Hvor går grænsen????? det æder mig op inden i...

Hej nu har jeg et lille problem her i mit parforhold igen, til syneladende er det mig der har problemet, måske også fordi vi ikke rigtig har snakket om det...
nå men jeg har værret sammen med min kæreste ca 10 måneder. det har op og nedture som det nu har... men jeg har ikke den vilde kæreste erfaring ( vi er begge 19) hun var den første jeg var i seng med og ja ved ikke rigtig hvordan man skal forstå ting og signaler hvis man kan sige det.
nå lige pt er problemet hendes evige hunger efter drenge venner, jeg har lært lidt at leve med at hun faktsk kun har 1 veninnde og en masse drenge venner, det var lidt svært men har fået det under huden nu. men jeg har aldrig mødst nogen a dem faktisk...
de sidste par uger har hun så været på skole ophold. der havde hun jo så som altid mødt en masse fyre og var blevet venner med dem, det jo så også fint nok men der er den ene fyr der. da hun så besøgte mig i weekenden snakkede hun ikke om andet og jeg var lige ved at bli sindsyg. men hendes mobil tror jeg nærmest var nedslidt af alle de beskeder der skulle sendes. vi skulle så spise med min famile hvilket vi ofte gør, og så siger hun så at hun er ved at være godt trær om jeg ikke vil med ind til mig. jeg tænker fint nok, og da vi så kommer ind er det første hun gør at logge sig på msn og snakke med ham. altså vi havde ikke såes en uge så tænkte vi kunne da ligge og kramme lidt til en film eller snakke lidt eller noget, men da jeg så spurgte om vi ikke sku se en film eller sådan noget, sagde hun at det kunne vi da godt, men hun ville så sidde og chatte imens, det modsatte jeg mig lidt hvorefter hun bare sagde at nu var jeg jo som hendes ex osv. jeg skulle så på arbejde om natten og kom hjem til hende kl 11 jeg tilbød hende bare at lade værre med at sove så vi ku lave et eller andet men hun holdte på at jeg skulle sove nå men os i orden, der sad hun så hele efter midagen og chattede, jeg tænkte det går nok over efter et par dage så lod hende bare. nå men jeg lagde mærke til at hun nærmest har sin mobil oppe for at se om der er noget, ca hver 2 minut, hun har altid ikke villet snakke med mig når hun kørte i bus og tog, grundet køre syge og nu gør hun det så.
nu til det der spørgsmålet egntlig går ud på, så begyndte hun at snakke om at skulle besøge ham, de har kendt hinanden i 2 uger nu og han bor i kbh og hende på fyn. prøv lige at se hende i ansigtet hvis jeg sagde jeg lige tog til kbh en weekend og besøgte en pige hun aldrig havde mødt.....
jeg begyndte stille og roligt med at spørge om vi så ikke skulle tage sammen afsted så vi kunne hygge os i tivoli og han kunne vise os rundt osv, det svarede hun ikke på hvorefter jeg spurgte om hun selv havde tænkt sig det, til det sagde hun at ja det havde hun egntlig fordi han ville jo nok syndes det var mærkeligt hvis jeg kom med, men er det det????
så begyndtre hun bare med at det gad hun slet ikke diskuttere og lagde sig til at sove, det støder mig virkeligt, også fordi hun aldrig selv ikke i starten snakkede så meget med mig. hva sker der hun virker forelksket, fjernt i blikket og altid svær at komme i kontakt med og når man gør kan man se hun tænker på noget helt andet. det er i orden de er venner men er det ikke i over kanten???? hvor går grænsen..... hjælp mig lidt her er det fair eller er det mig der er for ja hvad siger man vil ikke ligefrem sige jaloux men generet af det..
og undskyld det er så langt.....

Hun viser alle tegn på forelskelse. Og så er hun ovenikøbet arrogant overfor dig. Hun er alt for sikker på dig, så hun chatter lystigt videre som var du blot en veninde hun tilfældigvis var sammen med. Det havde jeg aldrig fundt mig i! Og at du ikke skal med på hendes visit i Kbh. er da helt utroligt. Det I to har sammen virker ikke som noget hun værdsætter, så helt ærligt hvad med at stille hende et ultimatum. Enten respekterer hun dig som man normalt gør når man er kærester, og vil hun ikke det så gør det forbi. Det er synd for dig, jeg synes du allerede har fundet dig i for meget.

går vel her??? Mærk efter, hvad du syntes er ok. Personligt syntes jeg godt man kan ha venner af andet køn, MEN...da også hvis det inkluderer kæresten. På mig, virker det RIGTIG mærkeligt, at du ikke møder disse fyre. Er du ikke inviteret med? Ja, min grænse var nået for længst.

Det er rart at have en i baghånden. Og det virker til at være dig. Men prøv at spille ligeglad med hende. Hvis du har det og vil, så vær grov og gør nøjagtigt som hende. Måske vender hun eller også er hun på vej ud af døren.

je jeg er benage for du har ret. i går blev det for meget og jeg kikkede i hendes mobil da hun ikke var der, og ja jeg fandt det jeg frygtede. hun er forelsket og ham det samme og de sende billeder og chatter til ud på natten. hvordan kunne hun dog gøre det, vi har været forelskede i 3 år og begyndte at komme sammen for 10 måneder siden, det virkede som noget der ikke kunne gå i stykker. nu vil jeg konfrontere hende med det i dag......
men tak for hjælpen alligevel

Nej nej nej nok er nok, hun opføre sig helt vildt respektløst over for dig og det vil fortsætte lige så længe du giver hende lov, du må stoppe det he og enten kræve en forklaring eller simpelthen slutte jeres forhpld her, du lyder til at være en rigtig ejlig fyr, du fortjener langt bedre få hende ud af døren i en fart hvad bilder hun sig ind, jeg er godt nok hunkøn men det her gør man bare ikke mod sin kæreste det er for meget. Sødeste ven du er langt mere vær end det, find du dig en pige som fortjener en som dig det gør din kæreste ikke hun fortjener en er behandler hende på samme respektløse måde.

hej ved du hvad, jeg er glad for at du tager min side og jeg har også snakket med flere a mine venner om det og de har lidt samme holdning, jeg er ked a at det skulle være sådan her, jeg vil bare have en jeg kan forkæle og elske men også få kærlighed igen.
godt nok skrev jeg i et indlæg i torsdags at jeg ville konfrontere hende den dag men det har jeg ikke fået gjort endnu, det plager mig virkelig, det skal gøres i den kommende uge selvom jeg så lige skal køre fra jylland til fyn for det må det være sådan kan ikke vente 14 dage med det.
men jeg takker dig virkelig og det er rart at der var en kvindelig person det faktisk kunne se det respektløse i det. men jeg siger igen mange tak til dig🙂
så håber jeg jeg kan finde hende der er bestemt for mig så, engang....

Du lyder som enhver piges drøm... Så kan du se at smutte videre til en der værdsætter de ting du gør for kærligheden...

mener du det, det jeg da glad for at høre...
men om du har ret ved jeg så ikke, jeg er lige fyldt 20 og det min anden kæreste såe ved ikke lige helt. men ja jeg vil ihvertfald snake med hende om det, så er det bare lige hvordan jeg får det gjort uden at sidde og stor tude, og om jeg overhovedet kan få ordenen ud af min mund, føler et eller andet sted det mig der gør noget galt på en eller anden måde faktisk

Det er altså ikke dig der er forkert på den - det er hende.
Der var en debat her på sol.dk på et tidspunkt der gik ud på hvad utroskab egentlig er - altså netop - hvor går grænsen? Nogen mener at utroskab kan være at man flirter med andre via SMS og mobilsnak, og hvor nogle ligefrem mener at bare tanken om utroskab er nok!
Min egen grænse går ved at man naturligvis er hinanden tro - på alle måder - ikke nogen flirte SMS'er til andre mande-bekendtskaber......no way.
Hvis man virkelig elsker hinanden kan man også respekterer hinandens grænser. Din kæreste lyder som om hun har svært ved at binde sig endnu - og ja - som om hun tager dig alt for givet. Kvinder og vel også mænd for den sags skyld har ikke godt af den følelse i et parforhold, at den andens liv nærmest kun drejer sig om dem. Man må stadig kunne dyrke hver sine interesser og ikke bare sidde skødet af hinanden - det skaber også respekt for hinanden at man hver dyrker sine interesser..
Det lyder som om at din kæreste er meget i centrum i jeres forhold - og også som om det er et langdistance forhold - hvilket jo ikke gør det nemmere.
Måske føler hun heller ikke at det udvikler sig i den rigtige retning - altså det at I stadig bor i hver sin landsdel efter 7 måneder - men I din alder ved jeg godt det er svært bare at flytte. Hun lyder dog heller ikke til at være værd at flytte efter - desværre - med alle de mandebekendtskaber - kan godt forstå at du er skeptisk overfor det.

ja du har da fat i noget, måske er hun ikke klar til det med at skulle binde sig....
problemet er bare at JEG ELSKER HENDE det gør jeg virkelig, og at skulle gå fra hinanden virker virkelig så forkert som det overhovdet kan.
det med langdistance forhold har altid gået mig på men vi er begge bundet af lærekontrakt så vi blev engang enige om at vi sku flytte sammen når vi så var udlært begge to.
men nej min grænse går også der hvor man ikke flirter med nogen, og jeg har heller ikke selv gjort det af respekt for hende.
ja hun er meget i centrum og tit har jeg også haft den der med at jeg giver og giver men får sjældent igen. og ja egntlig meget i centrum generelt ved alle lejligheder, men hun elsker det og det kan jeg se på hende
jeg har en fornemmelse af at det er fordi hun ikke vil binde sig endnu, hun vil være ung og opføre sig som en ung mens tiden er der. og faktisk tror jeg hun har tænkt sig at sige at vi kan prøve igen om nogle år.... om jeg har lyst til det er jeg meget i tvivl om... men helt ærlig hun FRIEDE til mig i avisen på valentins dag. hun gav mig et brude par i fødesldagsgave i weekenden, til jul fik jeg et dørskilt med vores navne på. hun siger jo hun elsker mig og kysser mig osv, jeg forstår INTET.