Hva' skal jeg gøre?
jeg er gravid, i syvende uge nu.
Jeg ombestemmer mig næsten hver dag for hvad jeg vil gøre...og nu begynder det virkelig og haste med at få taget afgørelse....
Abort? eller ikke?
Hva skal jeg gøre når jeg ikke har nogen klar fornemmelse hverken for eller imod...
Jeg har hverken lyst at beholde, eller få abort....
tilføjet af Daisy Larsen
Fød barnet
Kære anonym
Behold dog barnet, der er altid det alternativ at du kan vælge at bort adoptere det, når den tid kommer.
Jeg ved der er mange der brændende gerne ville være forældre men ikke kan, hvis du ikke selv ville beholde barnet så giv da dem chancen også for det lille liv du bærer rundt på i maven.
For guds skyld jeg håber ikke jeg er for sent ude...Giv barnet det største vi kan give...Giv det livet, tag det ikke fra det....
De største og bedste tanker Daisy Larsen
tilføjet af tes
tænk dig om
Den person du skal spørge er dig selv.....
har du overskuddet til et barn, har du pengene og stedet...
Der er mange ting der skal sammenkøre for ellers ender det i lort.
Jeg fik min som 20årig og først nu som 28 årig er jeg ved at tage en uddannelse.
Det har betydet mange afsavn og små penge.
Jeg har siden fået en abort og det har jeg ikke fortrudt en eneste gang. Jeg havde værken tid eller overskud til endnu et barn og heller ikke lyst.
Det vigtigste er dog om du har et godt netværk af venner og eller familie...
Det r uundværligt..........
tilføjet af mig
Jeg tror jeg kan hjælpe
hejsa jeg er 19.
prøv at hør her.. du er under meget pres.. både fra føelser, og homoner..
hende Daisy, eller hvad hun nu hedder, har også skrevet et svar, og det tror jeg ikke du skla lytte til, for hun mener nærmest det er mord at få menstration.
tænk virkelig over det, og snak med en veninde, eller ham der har gjort dig gravid.
jeg selv ville synes det ville være smartest at få abort, får du er stadig meget ung, af hvad jeg kan høre, og har hele livet foran dig..
jeg har veninder der har fået et barn, og de siger det er den bedste fejtagelse i deres liv, men de er også meget kede af at de nu ikke rigtig har tid eller har råd til uddannelse, og du skal også tænke på at hvis du leder efter en fremtids mand, vil mange stoppe forskrækket op over at du har et barn, især her i 20'erne.
du må heller ikke bare gå til fest, faktisk må du ikke rigtig noget af det ungdommen høre til..
og alt det du plejede at gøre kan du ikke bare.
jeg har desværre også en veninde som begik selvmord fordi hun efter 5 måneder fandt ud af at det her kunne hun ikke klare..
jeg selv har havf abort (voldtægt, og det er ikke så slemt som man siger, bare snak med folk om hvad du føler, og hold det ikke inde.
mit råd, få en abort, men følg dit hjerte..
håber du kunne bruge mit svar ;)
p.s. hvor gammel er du?
tilføjet af En enlig mor
Du har selv svaret
Da jeg første gang som 20 årig blev gravid fandtes muligheden for abort (heldigvis) ikke. Jeg har sat det i parentes, fordi selvfølgelig går jeg ind for fri abort, men jeg er på samme tid glad for, at jeg ikke var i din situation.
Jeg syntes at abort er blevet en valgmulighed og ikke en nødløsning. Jeg er næsten sikker på, at du er blevet stillet spørgsmålet, når du har fortalt det til nogen, "Hvad så - vil du beholde det?"
Istedet burde du høre et stort "Tillykke - hvor spændende - sig endelig til, hvis der er noget, jeg kan hjælpe med."
Det har du ikke hørt vel?
Nej - men du skal tage ovenstående som en hilsen fra mig og rigtig mange andre, som du vil opdage er omkring dig, når du beslutter dig til, at begynde at glæde dig til at være mor.
Du vil nemmelig opdage, at der er rigtig megen hjælp at hente, både fra det offentlige, familie og venner omkring dig. Måske syntes du ikke, at du på nuværende har nogle at støtte dig til, men du vil møde dem, måske nogen, du endnu slet ikke kender, kommer dig til hjælp.
Jeg vil gerne fortælle dig meget mere, end der er plads til her på denne side, så har du lyst sætter jeg min sol mail adresse på, skriv endelig til mig nyson@sol.dk
tilføjet af Anonym
Hva´ skal du gøre??
Jeg synes, at du skal tænke dig rigtig godt om! Det har du jo sikkert allerede gjort mange gange.. Det er svært at sige, om du skal beholde barnet el. ikke.. Jeg synes, at det kommer an på, hvilken situation du er i. Har du tid til at få et barn nu? Jeg ved ikke, om du er studerende el. hvad du er? Hvad med faderen? Er det en kæreste, som du haft gennem længere tid el. hvad? Tag og behold barnet hvis du føler, at har tid til at få et barn og er klar til at give den omsorg, som det behøver...
Held og lykke!
tilføjet af elle26
Det skal nok gå
Hejsa!!
Først vil jeg sige at du skal tænke dig rigtig godt om for det er ikke en dans på roser at få en abort,jeg har en veninde der fik en og hun gik fuldstændig ned over det,men det kommer jo også and på hvor stærk du er.
Det som hende der mig skriver syntes jeg er helt hen i vejet.Jeg har selv to børn de er godt nok ønske børn,men børn er vel børn og godt nok må du ikke drikke i de mdr du venter dig og når du skal amme,hvis du overhovdet vil/kan amme,men når det så er over så sker der jo altså ikke noget ved at få barnet passet også tage ud og have det sjov med veninderne og du kan sq også sagtens finde dig en sød fyr der gerne vil have en pakkeløsning.
Mit råd til dig er få det barn og nyd det det er skønt at få børn.
Vil også gerne vide hvor gammel du er,for det har meget at sige.
Knus mig
tilføjet af dinna
et valg for livet
Hej
det er en vigtig beslutning og kun du kan svare på hvad der er rigtigst for dig.
Jeg har selv fået foretaget en abort da jeg var 25 år (nu 29) og jeg har ikke fortrudt det.
Jeg tænker på det indimellem, men det var det rigtige for mig. Hvad er det for dig??
tilføjet af lkhgfd
lambhre
dethva du skal vide er at du hel selv best4emmer hvad du skal gøre. men efter dit brev har jeg en klar mening om at du ik er klar endnu undskyld.og en anden ting er at uanset hvad du gør vil det påvirk dig resten af dit liv en abort er en svær og hårdt ting at komme sig over for man vil altid tænke på hvor dan ens barn ville være . ikke abort vil også være svær vis man ikke er klar og ik får nogen støtte fra kærste eller familie for så vil man nok lade det gå udover barnet for en beslutning man selv har valgt at stå i håber mit brev hjalp dig lidt på vej