2tilføjet af

Sådan bruger du brændeovnen rigtigt

Brændefyring er den mest forurenende opvarmningsform. Den er bestemt hyggelig, men den kan altså også være livsfarlig.
Ifølge nye foruroligende beregninger fra National Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet dør 140-180 danskere hvert år af lungekræft eller blodprop på grund af forurening fra de skønsmæssigt 750.000 brændeovne herhjemme.
Kan være ligeså farligt som tobak
I gennemsnit afkortes livet med cirka 10 år. Hertil kommer, at mange flere generes af hoste, bronkitis, hovedpine og meget andet. Amerikanske forskere har påvist, at brænderøg indeholder mange af de samme sundhedsskadelige stoffer som tobaksrøg.
Det er altså alvorlige sager, som vi taler om. Derfor får du i denne uge mine bedste tips til at benytte brændeovnen på den kloge måde, så du sparer penge uden at belaste helbredet.
Sådan skal du bruge din brændeovn
Rigtigt brænde
Anvend kun rent og tørt træ. Vådt brænde afkøler ovnen, så forbrændingen bliver ufuldstændig, hvorfor det soder og forurener mere.
Tørt brænde giver en skarp klang, når brændestykkerne slås mod hinanden.
Ingen skrald
Afbrænd ikke skrald eller affaldstræ såsom paller, spånplader, plankeværk, havemøbler og andre slags behandlet træ.
Optænding
Tænd op med kvas, pindebrænde, optændingsblokke eller sammenkrøllede avissider.
Glittet papir, reklamer med mere duer ikke.
Tænd oppefra
Læg to stykker brænde i bunden. Ovenpå stabler du pindebrænde i lag med luft imellem. Tænd så op i den øverste del af brændet, så undgår du op til 80 procent af de farlige partikler.
Flammerne skal altså arbejde sig oppe fra og ned, akkurat som når et stearinlys brænder.
Masser af luft
For lidt luft giver en såkaldt fuldstændig forbrænding, og så indeholder røgen alt for mange sundhedsskadelige partikler.
Skru først ned for lufttilførslen, når flammerne bliver lysere.
Usynlig røg
Når du har tændt brændeovnen ordentligt op, så gå udenfor og tjek, om røgen fra skorstenen er synlig, og om den lugter. Den skal ingen af delene.
Hvis du ikke kan lide lugten, kan naboerne heller ikke. Formentlig skal ovnen have mere luft, eller også er brændet for vådt.
Pas på om natten
Læg ikke brænde på om aftenen med alt for lille lufttilførsel i et forsøg på at have gløder klar til næste morgen. Så udsætter du bare hele nabolaget for store mængder sundhedsskadelig røg.
Du risikerer også, at den giftige luftart kulilte, som er farveløs og lugtfri, i værste fald siver ud i huset om natten.
Ny brændeovn
Brændeovne anskaffet før 2005 udleder mindst tre gange så mange farlige partikler som nye svanemærkede ovne.
tilføjet af

Ja, det er vigtigt, at der ikke er røg fra ovne

når vi skal lave røg med fyrværkeri nytårs-aften.
tilføjet af

Hej Anklager

tak for de løftede pegefingre.
Uvurderlig info fra din troll-profil.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.