Frustreret! - Hvad fejler jeg?!
Det her er et meget langt indlæg, men jeg håber virkelig, at nogen tager sig tiden til at læse det alligevel, for jeg er efterhånden både bekymret og frustreret over manglende svar på hvad der er galt med mig.
Jeg har siden starten af det her år døjet med mangel på overskud, overdrevet træthed, tendens til blå mærker (mange gange ved jeg ikke hvad de er kommet af, men det er altid på benene så det bekymrer mig ikke så meget - jeg har dog konstant minimum 7 mærker på hvert ben fra hoften og ned til anklen).
I januar havde jeg flere gange influenza symptomer uden at det dog udviklede sig, faktisk var jeg konstant små syg, jeg formåede at komme igennem hverdagene og komme op på arbejde, men i weekenden måtte jeg kapitulere og tilbringe tiden under dynen med en følelse af at nu kommer influenzaen, sådan foregår hele januar.
Første weekend i februar får jeg rigtig ondt i halsen, voldsomt hævede mandler og lymfekirtler - jeg beslutter mig derfor for at gå til læge, og bliver her podet i halsen og det viser sig, at jeg har streptokokker og jeg kommer derfor på en 10-dages penicillinkur. I løbet af de første dage bliver det kun værre, min venstre mandel er "normalt" hævet, men den højre vokser sig større under penicillinkuren og rammer til sidst drøblen - fire dage inde i kuren tager jeg derfor til lægen igen, denne gang kommer jeg ind til sygeplejersken som poder mig, og jeg er nu negativ for streptokokker, så konklusionen er, at det hjælper og jeg bare skal give det tid.
Problemet er dog, at mine mandler aldrig rigtigt "hævede ned" til normal størrelse efter penicillinkuren sluttede. Den højre mandel hævede ned til en "normal" hævelse på størrelse med den venstre, med udover det svandt de ikke i størrelse. Jeg har også lige siden være præget af enorm træthed. Her i løbet af den sidste uges tid er det langsomt blevet værre og værre - jeg får ikke sovet ordenligt om natten fordi jeg flere gange vågner ved at jeg ikke kan få vejret, og i nat gik med at ligge og hoste mine lunger op nærmest. Klokken 5.30 efter at have været vågen i knap 2½ time gad jeg ikke forsøge at sove længere, i stedet besluttede jeg mig for at stå og og gøre mig klar til at tage til akutkonsultation ved lægen.
Her kom jeg ind til en ung læge, der ikke er min normale læge, og jeg fik mildest talt en ringe behandling. Jeg forklarede hende hele sygdomsforløbet, men hun gad ikke pode mig igen, ifølge hende var der ingen grund til det da penicillinen havde virket, og til mit spørgsmål om jeg ikke godt kunne have fået det igen, svarede hun, at det kunne jeg godt men det troede hun ikke var tilfældet. Hun konsulterede mig knap, men slog hurtigt fast, at der var tale om kyssesyge og jeg bare skulle hjem og sove - jeg forsøgte at forklare hende, at det var umuligt for mig, men der havde hun allerede rejst sig og var begyndt at åbne døren for at sende mig hjem.
Hjemme igen og godt ynkelig fik jeg snakket med min mor, som blev godt sur og ringede og forlangte, at det blev slået fast med en blodprøve, at der var tale om kyssesyge, for hun er efterhånden ved at være godt bekymret for mig. Jeg har gået rundt nu i 3 mdr. med sorte rander under øjnene og intet overskud, og det ligner mig ikke ligefrem - jeg bliver snart 20 år og er normalt aktiv og social, men de seneste 3 måneder har det slet ikke været tilfældet.
Jeg har nu netop fået svar på blodprøven, og det viste sig at jeg IKKE har kyssesyge. Så nu er jeg tilbage ved udgangspunktet. Jeg ved godt, at det godt bare kan være en ganske harmløs halsbetændelse, som man ikke kan gøre noget ved, men jeg har det så dårligt!
Jeg kan faktisk ikke åbne munden uden ekstreme smerter, jeg kan ikke stikke tungen ud af munden fordi det bare gør så ondt. Jeg kan ikke dreje hovedet til siderne uden at det gør ondt omkring øerne, og jeg kan slet ikke kigge op i luftet, for så spænder det vildt i min hals og det føles nærmest som om min tunge er for kort til det. Hvis det giver mening?
Min hals er spændt og øm pga. øvede lymfekirtler, begge ører gør afsindig ondt, jeg kan knap synke mit eget spyt og hele dagen har jeg levet af is og kodlt vand hvilket endda også er utrolig smertefuldt at få ned. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre når lægen ikke tager mig seriøs - jeg er snart på det punkt hvor jeg ringer til vagtlægen, men det går mig også bare meget imod at ringe om noget der ikke er akut, og dermed måske tage tiden fra nogen der er i alvorlig bekneb.
Jeg ved godt, at I herinde på ingen måde kan stille en diagnose, men er der nogen herinde der har prøvet noget lignende mit, og som kan fortælle hvad de fejlede og hvad de gjorde?
Generelt er alle gode råd tiltrængte!
Jeg har siden starten af det her år døjet med mangel på overskud, overdrevet træthed, tendens til blå mærker (mange gange ved jeg ikke hvad de er kommet af, men det er altid på benene så det bekymrer mig ikke så meget - jeg har dog konstant minimum 7 mærker på hvert ben fra hoften og ned til anklen).
I januar havde jeg flere gange influenza symptomer uden at det dog udviklede sig, faktisk var jeg konstant små syg, jeg formåede at komme igennem hverdagene og komme op på arbejde, men i weekenden måtte jeg kapitulere og tilbringe tiden under dynen med en følelse af at nu kommer influenzaen, sådan foregår hele januar.
Første weekend i februar får jeg rigtig ondt i halsen, voldsomt hævede mandler og lymfekirtler - jeg beslutter mig derfor for at gå til læge, og bliver her podet i halsen og det viser sig, at jeg har streptokokker og jeg kommer derfor på en 10-dages penicillinkur. I løbet af de første dage bliver det kun værre, min venstre mandel er "normalt" hævet, men den højre vokser sig større under penicillinkuren og rammer til sidst drøblen - fire dage inde i kuren tager jeg derfor til lægen igen, denne gang kommer jeg ind til sygeplejersken som poder mig, og jeg er nu negativ for streptokokker, så konklusionen er, at det hjælper og jeg bare skal give det tid.
Problemet er dog, at mine mandler aldrig rigtigt "hævede ned" til normal størrelse efter penicillinkuren sluttede. Den højre mandel hævede ned til en "normal" hævelse på størrelse med den venstre, med udover det svandt de ikke i størrelse. Jeg har også lige siden være præget af enorm træthed. Her i løbet af den sidste uges tid er det langsomt blevet værre og værre - jeg får ikke sovet ordenligt om natten fordi jeg flere gange vågner ved at jeg ikke kan få vejret, og i nat gik med at ligge og hoste mine lunger op nærmest. Klokken 5.30 efter at have været vågen i knap 2½ time gad jeg ikke forsøge at sove længere, i stedet besluttede jeg mig for at stå og og gøre mig klar til at tage til akutkonsultation ved lægen.
Her kom jeg ind til en ung læge, der ikke er min normale læge, og jeg fik mildest talt en ringe behandling. Jeg forklarede hende hele sygdomsforløbet, men hun gad ikke pode mig igen, ifølge hende var der ingen grund til det da penicillinen havde virket, og til mit spørgsmål om jeg ikke godt kunne have fået det igen, svarede hun, at det kunne jeg godt men det troede hun ikke var tilfældet. Hun konsulterede mig knap, men slog hurtigt fast, at der var tale om kyssesyge og jeg bare skulle hjem og sove - jeg forsøgte at forklare hende, at det var umuligt for mig, men der havde hun allerede rejst sig og var begyndt at åbne døren for at sende mig hjem.
Hjemme igen og godt ynkelig fik jeg snakket med min mor, som blev godt sur og ringede og forlangte, at det blev slået fast med en blodprøve, at der var tale om kyssesyge, for hun er efterhånden ved at være godt bekymret for mig. Jeg har gået rundt nu i 3 mdr. med sorte rander under øjnene og intet overskud, og det ligner mig ikke ligefrem - jeg bliver snart 20 år og er normalt aktiv og social, men de seneste 3 måneder har det slet ikke været tilfældet.
Jeg har nu netop fået svar på blodprøven, og det viste sig at jeg IKKE har kyssesyge. Så nu er jeg tilbage ved udgangspunktet. Jeg ved godt, at det godt bare kan være en ganske harmløs halsbetændelse, som man ikke kan gøre noget ved, men jeg har det så dårligt!
Jeg kan faktisk ikke åbne munden uden ekstreme smerter, jeg kan ikke stikke tungen ud af munden fordi det bare gør så ondt. Jeg kan ikke dreje hovedet til siderne uden at det gør ondt omkring øerne, og jeg kan slet ikke kigge op i luftet, for så spænder det vildt i min hals og det føles nærmest som om min tunge er for kort til det. Hvis det giver mening?
Min hals er spændt og øm pga. øvede lymfekirtler, begge ører gør afsindig ondt, jeg kan knap synke mit eget spyt og hele dagen har jeg levet af is og kodlt vand hvilket endda også er utrolig smertefuldt at få ned. Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre når lægen ikke tager mig seriøs - jeg er snart på det punkt hvor jeg ringer til vagtlægen, men det går mig også bare meget imod at ringe om noget der ikke er akut, og dermed måske tage tiden fra nogen der er i alvorlig bekneb.
Jeg ved godt, at I herinde på ingen måde kan stille en diagnose, men er der nogen herinde der har prøvet noget lignende mit, og som kan fortælle hvad de fejlede og hvad de gjorde?
Generelt er alle gode råd tiltrængte!