Opgivende Cancer-ramt mand

Hvad stille man op?
Han har en tumor, som kan fjernes, men han bliver ved med at ryge og har opgivet sit liv, hvad kan man stille op som pårørende?[:*(]

Hvor har han tumoren,i lungen? Jeg er selv blevet opereret for en seks cm tumor i lungen,det er nu tre år siden.Mennesker er ganske forskellige,jeg selv lader som om det aldrig er sket og på den måde er jeg kommet videre.Manden du skriver om er bange,meget bange og han har brug for en kærlig hånd,et menneske han har tillid til.Prøv at få ham til at åbne op for følelserne og lad ham snakke,jeg håber det vil hjælpe ham.Mange er blevet opereret for en tumor i ( lungen ) med stor sucses.Jeg håber det bedste for ham.

snakke om det, han vil ikke åbne sig. Situationen er kritisk. Men Jeg er glad på din vegne! Jeg har prøvet at nævne det til ham, kom nu far, de fjerne den og så får du det bedre igen.... (arbejder nemlig selv indenfor sundhed) men nej, han hører ikke efter og skifter emne hele tiden. Ved ikke engang hvem jeg skal spørge for at hjælpe. Familien hører han ikke rigtig efter og han har ikke mange tætte personer som kan påvirke ham[:*(]

Sin egen sø, det lyder som om det er hvad han vil. Han har bragt sig der hvor han er, det har han det godt med, så brug dit liv på noget andet og mre konsyruktivt end at frelse en som ikke frelses vil. Det er da for dumt.

hvor er jeg glad for du ikke er i min familie. Det er imponerende hvor dumme og egoistiske mennesker er engang imellem. Få dig et liv, mand.

men så må du prøve den modsatte metode. Vær hård over for ham, sig til ham du ved, med din sundhedsfaglige baggrund, hvad der er af muligheder for ham. Tving ham til at gennemgå den operation. Sig til ham at han simpelthen skal! Ikke kun for sin egen, men også for jer pårørenes skyld.

Det gør jeg også, han gennemgår nogle undersøgelser lige nu, hvor jeg tvinger ham for at få love til at være der med ham. Men vi kan simpelthen ikke få ham ud af sit værelse, eller få ham til at stoppe med at ryge. Han er ked af det, meget og trist.
Jeg siger mange tak for jeres hjælp!
Jeg må prøve at finde en anden måde.

se, hvad du mener, men det forholder sig anderledes når det er ens far, eller bare én man kender, desværre.

måske kan du ikke stille så meget op.. Han er fuldt ud ansvarlig for sine egne valg, og i det her tilfælde, har han altså valgt at blæse det hele en lang march. Derfor må du heller aldrig nogensinde komme til at føle skyld over ikke at have kunnet hjælpe ham. For det har han valgt at han ikke vil. Dog er jeg helt sikker på, at hans selvdestruktive adfærd skyldes, at han er hunderæd og formentlig i dyb sorg og frustration over sin situation.. Og så er der mænd, der - og måske især i hans generation- der slet ikke kan finde ud af at udtrykke følelser, give los for sårbarheden og søge trøst hos de nærmeste. Han vil klare det selv, ikke mærke for meget, og har formentligt bare hængt sig selv op på den krog, der hedder, at "så kan det sku også være ligemeget". Og hvis han ikke klamrer sig til den, så begynder det først at blkve rigtig rigtig smertefuldt at være til og se i øjnene, at man måske skal dø.. Derfor kommer du umiddelbart heller ingen vejne med at stikke til ham eller prøve at få lidt fornuft i hovedet på ham... Mit bedste råd er, at du sætter dig ned og skriver et godt og ærligt brev til ham, med alle dine følelser for både ham og den situation han/i står i. Lægger det i hans lomme eller lignenede, så han kan læse det, ta det til sig og komme sig over det i fred og ro - for det er sikkert kun alene han tør lukke bare lidt op for posen.... Det tror jeg du kommer aller længs med, og lytter han ikke til det, - ja så ér han uden for rækkevidde og du har gjort alt hvad du overhovedet ku... held
og lykke til jer begge..

ps er det ikke en mulighed at få ham i antidepressiv behandling med enten eller både , - medicin og psykologstøtte? Prøv evt at tage en snak med hans læge, om den situation du står i.

Tumoren kan fjernes skriver Du, men hvis lægerne siger at det kan komme igen tænker han nok at så kan det hele være ligemeget
Kræft lyder i de flestes ører som en dødsdom, men der er heldigvis mange der bliver totalt helbredt.
Jeg har selv fået alt for højt blodtryk hvor noget af årsagen er rygning, så meget som jeg har røget gennem tiden tænkte jeg også på at fortsat rygning hverken gjorde fra eller til, men jeg valgte så at stoppe helt, det mærkede jeg hurtigt på min kondition.....og tegnebogen.

sige hvilket forhold du har til familien. Jeg ved bare hvis det var nu eller aldrig for min far havde jeg prøvet alt. Virkelig alt. Du har jo kun en af slagsen :-)

Hvad med at kontakte Kræftens Bekæmpelse,det er profesionelle mennesker du kan søge råd hos.Du kan enten emaile dem eller ringe til dem.Du kan også kontakte en socialrådgiver på hospitalet og få noget hjælp der og husk,de har både set og hørt problemmer din kære far har,før.P.S Måske han er bange for operationen,men de fleste mennesker er bange for en operation.En operation kan helbrede din far fuldstændig og man kommer sig over det.Jeg ønsker dig og din far al held og lykke og håber han vil tage imod tilbudet om den operation,så mange mennesker er kommet helskindet igennem det og atter tilbage på arbejdsmarkedet,jeg selv indkluderet.