Når din kærste lige er blevet diagnostiseret, betyder det ikke at han har fået det fra dag til dag. Men at han faktisk kan have gået med i op til flere år.
Han skal sørge for at få et jævnt niveau på blodsukkeret.
Han har SELV et ansvar for at han ikke ender med amputeret fødder eller blindhed. Som er to af de virkelig ikke særlig sjove senkomplikationer.
Der er ikke nogen vej tilbage når man først har fået det. Ens krop blvier udsat for, groft sagt, blodsukkerforgiftning. Kroppen reagere på at der er konstant for højt blodsukker i hans blod-åre. Den nedbrydes og svækkes. Og det er kun ham selv der kan holde det nede, så meget som muligt. Og derved udsætte senkoplikationerne.
Det her er ikke som et brækket ben der groer sammen igen. "Benet forbliver brækket, han må selv holde stumperne sammen". Det er der ingen læge eller sundhedsplejeske der kan. Og endnu kan sukkersyge ikke helbredes. Dem der påstår det lyver. Der er kun ham der har ansvaret. Fralægger hans sig det, så er der kun en vej og det er at han bliver mere og mere syg.
Nervene ødelægges, de små blodkar i øjene åreforkalkes, synet nedsættes og han bliver blind, blodet er så sødt at bakterier elsker det. Så han risikere at sårene knap kan hele. Og lægerne må amputere den pågældende legmesdel før den angibes af koldbrand eller når den først er angrebet. Tæerne først, som regel. Og så går det bid for bid.
Leverene bliver konstant overbelastet og kan kolapse. Så skal han nok ikke regne med en organtransplation. Da lægerne nok vurdere det er spildt på ham.
Derfor skal han facistisk følge sin diæt for hvad han kan tåle og ikke tåle af fødevarenes blodsukkerkoncetrationer. Når hans blodsukker er så stabilt han kan få det og han kender tegnene på føling, så kan han med tiden begynde at undersøge hvad han kan tåle af mængder alkohol. Sørge for en regelmæsig livsrytme og motionere for at holde vægten nede og stabil.
Og lige en ting til. Han bør begynde at gå til fodterapeut. For som sagt bliver nerverne nedbrudt meget stille og roligt.
Ved at gå til en fodterapeut(IKKE fodplejer, der er en stor forskel på de to), vil han kunne holde føddernes sundhed vedlige. Da han vil måske ikke selv ligger mærke til små sår under foden, da nervene med tiden ikke giver besked om at der er noget der gør ondt. De er simpelthen døde og holdt op med at virke.
Hård hud der ikke holdes nede kan udvikle sig til slidsår.
Han kan som en af de få patient-grupper få tilskud til en fodterapeut uden at skulle gennem hele systemet. Så han bør gøre dette, da han derved kan være med til at holde hanke i senkomplikationerne. Og holde dem nede og forsinke dem så meget som muligt...
Det her var godt nok mere end du spurgte om. Men jeg synes lige i skulle have det med. Det er ikke alle læger der er lige OBS på sukkersyge og dens følgevirkninger. Jeg har endda hørt om en der påstod at det var nok med EN blodsukker-måling om året.
Han er nød til at tage ansvar for sin sukkersyge selv, der er ikke andre der gør. Det må han i hvertfald ikke stole på. Det er ham der bliver blind, ikke lægen eller sundhedsplejersken.
Men kik i linket under : "I hvilke organer oplagres glukose?"
Der er lidt svar på det med alkohol og sukkersyge.😉
http://www.diabetes.dk/default.asp?id=2972