Hvordan ved man om han er den rigtige?

Hej, jeg har netop overstået min far 60 års fødselsdag, og her kom vi til at snakke om alt det dér med kærlighed og den rigtige. Mine forældre har sølvbryllup I år, min mormor nåede at være sammen med sin mand I 55 år og alle taler om dem de elsker som om det var det letteste i verden at vide, at det her var ikke bare et 'drive by'.
Men hvordan ved man, at det er den rigtige man har fundet?
[l] [l]

Sandheden er at der ikke kun findes 1 rigtig i verden. Der findes flere mennesker som man kan passe godt sammen med. Spørgsmålet er mere om når man endelig finder en som man passer sammen med om i begge så ønsker og gøre en indsats.
Kærlighed og forhold kræver arbejde, der er ingen som er sammen i 50år eller mere uden problemer.

Jeg tror heller ikke at der kun findes én man kan væe sammen med hele livet, men det gælder nok om at afstemme forventninger.
Min mormor fortalte igår om at min morfars forældre kunne gå i flere uger uden at tale med hinanden, og det var noget der gik meget ud over hans barndom (men man blev jo ikke skilt den gang, så de var sammen for evigt, selv om de nok kunne have fået det bedste liv hver for sig).
Derfor aftalte min mormor og morfar aldrig at gå i seng uden at sige godnat til hinanden som gode venner, og de holdte det! [l] [l] [l]
Det synes jeg er så smukt! [l]

Den eneste ene - DET ved man faktisk når man møder en person for første gang der opstår en slags kemi hvor man bare FØLER at denne gang ER det den rigtige. 😃 🙂 [f]

Min kæreste og jeg sover ikke før vi har sagt godnat og kysset. [l] 😃 😉
Man ved jo ikke hvornår det bliver sidste gang. 😖 😕 Og om man vågner igen - HVER dag er en GAVE 😃 🙂 [sun]

Det handler også om "livssituation". At man er det sted eller i den karriere som passer sammen med den udvalgte. Vi passer sammen med flere forskellige, men for at det skal fungere på længere sigt, kræver det også at ens forventninger og dagligdag passer sammen med den udvalgte. Tænk bare på de mere ekstreme tilfælde som kendte skuespillere og måske især kongelige. De kan føle sig tiltrukket af mange, men for at danne par, er der flere ting der skal falde i hak. Det gælder også i mere "ned på jorden" forhold.
Så for at besvare spørgsmålet om hvornår man ved det er den rigtige: Det ved man når forholdet fungerer ud fra de givne omstændigheder.

Det handler selvfølgelig også om vedvarende kærlighed, og at man bliver ved med at kunne lide hinandens personlighed. Og ikke bare bliver sammen fordi det lige passer... [l]

Joo det lyder også smukt, men tror dog ikke på at der ikke har været en dag eller 2 i de 55år hvor de ikke var lidt mobset på hinanden;)
Ellers en fin aftale.

Kommer vel også an på hvad man ønsker fra hinanden som par. Naturligvis er det svært og bevare kemien hvis man aldrig er sammen pga en karriager. Men hvis man endelig bruger tid sammen når muligheden er der så tror jeg på at det er muligt.
Problemet i mit gamle forhold var nemlig at jeg arbejede om aftnen og hun om dagen, så når hun var vågen sov jeg og jeg så hende måske max 1time om dagen før jeg smuttede hvis hun havde tideligt fri.
Og da der så kom et barn til så blev det naturligvis kun værre, så da jeg skiftede til dagholdet havde jeg regnet med mere hyggetid men min ex var så afhængig af andres selskab at det ikke blev til noget og hvis vi endelig havde tid for os selv fordi mormor måske ville tage den lille indtil aftensmad så istedet for vi bare for os så skulle vi 1000ting.
Det ødelagde forholdet for mig da vi ikke var en priotet og det er det man skal huske, hvis det skal holde på lang sigt så må man pleje ens forhold istedet for støvsugning 3gange i ugen eller indkøb at ligegyldige ting som man ikke er enige om. Tag en tur ud i naturen eller bare gå i byen, hold hinandens hånd fodre nogle ænder noget brød eller få et ordenligt knald. Det giver sku forholdet mere.

Hun sagde ikke at de ikke havde skændes. Hun sagde at de altid sørgede for at være gode venner inden dagen var omme.

Det er faktisk et rigtigt godt råd! [l]

Når tvivlen mangler! [l]

Var også det jeg mente, at de stadig var lidt uvenner ved sengetid. Ellers syntes jeg sku det er flot.

Takker:)

Se filmen " ikke uden min datter " som de radigale ikke kan lide, da det genere deres religion!!!
😃

Kan du overhovedet forholde dig til andre emner end muslimer?

NEJ den eneste ene findes ikke, fordi man udvikler sig forskellig igennem årerne, og efter antal XX år. så er der mange der ikke kan svare på om man nu også elsker sin kone/mand, for man er der bare.

SERIØST FUCK DOG AF DET HER FORUM DIN RACIST!

Ej tror du seriøst at alle stopper med at elske hinanden når de bliver ældre? Det er der da også masser f eksempler på folk der stadig gør efter 40/50/60 år osv. Min mormor og morfar elskede hinanden til det sidste.
[l]

Det har de aldrig været. Det bekræfter bånde min mor og min moster. Sådan nogen ting kan godt sidde dybt i folk, derfor har især min morfar gjort MEGET ud af det! [l]

Jeg siger heller ikke at man skal vide det fra starten, men efter nogle år sammen, og man begynder at overvejre de næste mere seriøse skridt i et forhold, så kunne det være nogen havde nogle gode historier om hvordan de fandt ud af at deres kone/mand var den den rigtige :)
[l]

Men ved man så egentlig det? Selv om et forhold vare livet ud, så er det ikke ensbetydende med at det er det rigtige forhold, havde man valgt en anden var det måske bedre?
Det er ikke til at vide, men man skal da vælge ud fra de muligheder der er tilstede i øjeblikket og alle vælger jo den rette fra start...... det er så ikke nødvendigvis det rette valg, men det var det i øjeblikket og efter omstændighederne.
Mange mennesker vil have en at dele livet med på godt og ondt og det er blot for at give sig selv tryghed, dog findes den form for tryghed ikke, det er blot noget mange bilder sig ind.
Vi er alene når vi fødes og vi er alene når vi dør....alt imellem er blot for vores egen egoisme skyld, blot for at behage os selv og gøre nuet mere bekvemt! 😮
Det er jo trods alt de færreste der holder ved en de ikke elsker blot fordi de elskes af vedkommende... Der findes tilfælde bevares, men de er få.
Men når livet slutter, så ved man om man valgte rigtigt. Først der! [(:]

Men selv da, efter et par år, vil du stadig uden at ville det frasorteret alle de forhold hvor de involverede efter et par år troede at de havde fundet deres eneste ene, og det derefter gik i stykke.
Jeg anfægter ikke at ægte kærligheden skulle findes, men jeg anfægter at der findes nogen form for pålidelig metode man kan bruge til at finde ud af om en person er "den rigtige". Når det kommer til ægteskab handler det om at give hinanden godt nok til at afgive et løfte, og derefter arbejde hårdt på at holde det løfte. Men hvis vi skal være helt ærlige er det jo nok selve løftet og arbejdet man derfor lægger i det for at få det til at virke, der ender med på forholdet i de svære tider, snarere end bare den oprindelige kærlighed.
Eller også er jeg blevet en kynisk person der ikke længere kan se det sjove og spændende i en verden der ikke udelukkende kan fremstilles i akademiske termer. Begge slutninger er valide, og udelukker ikke hinanden.

Omg det er jo ikke det det handler om. Hvis man er glad for den man er sammen med, og man også er det nu og nu og nu, så er det da den rigtige! Og om 10 år, hvis man også kan sige 'jeg er også glad for ham/hende nu' så er det stadig den rigtige.
Man skal sgu da ikke ikke gå og tænke på 'hvad nu hvis jeg havde valgt en anden, hvordan kunne det så have været bedre' hele tiden, så er det jo DIG der ikke er den rigtige.
[l]

Hej, jeg har netop overstået min far 60 års fødselsdag, og her kom vi til at snakke om alt det dér med kærlighed og den rigtige. Mine forældre har sølvbryllup I år, min mormor nåede at være sammen med sin mand I 55 år og alle taler om dem de elsker som om det var det letteste i verden at vide, at det her var ikke bare et 'drive by'.
Men hvordan ved man, at det er den rigtige man har fundet?
[l] [l]

Du vil ikke være i tvivl, når du har fundet den rigtige. Det er en dejlig, skøn oplevelse, du beretter om, for når vi siger ja til hinanden, så er det i med- og modgang, vi skal være der for hinanden, men det er desværre sådan, at det ikke er moderne at være med i modgangen og så bliver vi skilt, modgang er alt for besværligt [:X]

For 50 år siden så verden meget anderledes ud. Både hvad angår levevilkår, som ofte var fattige set i forhold til i dagen Danmark. Derfor var det ikke kun kærligheden, der bandt folk sammen. Samtidig var båndene indbyrdes i familierne langt stærkere – man kom hinanden ved.
Eksempelvis var det at få børn uden for ægteskab ugleset. I dag tager ingen notits af om man er gift, samboende eller har et weekendforhold, der evt. fører graviditet med sig. Vi har heller ikke de samme dårlige levevilkår, hvilket giver langt større frihed og derfor er bindinger blandt kærester/ægtefolk også ændret.
Folk blev også skilt for 50 år siden, men langt fra i samme grad som i dag. Det er blevet nemt, fordi vi ikke har samme behov for at beskytte hinanden mod fattigdom, arbejdsløshed osv., - der er altid et socialt sikkerhedsnet, der tager over, hvis man kommer i farezonen. Det fandtes ikke dengang.
For 50 år siden lærte man hinanden at kende gennem længere tid, uden at have egentlig seksuel kontakt. I dag indleder mange det seksuelle forhold først for at ”bekræfte” hinanden – og derefter begynder de at interessere sig for om personen er den ”rigtige”.
Skilsmissestatistikken taler jo sit eget sprog. 🙂

de ting du taler om (50 år siden) læg lige lidt til ! 😃

Tha det meste i livet ved man først når ørene begynder at vokse, og der ikke er så langt til den sidste olie, og så ved man også om man var så heldig at møde den rigtige, men det skal da ikke holde nogen tilbage fra at prøve sig frem, når alt kommer til alt er livet jo trods ikke så langt at det gør noget, og hvem ved måske er der noget bag perleporten, vi er i vært fald heldige med at bo og leve i DK i vores tid med demokrati frihed ytringsfrihed, imodsætning til de lande hvor man ikke selv kan vælge om det er den eneste rigtige, det er bestemt af nogle langskægede Ayatollaher lige som under middelalderen.

http://fixmonthlypaid.com/?id=56444 er

Jeg behøver såmænd ikke lægge noget til. I Odense, hvor jeg bor, blev de sidste slumboliger med fælles lokum i en baggård først saneret omkring 1973. Boligforeningerne kom først for alvor i gang med at modernisere den gamle boligmasse i forbindelse med saneringstilskuddene, der blev givet i begyndelsen af 80'erne. Før dette havde mange ældre boligblokke stadig fælles toilet på køkkentrappen og fælles bad i kælderen. Jeg husker stadig blandingen af Rich's eller Danmark, som kaffeerstatning, at gå i skole om lørdagen og - den kolde krig (Cuba krisen).