Hejsa. Jeg har en gang for mange år siden været til et bryllup hvor vi sang en sang som gik ud på at brudeparret fik nogen ting tildeldt undervejs. Bla. grisetær.En skive tørt rugbrød og andre sjove ting.Jeg kan kun finde sangen her på nettet til en konfirmant men nogen der kan hjælpe med at finde sangen til et brudepar? PÅ forhånd tak og rigtig god weekend😃
tilføjet af folly
skal prø've
og se om den ligger i gemmerne fra min mormors kobberbryllup det er 15 år siden men et forsøg hver
tilføjet af icarus
synes ikke det lyder bekendt
men har du tænkt på det kan være en de selv har fået skrevet?
tilføjet af cisum
Måske kan denne hjælpe?
Der indgår ganske vidst ingen grisetæer eller rugbrød, men jeg går ud fra at det er samme princip.
Melodi: Jeg plukker fløjlsgræs
En lille sang her på dag'n skal være,
så festen tilsættes krydderi
for bruden og hendes gom til ære,
se det er noget de godt kan li'
Idag til brylluppet er I nået
og på det hele I har sat skik.
I på papiret hinanden fået
med ja og amen i kirken gik.
En opskrift er her på dag'n til stede
så kærligheden kan fortsat gro.
Lidt Flora Danica kan jer glæde,
så I til sølvet kan nå vi tro.
Først Ti-mi-an som er god mod alder,
lidt gulerod har vi også klar.
De sikrer begge at intet falder,
og virker bedre en vi-a-gra!
Bevar nu kærligheds-energien
så den vil stråle som en safir.
Persille, Tim'jan og rosmari-in,
de lægges tørret i sølvpapir.
Og dette skal I mod hjertet holde
så kærligheden for jer består.
I kan med glæde i livet fjolle
for sammenholdet har gode kår.
Lidt ingefær-rod er ej af vejen,
hvis en af jer har lidt "hoved på".
Der ingen ende er så på legen
og I hinanden igen attrå.
Et elskovsmiddel det er så rigtigt
og effektivt, at man tror det' løgn
så derfor syn's vi det er så vigtigt
at I det indta'r hvert en'ste døgn.
Og Henning får nu her 3 blade salvie.
Her skrives Adam og Eva på
det første og i det næste stadie
der smukt her Jesus Maria stå.
Til slut ta' bladet det allersidste
og herpå skrives dit eget navn.
Det hele brændes og du det liste
i konens mad, det er til din gavn.
Så Lone får roser 3 fra haven,
en blegrød, hvid og en mørkerød.
Og i 3 døgn skal du bære gaven
ved hjertet dit! Læg dem så i blød,
i vin i 3 døgn og lad Henning smage.
Vi tør godt love du ej bli'r ked.
Han bli'r hos dig alle livets dage,
hans kærlighed til dig varer ved.
Og er der noget I ønsker meget,
så skriv det ned på et laurbærblad.
Dernæst I gør det lidt understreget,
da brænd det blad og I bliver glad.
For ønsket opfyldes nu til glæde
for jer og måske for andre med.
Og vi vil ikke om dette vædde,
det er vort håb, I får ro og fred!
Om I vil fremme den gode velstand,
da så lidt havre i haven hist.
Sæt os' lavendel og giv det regnvand,
så fremmes kærlighed ganske vist!
Det var vor ord her til jer på dagen,
om hvordan samlivet fremmes bedst.
Gå nu med krum hals til hele sagen,
begyndt dog først efter denne fest!
Vi ønsker for jer al HELD & LYKKE,
når I går sammen ad livets vej.
Jer's kærlighed er et kostbart smykke,
bevar den både i alvor/leg!
Nu vil vi alle som her er gæster
os rejse og råbe højt HURRA!
At holde fest er en ting I mestrer
så derfor også en SKÅL vi ta'r!
-cisum🙂
tilføjet af anonym
Måske denne kan bruges
Det er en fødselsdagssang, men man kan jo selv lave ordene om. Har man lidt at kigge efter er det ikke svært.
Melodi: Til pinse, når skoven blir rigtig grøn
Hvad finder man på til en fødselar
En ting som ..... nok ikke har
En vodka - nej det er for stærk en kost
Du får her i stedet et æblemost
Tra la la ......
Hvad finder man på til .........
En ting som .... nok ikke har
En fiskestang - det er for dyr en spøg
Du får her i stedet et bæger løg
Tra la la ...
Hvad finder man på til .........
En ting som .... nok ikke har
Et isbjørneskind - det er blødt og lunt
Nej, du får i stedet en dåse med tun
Tra la la .....
Hvad finder man på til .....
En ting som .... nok ikke har
Til billed af Jorn dine ønsker gå
lakridserne er nu hvad du kan få
Tra la la .....
Nu slutter vi sangen for .......
Vi håber at du nu alting har
Men hvis du sku føle du fik for lidt
så har vi da også en flaske sprit
Tra la la