ikke at spise er blevet en del af mig, HJÆLP!!!!!!!

hej!
det lyder måske mærkeligt, men jeg er begyndt at stoppe med at spise, bare for at skulle undgå at begynde at græde og bryde sammen hele tiden (hvilket ellers er noget jeg plejer at gøre)... så nu spiser jeg intet, jo måske et lille måltid hver anden dag, eller noget i den stil!!!
jeg frygter for hvad der vil ske, hvis dette ikk bliver ændret, men kan ikke selv ændre det, det er blevet en del af mig nu nemlig... hvad skal jeg gøre???

på din nærmeste psykiatrisk afdeling...

Hej Maria!Når jeg læser dit indlæg får det alle mine alarmklokker til at ringe.Derudover får det mig også til at spekulere over hvorfor du har det så skidt med dig selv.Du har fået vækket min nysgerrighed omkring hvem Maria er og hendes hverdag der er skyld i at hun ikke har lysten til at spise mere.Et eller andet sted handler det vel om at du føler der er nogle ting i livet du ikke magter og ikke kan kontrollere.Ved at stoppe med at spise viser du ubevidst dig selv og dine omgivelser at det her kan du ihvertfald styre i dit liv.Det er en farlig vej du er på vej ind på,men det ved du jo godt allerede.Hvis jeg skal komme med et godt råd ville jeg råde dig til at tage en god veninde i hånden og gå til din egen læge og fortælle om dit spiseproblem.Din læge ved hvor du kan henvende dig der hvor du bor,så du kan få noget professionel vejledning.Husk at din læge har tavshedspligt.Håber du kan bruge alt dette til noget,pøj pøj med det.

Hey...
Jeg har det lidt sådan, at når du skriver til et sådant debatforum, så ved du godt der er noget galt..... det vil sige, at du også overfor dig selv har fundet ud af, at der er noget der ikke helt er rigtigt, hvilket jo er det første berømte skridt til hjælpen. selverkendelsen.
Jeg kan jo selvfølgelig ikke beordre dig til at spise noget, da jeg ikke kender baggrunden til det, men kan da råde dig til, at fortælle og snakke med folk om det. jeg ved godt, at det er det du gør her, men ingen af os er rigtig kvalificerede, da ingen af os kender dig, som for eksempel din bedste veninde, søster, mor eller en anden person som kender dig godt. f.eks din læge. de har jo tavshedspligt....
Håber du kan bruge det til noget, og det ikke bare er en masse fyld ord. men for at opsummere.. så snak med nogen om dit problem, så du kan få noget hjælp. evt hos en psykolog....
/mizz_jackass

Så vel som du har skabt problemet, kan du også stoppe det igen.
Sæt dig et mål. Det kunen f.eks. lyde: "Spis mere end nu". Og tag det dag for dag. Sæt god tid af, både morgen, middag og aften til at spise. Det behøver ikke være fordi du er sulten. Vi har det jo med at ignorrere at vi rent faktisk har brug for noget, fordi følelsen af sult får os til at føle os overlegne, fordi vi ikke behøver at bukke under for følelsen. Jeg vil skyde på, at du føler dig stærk når du ikke spiser?
Men sig til dig selv, at sulten løser ingen rigtige problemer. Den gør dem kun større, når alt kommer til alt. Du kan være lige så stærk selvom du spiser. Tag fat om roden, hvorfor er du så ked af det? Hvorfor lader du problemerne vokse sig endnu uoverskuelige end de er i forvejen. Det løser intet at lade være med at indtage mad, en dag så indhænter sulten dig, og gør dig ti gange mere trist, end du er i forvejen.
Smil det hjælper også!

Har du prøvet at indlægge dig selv? Det er faktsik ikke særlig nemt, at få en plads på diverse psykiatriske afdelinger.
Du skal kunne fremvise et problem, og hvis du ikke selv ved, hvori problemet ligger, så kan du ikke få hjælp sådan uden videre. Du bliver max bedt om, at gå til din egen læge.