Krav til kærester.

Der var for nyligt et indlæg, her på SOL, fra en pige som overvejede at udskifte sin nuværende håndværkerkæreste med en med en længere videregående uddannelse. Det afstedkom en bunke hånende svar fra en masse fornærmede mennesker, om at hun ikke fortjente sin kæreste, akademikere er ikke bedre mennesker osv. osv. Det fik mig til at tænke lidt over, hvilke krav det er socialt acceptabelt at stille til en kommende kæreste, og hvilke man skal holde for sig selv.
Er det ok at ønske sig et bestemt uddannelsesniveau, en bestemt hudfarve, hårfarve, vægt, politisk orientering osv? Personligt synes jeg man skal have lov at have alle de ønsker, man har lyst til, det vedrører jo kun en selv. Det handler ikke nødvendigvis om, at man synes nogle mennesker er bedre end andre.
Man siger, at det er det indre, der tæller, men det indre kommer vel også i høj grad til udtryk i det ydre. Jeg vil f.eks. hellere have en med en lang uddannelse end en, der gør toiletter rene, fordi jeg tror vi har flere idealer til fælles, og fordi ambition og intelligens tiltrækker mig. Det betyder ikke, at jeg synes rengøringsassistenter er undermennesker. Tykke piger tiltrækker mig ikke, så dem vil jeg nok også typisk vælge fra, uanset hvor søde og dejlige de ellers måtte være. Tilsvarende med rygere. Kort sagt har jeg en masse forestillinger om, hvordan en kærestes ydre og liv skal være, men jeg holder dem mestendels for mig selv, fordi jeg tror folk vil misforstå, og tage det for arrogance. Det er også muligt, jeg er for arrogant, og ender mit liv som single, men det er en anden diskussion...
Er der nogen her, der oprigtigt er helt ligeglade med f.eks. uddannelse, job og udseende, når de skal vælge partner?

Og folk der siger de ikke har, lyver.

... jeg synes nu, at der burde være nogle normer for hvordan man kan tillade sig at være i et forhold.
Jeg kender sgu mange der har mistet den de troede elskede dem på den bekostning!
Og din reference til pigen der skrev ind om sin håndværkerkæreste er jo ikke det samme som at have en mening om hvordan ens kæreste skal være.
Det er da helt fint at have nogle krav, har jeg da også selv, men problemet, mener jeg, bunder i, at hun stadig var sammen med fyren og alligevel snobbede over at han var håndværker, men alligevel kunne hun ikke holde tanken ud om at han var sammen med en anden - og det synes jeg er forkert!
- Der burde hun tage et valg, og tænke sig lidt om.. Enten er jeg sammen med fyren og elsker ham for det han er, eller også går jeg fra ham fordi han ikke lever op til mine krav. Jeg synes ikke man kan tillade sig, at være "flov" over sin kæreste eller ikke synes de er gode nok, når det er ting kæresten måske brænder for og synes er spændende.
Det kan da umuligt fungere i længden.
Personligt har jeg da også krav til min kæreste, men var så heldig, at han levede op til det hele - og gør det stadig.
Dog kan vi da, som så mange andre være dybt uenige, både politisk og samfundsmæssigt, men det er ikke det jeg ser som en skillelinje og det er intet krav at vi skal være enige om alting.
Men er man som single over-kræsen og stiller alt for høje krav i forhold til hvordan man selv er, ja, så tror jeg det bliver svært at finde en kæreste, siger jeg uden at det skal lyde som en fornærmelse - blot at nogle singler i følge min mening måske liiige har glemt at kigge dem selv i spejlet/livet og set hvordan de egentlig selv er.
Havde f.eks. en veninde der droppede en fyr hun så pga. hun ikke kunne lide hans indretning i lejligheden - det var ikke lige hendes "stil" - 😮 Whaaat, siger jeg bare....!
God fredag aften//[f] Mira.

Arbejderklassetøserne interesserer mig ikke. Måske til et one night hvis hun ser godt ud, men ellers ikke.
Jeg kunne aldrig drømme om en sydhavnstøs, føj for den lede. Når jeg ser dem rende rundt og prøve at ligne nogle med stil ved at købe en dyr taske eller lign - det ser simpelthen så åndsvagt ud.

Det værste et menneske kan gøre er at stille krav til modparten.
Vi er som vi er,og det må modparten leve med,og kan han/hun ikke gøre det,
må et forhold stoppe.Det er ikke en børnehave et forhold skal bygge på,
men ærlighed og kærlighed til hianden,og ikke noget om nogen krav.
Hvis min partner stillede krav til mig,ville jeg rende skrigende langt væk.

jamen det er vel ikke de ting der er så afgørende. Klart man skal tænde men personligt er jeg ligeglad med
" uddannelsesniveau, en bestemt hudfarve, hårfarve, vægt, politisk orientering "
Ved heller ikke om jeg vælger .... hmmm ... nej tror det er ret tilfældigt. Ofte bare beruset ...

Kærlighed, ærlighed og respekt.
Man har jo selv valgt at være i et forhold og så må man acceptere hinanden som man nu engang er. Ellers bør man forlade det.
[s] - Mira

- ja altså, jeg kan kun svare for mig selv, men det er mange år siden, jeg kom over den romantik, der går ud på at vaske trapper, hvis jeg bare får ham jeg elsker. 😖

Jeg er så den tykke pige som er sød og dejlig men som du ikke vil have. Jeg burde måske blive fornærmet, men det gør jeg overhovedet ikke, for jeg har nemlig helt samme holdning som du. Man har lov at stille krav!
Jo det bliver måske misforstået som arrogance, men for mig har det betydet at jeg (efter en del forsøg) har fundet den mand jeg vil dele resten af mit liv med.
Jeg har før i tiden ikke stillet krav, men har haft en forestilling at man bare kunne forelske sig i hvem som helst. Det kan man også, men det er ikke nødvendigvis holdbart i længden.
Jeg har brug for en der som jeg engagerer sig i politik, så jeg har en at diskutere med. (vi skal jo ikke nødvendigvis have, og har heller ikke samme holdning)
Jeg har brug for en der er villig til at dele huslige opgaver, for jeg går jo ikke hjemme hele dagen, men har også et fultidsjob.
Jeg har brug for en der har samme form for humor som jeg, så vi kan grine sammen.
Jeg har brug for en der er slank og har et godt stofskifte, så mine børn har en bedre chance for ikke at ende som jeg selv😉
Jeg har brug for en der dele mine drømme, så vi sammen kan gå i samme retning, som årene går.
Jeg har brug for en der går op i miljøet og deler mit ønske om at leve økologisk.
Jeg har brug for en der deler min interesse for kunst, så jeg har nogen at dele mine tanker og meninger med.
Jeg har brug for en der er villig til at gøre en indsats for at nå de mål i livet han ønsker, ligesom jeg selv.
Jeg har brug for en der nyder at rejse ud og opleve verden, som jeg selv.
Jeg har brug for en der besidder en matematisk, logisk intelligens, da jeg selv har en mere kreativ og sproglig intelligens.
Jeg har brug for en der tænder på mit udseende og ikke vælger mig bare fordi jeg er sød og dejlig!
Ham har jeg fundet.
Det betyder ikke at andre mennesker ikke er lige så gode kærester, det er bare ikke for mig, men for nogle andre.
Hvis man stiller krav til sin arbejdsplads, sit hjem, sin bil, sin ferie osv., skulle man så ikke stille krav til det allervigtigste: ens partner igennem livet ???

Jeg er ligeglad med job og uddannelse, rygning kan jeg tolerere, men det trækker ned.
Udseende og temperament er klart det vigtigste for mig hos en kvinde. Hun skal se godt ud uden makeup, være tilstede i nuet og ikke bære nag.

Job og uddannelse er jeg i den grad ligeglad med, det gør ingen forskel for mig.
Den med udseende er svær. For selvfølgelig skal der være en eller anden form for tiltrækning, men jeg har ikke en færdig liste med ting der er et plus eller et minus, og jeg har ikke gennemlivet kunne se at der er nogle generelle træk der er blevet valgt fra.
Feks har jeg aldrig nogensinde været titrukket af en blond mand... Det er ikke et bevidst fravalg, har bare aldrig været interesseret i en.
For at gøre en lang historie kort, så kan jeg oprigtigt sige at jeg ikke på forhånd har nogle faste kriterier hvormed en potentiel kæreste til eller fravælges...

...jeg er faktisk lidt ligeglad.
For jeg tænder ikke på titler eller på et bestemt fysisk træk. Jeg har kendt mennesker af mange forskellige slags, følt mig tiltrukket af mange forskellige slags og det handler om kemi. Selvfølgelig skal jeg være både fysisk og psykisk tiltrukket af et menneske, men det kan ikke sættes på formel og jeg er uendeligt ligeglad med det hele, hvis kemien rammer mig mellem øjnene.
Jeg har det dårligt med de der tjek-lister; Hårfarve, tjek. Bilmærke, tjek. Indtjening, tjek. Vægt, tjek. Osv., osv.
Jeg tænker altid at har man sådan en liste så må man også begrænse sig enormt meget i hvem man møder og på hvilke vilkår. Jeg tror man ender med at sortere folk fra som måske kunne vise sig at være helt rigtige, hvis man hele tiden går efter den samme mentale liste.
Basale ting som respekt, uforklarlig tiltrækning mv., skal selvfølgelig være i orden. Men alt det andet overfladiske gejl, det har jo ikke noget med kemi og kærlighed at gøre.
(Her vil jeg lige indskyde at jeg selv skrubbede toiletter og vaskede mås på ældre da jeg var HF-studerende. Jeg gik ud med et snit på 10,1. Jeg er tilsyneladende både dum og u-ambitiøs, taget i betragtning at jeg KUNNE have festet hele min HF-tid væk og fået et middelmådigt snit som skulle suppleres for at jeg kunne søge på uni)
Man kommer nok under alle omstændigheder ikke til at føre superlange samtaler med én man fra første færd ikke klikker med, så jeg kan faktisk ikke følge argumentet om at have værdier og lignende tilfælles, medmindre det altså er på et ekstremt overfladisk plan hvor det handler mere om hvad man kan vise frem, end hvad man reelt indeholder.

Fuldstændig enig.. vi gør det alle, men det er ikke alle ting, der er lige velset at tale om. Det der med modsætninger mødes.. tja den holder ikke altid i længden.. og på den lange bane er det vigtigt, at man har noget til fælles