økologi, etik og vegetabilsk kost
Hej
Jeg har et emne som jeg vil gerne bringe et emne på banen.
Det har i lang tid pint og irriteret mig voldsomt at mange mennesker retfærdiggør det at de spiser kød med at "økologi betyder jo at dyrene har haft et godt liv". Deri er jeg slet, slet ikke enig. Alene forholdene for økologiske høns er katastrofale.
Jeg synes absolut at det er langt bedre at der købes økologisk og biodynamisk end konventionelt - derom skal der ikke herske nogen tvivl. Mht. kød og animalske produkter vil jeg dog til hver en tid fremhæve at økologi ikke er dyreetisk korrekt og stadig er belastende for miljø og natur samt et ressourcespild jf. det at brødføde flere mennesker.
Selv synes jeg at det er lidt uklart hvorledes forholdene er for økologiske svin, får og køer m.m. Jeg savner en fyldestgørende og nuanceret (uvildig – om muligt) opstilling (måske sådan firkantet og skematisk) over hvad der er tilladt og ikke tilladt for konventionelle dyr og økologiske dyr og i samme hug vil jeg absolut mene at man også bør se på biodynamisk avl, frilands avl osv. også!
Økologi er for mig at se et meget elastisk begreb - eksempelvis også i forhold til det foder dyrene får der afhængig af dyreart kan være op til 25% konventionelt og dermed indeholde rester af medicin etc.
De forhold jeg gerne vil have belyst er mange: hvor tidligt bliver kalve/smågrise osv. taget fra deres mor, er der en grænse for hvor mange gange man avler på et moderdyr (så det ikke bliver slidt op), er der regler mht. hanner - altså aflives de osv., hvor mange dage er de ude i den fri luft, kupering af hale/klippe næb/tænder osv., transporttid til slagteri, særlige forhold i forhold til slagtning .... - der er jo mange aspekter i forhold til etik og dermed mange argumenter for at man ikke skal spise kød med god samvittighed uanset opdræt om end det da bestemt ikke skader at få præciseret og informeret om hvad der er bedre end noget andet - her har jeg selv umiddelbart en idé om at biodynamisk avl må være bedst men det er jo ikke udbredt.
Jeg har selv fundet noget alle burde læse og se - det er på http://www.alt-om-okologi.dk/ hvor du så kan finde emnet Økologi og dyrevelfærd under Sidste nyt. Det er ret interessant - og så er de endda tilhængere og støtter økologien. Ret tragisk at de ikke kan se det grufulde og uetiske.
Under Generelt er der en meget informativ tekst vedr. Forskelle på økologisk og konventionelt - dér ser man på korn, æg/høns og kvæg samt har et link retur til svin og slagtning af dem.
Mht. at vægte forskellige elementer synes jeg det er rigtig trist og frustrerende at der ikke er tid, kræfter og ressourcer til at melde ud at økologi ikke er lig dyrevelfærd. Men med knaphed på ressourcer i de forsk. foreninger må der prioriteres. Jeg er helt enig i at se på dyrevelfærd først og fremmest hvilket i denne kontekst betyder at den mest grelle, grusomme og barbariske omgang med vore medskabninger er det der skal skrides ind for allerførst. Det er soleklart! De overgreb der sker på dyrene i de mange fabrikshaller, hvor de er presset samme er jo da langt mere uetisk og uforsvarlig end de forhold de fritgående køer eksempelvis lever under. Det hersker der vist ingen tvivl om.
Jeg er medlem hos ANIMA, Grønne Familier og Dyrenes Venner. De sidstnævnte to foreninger har jo ikke som primært mål at fremme den rent veganske levevis, men jeg er med fordi de står for mange forbedringer i forhold til dyrevelfærd og det tæller også – så afgjort! Jeg har i sin tid brugt megen energi på Dansk Vegetarforening men efter flere år er det ikke længere aktuelt for mig. Jeg har dog stadig løbende kontakt med Sune Borkfeldt i Aarhus og giver ham input, oplysninger etc. Ham vil jeg gerne rose i den her sammenhæng.
Jeg har fundet ud af at jeg kommer længst ved at begynde der hvor jeg kan gøre størst forskel med mindst mulig indsats - det skal opfattes sådan at jeg derved kan nå ud til flere og dermed bliver resultatet for dyrene forhåbentligt større end hvis jeg fokusere på at nogle skal motiveres til at skifte fra vegetar til veganer. Jeg vil stadig gerne sidstnævnte men har indset, at det kan være mere hensigtsmæssigt at starte med at opfordre vegetaren til at erstatte konventionelle buræg og ditto mejeriprodukter med økologisk. Så bliver det i små bidder og det er lettere for modtageren at rumme. Derpå kan der så følges op med forslag til erstatninger af vegetabilsk art. Grundlæggende opnår jeg og vi der er dyrevenner vel nok mest ved at gå i dialog med bredden dvs. dem der spiser kød og så opfordre dem til en eller måske to kødfri dage om ugen. Det har jeg god erfaring med. Jeg er altid ærlig og siger at jeg foretrækker vegetabilsk kost til alle, men jeg mener at alle skal mødes der hvor de er og dette møde bliver lettere hvis man tager det styk for styk. Eksemplets magt er jo det bedste så derfor giver jeg altid opskrifter, kostplan for en mdr. og smagsprøver m.m. når jeg kan komme til det. Det er selvsagt vegansk. Jeg har al mulig forståelse og sympati for de der føler og oplever det at skifte til vegetabilsk kost alene synes at det er voldsomt og uoverskueligt. Det er nemlig ikke let – det er dog primært socialt at der er problemer (det er min egen erfaring og også det jeg hører fra andre). Mht. kostsammensætning og ernæring kommer man langt ved at benytte sig af al den gode litteratur der i tidens løb er skrevet og så søge kontakt/erfaringsudveksling med ligesindede. Nogle diætister kan faktisk også fint være til støtte.
Jeg har en del familie der har landbrug og her er der en klar polarisering: den ene del driver dyrefabrikker (for pengenes skyld) og jeg bliver stødt over og græmmes ved mens den anden del faktisk holder dyr på en sådan vis at jeg godt kan forstå at de spiser kød - her er der tale om en hobbybetonet form for landbrug. Det er ikke noget med profit, men om at producere sin egen mad, se dyrene i øjnene og sikre sig at de har det bedst mulige liv og en ditto afsked. Jeg har respekt for denne måde men desværre er det jo utopi at forestille sig sådan et billede over det ganske land og globalt (selvom nogle befolkninger lever i pagt med naturen og deres dyr som de grundet naturens forhold er nødt til at ernære sig med og af). Det jeg oplever er at sidstnævnte der har hobbylandbrug er meget bevidste om hvad de spiser. De spiser ikke ret meget kød men det er af utrolig høj kvalitet - jeg erindrer selv hvorledes det i sin tid da jeg selv spiste kød absolut smagte langt bedre end andet kød idet dyrene fik motion og muskulaturen er dermed en ganske anden hvorfor smagen også er det. Jeg bruger ikke så megen energi på at gøre mig til dommer over sidstnævnte fordi de trods alt gør det jeg ikke kunne gøre og som medførte at jeg valgte kødet fra: de ser dyrene i øjnene og slagter selv (eller har hjemme-slagter med). Mit krudt skal ikke bruges på det. Dér hvor det er interessant for mig at byde ind er der hvor jeg kan flytte rundt på noget - og det kan jeg heldigvis her og der idet jeg pointerer at indtagelse af kød ikke alene er uetisk (da størstedelen af alt kød kommer fra landbrugsfabrikker) men også er noget forbandet miljøsvineri foruden at det blandt andet også er et urimeligt spild af ressourcer som kunne være til glæde, gavn og nytte (ja endda betyde overlevelse) i u-lande hvor der er knaphed på føde. Et andet argument er sundhed og helbred. Jeg er selv et bevis på at man et skifte til grøn kost er vægtreduktion meget nemmere. Jeg har en godartet medfødt hjertelidelse som dog først blev diagnosticeret for 5½ år siden. I den sammenhæng har det gang på gang forundret og forarget mig at der på de kardiologiske hospitalsafdelinger ligger i hobevis af patienter med hjertekarsygdomme, der groft sagt og ret generaliseret skyldes et overdrevent indtag af kød og animalsk fedtstof der sætter sig som blodpropper. Utallige har for højt kolesteroltal og/eller blodtryk præcis som uendelig mange har overvægt der i bund og grund tit skyldes det triste faktum at danskerne i gennemsnit indtager langt mere kød og animalsk fedt end andre. Vi er jo oppe på 117 kg kød pr. pers. pr. år og det er endda nordisk rekord. Ikke en vi kan være stolte af.
Det er ganske enkelt grotesk men det er også trist, at et ellers på mange måder velfungerende land holder fast i en landbrugskultur, der afstedkommer et oftest uetisk dyrehold og i sidste ende ofte at vi ikke blot slagter dyrene men reelt os selv! Vi graver vor egen grav når vi æder løs af kød. Meget vil være nået hvis kødforbruget blev nedsat. Jeg påstår ikke at lidt kød skader – slet ikke for det har jeg ikke dokumentation for at hævde. I den sammenhæng er det igen dyrevelfærd der er mig på sinde og atter vil jeg fremhæve at med økologi kommer man et skridt i den rigtige retning (trods alt og omen det ej heller er lyserødt).
At drikke mælk, spise smør og ost er der jo mange der gerne gør og det er da okay men man må og skal huske på at det har en pris- en konsekvens som man må forholde sig til: køerne holdes drægtige for til stadighed at kunne producere mælk. Den mælk er fra naturens side beregnet til kalvene. I gamle dage tog man en ”sjat” til sig selv og det kan jeg fint forholde mig til også. Nu er det dog sådan at det i stor stil er industrialiseret forstået på den måde at køerne må kælve igen og igen hvilket slider hårdt på dem. Tyrekalvene bliver i vid udstrækning slagtet medmindre det kan betale sig at sende dem på en grufuld færd til Holland og andre lande hvor de lynhurtigt fedes op til sødmælkskalve og derpå slagtes. Kort og godt: tyrkalvene er et uønsket biprodukt – præcis som man mht. høns og æglægning ønsker at frasortere og kassere dem der er af hankøn for hvad skal man med hanekyllinger?! Det er nemlig ikke som i de såkaldte gode gl. dage – guderne må vide hvordan det så var dengang. En anden vigtig ting: mælk og mejeriprodukter er i dag varmebehandlet hvorved det der kunne være godt og nyttigt for mennesket (i små mængder) bliver dræbt ved denne varmebehandling. Der er vel ikke meget naturligt ved en karton med mælk der er 2-3-4 dage gammel og har været igennem et mejeri og varmebehandling?!
Man kunne måske ønske sig tilbage til ”Stenalder-kost” (jeg mener det positivt og henviser/anbefaler gerne bogen ”Kogekunst for det selvhelbredende menneske”) og indgå i en naturlig symbiose med dyr og planter.
Reelt ser jeg desværre kun få familier som kan ernære sig selv med såvel vegetabilsk og animalsk føde via egen avl – det være sig økologisk og biodynamiske familier som jeg har den største respekt for og om noget ser op til.
Jeg anerkender fuldt ud at man har brug for protein og at frugt/grønt alene ikke er nok. Jeg synes dog at vi med bælgfrugter, nødder, tang, korn og andet vegetabilsk er godt rustet – også hvis vi eksempelvis lader os inspirere af den makrobiotiske kost som tager høje for syre/base og i en vis grad endda også omfatter animalsk protein.
Som første skridt på vejen anbefaler jeg at man gør som de offentlige myndigheder anbefaler - ikke fordi jeg er enig, men fordi det trods alt er bedre end at lade stå til eller slet intet at opnå ved at skræmme og overvælde inkarnerede kødspisere ved at sige at det må høre helt op. Jeg henviser derfor til kostpyramiden og de anbefalede kostråd hvoraf det ene lyder: to køddage, to fiskedage, to vegetardage og en valgfri hver uge. Det er et skridt i den helt rigtige retning og heldigvis er det jo sådan, at der nu er kommet rigtig mange fornuftige og lødige halv- og helfabrikat af vegetarisk og vegansk art så også med det kan mange mennesker lettere overskue at holde igen med kødspiseriet (læs: -svineriet) og tit smager det så godt at mere vil have mere og så er det at der kommer en god synergieffekt som man må benytte sig af og da fylde på med information, inspiration og støtte.
At være vegetar eller veganer er ikke ensbetydende med at man lever økologisk eller for den sags skyld biodynamisk - en del vil nok være imod sidstnævnte hvor dyrene er med inde i den fødekæde man opstiller.
Nogle lever økologisk og ikke vegetabilsk - andre det modsatte mens atter andre lever et sted i midten. Jeg er nok stadig midt i men hælder absolut helt klart til det økologiske og køber også biodynamisk. Dog er jeg veganer hele vejen (minus honning) og jeg synes alt i alt at det til stadighed er godt og givende.
De bedste hilsner
En veganer
Jeg har et emne som jeg vil gerne bringe et emne på banen.
Det har i lang tid pint og irriteret mig voldsomt at mange mennesker retfærdiggør det at de spiser kød med at "økologi betyder jo at dyrene har haft et godt liv". Deri er jeg slet, slet ikke enig. Alene forholdene for økologiske høns er katastrofale.
Jeg synes absolut at det er langt bedre at der købes økologisk og biodynamisk end konventionelt - derom skal der ikke herske nogen tvivl. Mht. kød og animalske produkter vil jeg dog til hver en tid fremhæve at økologi ikke er dyreetisk korrekt og stadig er belastende for miljø og natur samt et ressourcespild jf. det at brødføde flere mennesker.
Selv synes jeg at det er lidt uklart hvorledes forholdene er for økologiske svin, får og køer m.m. Jeg savner en fyldestgørende og nuanceret (uvildig – om muligt) opstilling (måske sådan firkantet og skematisk) over hvad der er tilladt og ikke tilladt for konventionelle dyr og økologiske dyr og i samme hug vil jeg absolut mene at man også bør se på biodynamisk avl, frilands avl osv. også!
Økologi er for mig at se et meget elastisk begreb - eksempelvis også i forhold til det foder dyrene får der afhængig af dyreart kan være op til 25% konventionelt og dermed indeholde rester af medicin etc.
De forhold jeg gerne vil have belyst er mange: hvor tidligt bliver kalve/smågrise osv. taget fra deres mor, er der en grænse for hvor mange gange man avler på et moderdyr (så det ikke bliver slidt op), er der regler mht. hanner - altså aflives de osv., hvor mange dage er de ude i den fri luft, kupering af hale/klippe næb/tænder osv., transporttid til slagteri, særlige forhold i forhold til slagtning .... - der er jo mange aspekter i forhold til etik og dermed mange argumenter for at man ikke skal spise kød med god samvittighed uanset opdræt om end det da bestemt ikke skader at få præciseret og informeret om hvad der er bedre end noget andet - her har jeg selv umiddelbart en idé om at biodynamisk avl må være bedst men det er jo ikke udbredt.
Jeg har selv fundet noget alle burde læse og se - det er på http://www.alt-om-okologi.dk/ hvor du så kan finde emnet Økologi og dyrevelfærd under Sidste nyt. Det er ret interessant - og så er de endda tilhængere og støtter økologien. Ret tragisk at de ikke kan se det grufulde og uetiske.
Under Generelt er der en meget informativ tekst vedr. Forskelle på økologisk og konventionelt - dér ser man på korn, æg/høns og kvæg samt har et link retur til svin og slagtning af dem.
Mht. at vægte forskellige elementer synes jeg det er rigtig trist og frustrerende at der ikke er tid, kræfter og ressourcer til at melde ud at økologi ikke er lig dyrevelfærd. Men med knaphed på ressourcer i de forsk. foreninger må der prioriteres. Jeg er helt enig i at se på dyrevelfærd først og fremmest hvilket i denne kontekst betyder at den mest grelle, grusomme og barbariske omgang med vore medskabninger er det der skal skrides ind for allerførst. Det er soleklart! De overgreb der sker på dyrene i de mange fabrikshaller, hvor de er presset samme er jo da langt mere uetisk og uforsvarlig end de forhold de fritgående køer eksempelvis lever under. Det hersker der vist ingen tvivl om.
Jeg er medlem hos ANIMA, Grønne Familier og Dyrenes Venner. De sidstnævnte to foreninger har jo ikke som primært mål at fremme den rent veganske levevis, men jeg er med fordi de står for mange forbedringer i forhold til dyrevelfærd og det tæller også – så afgjort! Jeg har i sin tid brugt megen energi på Dansk Vegetarforening men efter flere år er det ikke længere aktuelt for mig. Jeg har dog stadig løbende kontakt med Sune Borkfeldt i Aarhus og giver ham input, oplysninger etc. Ham vil jeg gerne rose i den her sammenhæng.
Jeg har fundet ud af at jeg kommer længst ved at begynde der hvor jeg kan gøre størst forskel med mindst mulig indsats - det skal opfattes sådan at jeg derved kan nå ud til flere og dermed bliver resultatet for dyrene forhåbentligt større end hvis jeg fokusere på at nogle skal motiveres til at skifte fra vegetar til veganer. Jeg vil stadig gerne sidstnævnte men har indset, at det kan være mere hensigtsmæssigt at starte med at opfordre vegetaren til at erstatte konventionelle buræg og ditto mejeriprodukter med økologisk. Så bliver det i små bidder og det er lettere for modtageren at rumme. Derpå kan der så følges op med forslag til erstatninger af vegetabilsk art. Grundlæggende opnår jeg og vi der er dyrevenner vel nok mest ved at gå i dialog med bredden dvs. dem der spiser kød og så opfordre dem til en eller måske to kødfri dage om ugen. Det har jeg god erfaring med. Jeg er altid ærlig og siger at jeg foretrækker vegetabilsk kost til alle, men jeg mener at alle skal mødes der hvor de er og dette møde bliver lettere hvis man tager det styk for styk. Eksemplets magt er jo det bedste så derfor giver jeg altid opskrifter, kostplan for en mdr. og smagsprøver m.m. når jeg kan komme til det. Det er selvsagt vegansk. Jeg har al mulig forståelse og sympati for de der føler og oplever det at skifte til vegetabilsk kost alene synes at det er voldsomt og uoverskueligt. Det er nemlig ikke let – det er dog primært socialt at der er problemer (det er min egen erfaring og også det jeg hører fra andre). Mht. kostsammensætning og ernæring kommer man langt ved at benytte sig af al den gode litteratur der i tidens løb er skrevet og så søge kontakt/erfaringsudveksling med ligesindede. Nogle diætister kan faktisk også fint være til støtte.
Jeg har en del familie der har landbrug og her er der en klar polarisering: den ene del driver dyrefabrikker (for pengenes skyld) og jeg bliver stødt over og græmmes ved mens den anden del faktisk holder dyr på en sådan vis at jeg godt kan forstå at de spiser kød - her er der tale om en hobbybetonet form for landbrug. Det er ikke noget med profit, men om at producere sin egen mad, se dyrene i øjnene og sikre sig at de har det bedst mulige liv og en ditto afsked. Jeg har respekt for denne måde men desværre er det jo utopi at forestille sig sådan et billede over det ganske land og globalt (selvom nogle befolkninger lever i pagt med naturen og deres dyr som de grundet naturens forhold er nødt til at ernære sig med og af). Det jeg oplever er at sidstnævnte der har hobbylandbrug er meget bevidste om hvad de spiser. De spiser ikke ret meget kød men det er af utrolig høj kvalitet - jeg erindrer selv hvorledes det i sin tid da jeg selv spiste kød absolut smagte langt bedre end andet kød idet dyrene fik motion og muskulaturen er dermed en ganske anden hvorfor smagen også er det. Jeg bruger ikke så megen energi på at gøre mig til dommer over sidstnævnte fordi de trods alt gør det jeg ikke kunne gøre og som medførte at jeg valgte kødet fra: de ser dyrene i øjnene og slagter selv (eller har hjemme-slagter med). Mit krudt skal ikke bruges på det. Dér hvor det er interessant for mig at byde ind er der hvor jeg kan flytte rundt på noget - og det kan jeg heldigvis her og der idet jeg pointerer at indtagelse af kød ikke alene er uetisk (da størstedelen af alt kød kommer fra landbrugsfabrikker) men også er noget forbandet miljøsvineri foruden at det blandt andet også er et urimeligt spild af ressourcer som kunne være til glæde, gavn og nytte (ja endda betyde overlevelse) i u-lande hvor der er knaphed på føde. Et andet argument er sundhed og helbred. Jeg er selv et bevis på at man et skifte til grøn kost er vægtreduktion meget nemmere. Jeg har en godartet medfødt hjertelidelse som dog først blev diagnosticeret for 5½ år siden. I den sammenhæng har det gang på gang forundret og forarget mig at der på de kardiologiske hospitalsafdelinger ligger i hobevis af patienter med hjertekarsygdomme, der groft sagt og ret generaliseret skyldes et overdrevent indtag af kød og animalsk fedtstof der sætter sig som blodpropper. Utallige har for højt kolesteroltal og/eller blodtryk præcis som uendelig mange har overvægt der i bund og grund tit skyldes det triste faktum at danskerne i gennemsnit indtager langt mere kød og animalsk fedt end andre. Vi er jo oppe på 117 kg kød pr. pers. pr. år og det er endda nordisk rekord. Ikke en vi kan være stolte af.
Det er ganske enkelt grotesk men det er også trist, at et ellers på mange måder velfungerende land holder fast i en landbrugskultur, der afstedkommer et oftest uetisk dyrehold og i sidste ende ofte at vi ikke blot slagter dyrene men reelt os selv! Vi graver vor egen grav når vi æder løs af kød. Meget vil være nået hvis kødforbruget blev nedsat. Jeg påstår ikke at lidt kød skader – slet ikke for det har jeg ikke dokumentation for at hævde. I den sammenhæng er det igen dyrevelfærd der er mig på sinde og atter vil jeg fremhæve at med økologi kommer man et skridt i den rigtige retning (trods alt og omen det ej heller er lyserødt).
At drikke mælk, spise smør og ost er der jo mange der gerne gør og det er da okay men man må og skal huske på at det har en pris- en konsekvens som man må forholde sig til: køerne holdes drægtige for til stadighed at kunne producere mælk. Den mælk er fra naturens side beregnet til kalvene. I gamle dage tog man en ”sjat” til sig selv og det kan jeg fint forholde mig til også. Nu er det dog sådan at det i stor stil er industrialiseret forstået på den måde at køerne må kælve igen og igen hvilket slider hårdt på dem. Tyrekalvene bliver i vid udstrækning slagtet medmindre det kan betale sig at sende dem på en grufuld færd til Holland og andre lande hvor de lynhurtigt fedes op til sødmælkskalve og derpå slagtes. Kort og godt: tyrkalvene er et uønsket biprodukt – præcis som man mht. høns og æglægning ønsker at frasortere og kassere dem der er af hankøn for hvad skal man med hanekyllinger?! Det er nemlig ikke som i de såkaldte gode gl. dage – guderne må vide hvordan det så var dengang. En anden vigtig ting: mælk og mejeriprodukter er i dag varmebehandlet hvorved det der kunne være godt og nyttigt for mennesket (i små mængder) bliver dræbt ved denne varmebehandling. Der er vel ikke meget naturligt ved en karton med mælk der er 2-3-4 dage gammel og har været igennem et mejeri og varmebehandling?!
Man kunne måske ønske sig tilbage til ”Stenalder-kost” (jeg mener det positivt og henviser/anbefaler gerne bogen ”Kogekunst for det selvhelbredende menneske”) og indgå i en naturlig symbiose med dyr og planter.
Reelt ser jeg desværre kun få familier som kan ernære sig selv med såvel vegetabilsk og animalsk føde via egen avl – det være sig økologisk og biodynamiske familier som jeg har den største respekt for og om noget ser op til.
Jeg anerkender fuldt ud at man har brug for protein og at frugt/grønt alene ikke er nok. Jeg synes dog at vi med bælgfrugter, nødder, tang, korn og andet vegetabilsk er godt rustet – også hvis vi eksempelvis lader os inspirere af den makrobiotiske kost som tager høje for syre/base og i en vis grad endda også omfatter animalsk protein.
Som første skridt på vejen anbefaler jeg at man gør som de offentlige myndigheder anbefaler - ikke fordi jeg er enig, men fordi det trods alt er bedre end at lade stå til eller slet intet at opnå ved at skræmme og overvælde inkarnerede kødspisere ved at sige at det må høre helt op. Jeg henviser derfor til kostpyramiden og de anbefalede kostråd hvoraf det ene lyder: to køddage, to fiskedage, to vegetardage og en valgfri hver uge. Det er et skridt i den helt rigtige retning og heldigvis er det jo sådan, at der nu er kommet rigtig mange fornuftige og lødige halv- og helfabrikat af vegetarisk og vegansk art så også med det kan mange mennesker lettere overskue at holde igen med kødspiseriet (læs: -svineriet) og tit smager det så godt at mere vil have mere og så er det at der kommer en god synergieffekt som man må benytte sig af og da fylde på med information, inspiration og støtte.
At være vegetar eller veganer er ikke ensbetydende med at man lever økologisk eller for den sags skyld biodynamisk - en del vil nok være imod sidstnævnte hvor dyrene er med inde i den fødekæde man opstiller.
Nogle lever økologisk og ikke vegetabilsk - andre det modsatte mens atter andre lever et sted i midten. Jeg er nok stadig midt i men hælder absolut helt klart til det økologiske og køber også biodynamisk. Dog er jeg veganer hele vejen (minus honning) og jeg synes alt i alt at det til stadighed er godt og givende.
De bedste hilsner
En veganer