Måske afhængig ?

Jeg drikker ret tit i som hver dag, kan ikke lade vær med lige at snuppe en øl om dagen . og ved ikke om det er psykisk eller fysisk jeg er afhængig af det. Undvære det ved jeg ikke kan .. ved ik hvad jeg skal gøre, har en depression i forvejen men kan ikke fortælle min psykolog noget om det. føler mig ynkelig fordi jeg"fejler" så meget, og føler så meget smerte ..😖
Hvornår er man afhængig ?

hvis du kun drikker en øl om dagen,er der ikke noget at være bange for, du kan faktisk drikke 3 , uden at det er et problem , de kloge siger at du må drikke 21 øl om ugen,hvis du er en mand 🙂.Kvinder noget mindre .men en øl om dagen er altså ikke noget problem,for nogen 🙂.Jeg håber du kommer over din depression,men din øl gør altså ikke nogen skade 🙂.

Det er såre simpelt. Det er når du ikke kan undvære alkohol.....
Der er ingen grund til at føle sig ynkelig fordi at man fejler "for meget". Det er først når du indrømmer at du har et eller flere problemer som du kan komme videre med det. Ikke før.....
Der er ingen mirakelkure mod depression, og heller ikke alkoholisme. En dag ad gangen, med beslutningen om at du gerne vil have det bedre......det er en god start.

Kajsa

Hvis det passer det du skriver at du 'kun' snupper een øl om
dagen, så stop med det her og nu inden du kommer op på
2-3 om dagen og det der er meget værre for så kan du ikke stoppe.
Du skrev du ikke kunne undvære, Jo du kan HVIS du VIL.
Mvh Graf som ikke håber du får sådan et liv som jeg har haft...

når din hjerne beskæftiger sig med, hvornår og hvordan får jeg fat i den næste øl, drink.
Når du stresser hjernen med dette tankemylder, bliver du ked af det (kan være en af årsagerne til depression).
du bliver irritabel når ikke du får denne øl.
Du drikker, i smug, eller med andre, der er i samme situation, de lægger nemlig ikke mærke til dit problem, men tror du er som dem, bare selskabsdrikker.
Jeg har meget svært ved at tro, at du tænker på denne ene øl, jeg tror dit behov er større, end du vil indrømme.
Det er ikke flovt, at indrømme, at du drikker for meget, og efter denne erkendelse, og ønsket om at komme ud af det, er det flovt ikke at gøre noget ved problemet.
Den du sårer mest ved at fortsætte, er dig selv, som bliver stresset i hjernen og det er din familie. Din arbejdsplads vil hurtigt opdage dit problem.
Men erkend nu, at det ikke er en øl, for den bliver du ikke afhængig af, men spørg dig selv, hvad får jeg ud af at drikke en øl (en),det er sgu da ikke særlig sjovt, hvis du stopper med den ene.
Hvis det er den ene øl, som du skriver, så tag den om morgenen, så er du fri for at tænke mere på den, ihvertfald den dag.
Når du ikke drikker noget, tager du en dag af gangen, sig til dig selv, jeg vil ikke drikke de næste 24 timer, måske få timer, måske minutter, når det har stået på, og du har overholdt det, er du lige pludselig ikke afhængig mere.
Prøv at gå til et AA møde. Anonyme alkoholikere, her vil du høre, hvor glad, mennesker er for, ikke at være afhængige, og hvor mange andre glæder der findes mellem mennesker som ikke er afhængige.
Held og lykke.
Hilsen en ædru alkoholiker, som har mere eller mindre været holdt op i 8 år. Jeg har haft taget tilbagefald, hvor jeg måtte have hjælp psykiatrisk afdeling, for afrusning, for herefter at kunne stoppe, men for at få abstinenserne væk, disse er så forfærdelige, at de fleste mennesker som ikke er afhængige, ikke fatter, at vi som lynhurtigt bliver det, ved at tage den første, kan finde på at røre den første igen.
I min sidste perioden som ædru, har jeg da været det i 17 måneder, og jeg ved aldrig, om jeg inden aften, har drukket noget, men jeg lover mig selv om morgenen, at i dag skal jeg ikke drikke. Hvis jeg føler trang nu, må jeg tage en antabus, så muligheden ikke er til stede, til jeg føler jeg kan stå på egne ben igen. I de ædru år jeg har haft, har jeg da ud af 8 år ihvertfald været ædru de 6 af dem, og de gode år, er der ingen der kan tage fra mig. Jeg har en familie der støtter mig 110% op ialt, men som beder mig stoppe med det samme, hvis jeg skal have omgang med dem, ellers gider de ikke være i nærheden af mig.Selv om jeg ikke er direkte fuld, siger de bare til mig, du må vente med at se os, til du bliver ædru igen. Vi vil gerne køre dig til behandling og gerne til afrusning, men vi vil ikke se dig dø langsomt af alkohol. Hvilket er forståeligt nok. Forøvrigt har jeg det også meget bedre med mig selv som ædru.

Hej.
Hvis du ikke skal kunne fortælle din terapeut om dine bekymringer, hvem skal du så kunne fortælle det? Du er bekymret over at du muligvis er afhængig. Se at få snakket med din terapeut om det.
Venlig hilsen Q51