du jo nødt til at flirte med ham så du holder ham fast i dit spind. Og du er jo også nødt til at gå i seng med ham og tilfredsstille ham på alle måder hvis han ønsker det. Tænk hvis din karriere ikke blev, som du havde planlagt? Nej, det kan du ikke have!
Så hold alt hemmeligt for ham du elsker, og gør alt, hvad der er nødvendigt for dig selv og din karriere og så dig selv og til sidst dig selv igen med din x'. Sælg dig selv så dyrt som muligt, og brug de midler, der skal til.
Det gør dine kønsfæller nemlig
tilføjet af

Synes at det lyder lidt som at du udnytter din

Synes at det lyder lidt som at du udnytter din x-kæreste ... måske har han stadig følelser for dig❓og så bruger du ham bare for din karriere ..
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.