Jeg vil meget gerne have en opskrift på en sund/fedtfattig chokoladekage med RIGTIG chokolade (mørk) i stedet for kakao. Den skal ikke være med frugter eller grøntsager - bare en ganske almindelig god, lækker chokoladekage uden for meget fedt.
Kan det ikke lade sig gøre, vil jeg gerne selv prøve at lave en opskrift om, så den bliver sundere. Men problemet er, at jeg ikke ved, hvad målene svarer til, hvis jeg fx vil erstatte sukkeret med SØD? Og hvad kan jeg erstatte margarinen med? Kan jeg erstatte kakao med rigtig mørk chokolade, og hvor meget skal jeg så bruge?
Håber nogen kan hjælpe mig.
tilføjet af kvinde79
kage
Jeg ved godt det lyder lidt mærkeligt.
Men hvis du køber en færdig choko kage blanding kan du tilsætte baby-æblemos og smeltet chokolade istedet for smør.
Min veninde har lavet det og man kan ikke smage at den er fedtfattig.
Den bliver tung og lækker.
Snyd snyd
tilføjet af Frandsen27
Tak men
de færdigkager man køber - er de ikke ret fede i sig selv?
tilføjet af anonym222
Hvis du nu
glemmer din fedtforskrækkelse og bager en ganske almindelig chokoladekage og så ellers ikke spiser 1 kg. chokoladekage på en dag, skal du se nydelsen er stor, man kan ikke fremstille det alle kender som chokoladekage uden brug af fedtstof, gør man det går det ud over smagen og de som benægter det, benægter fakta.
Hvorfor chokolade i stedet for cacao ?? chokolade er fremstillet af cacao så den fatter jeg ikke helt
tilføjet af DDV
neej
ikke hvis du køber ISIS - deres produkter er fantastiske......
ellers er her en kage som jeg bager når jeg er kage sulten - fik den af en veninde i danske vægtvogtere.
Ingredienser:
2 æg
2 dl sødemiddel (pulverform, eksempel fra ISIS)
1/2 dl honning (flydende)
1/2 banan
1½-2 dl almindelig eller kakao skummetmælk
1 dl kakao
1 1/4 dl hvedemel
2½ tsk bagepulver
100 g groft knust god mørk chokolade
4 store spsk fromage frais
Reven appelsinskal og citron skal fra 1 stk appelsin/citron.
Pisk æg og sukker godt sammen og rør mælken og honning i så det bliver en tyndere masse. Bland mel, bagepulver og kakao sammen og rør æggemassen i. Blend bananen og tilsæt chokolade og fromage frais og citron/appelsinskal. Bland det hele godt sammen.
Hæld dejen i en bradepande med bagepapir eller en af teflon. Forvarm ovnen til 200 grader og bag kagen i ca 32-35 min. Mærk evt efter med en strikkepind eller lign.
god fornøjelse