En cutter: Hvad gør jeg?

Min datter har fortalt mig, at hendes veninde er en såkaldt "cutter", altså én af dem der skær i sig selv, hvilket jo i sig selv er forfærdeligt. (Min datter er 14 år og hendes veninde er 15.)
Problemet er bare, at jeg ikke kender hendes forældre ret godt. Jeg ved naturligvis hvad de hedder, hvor de bor og andre småting, men jeg kender ikke familien indgående, så jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal tackle det, og om jeg bør/skal sige noget til hendes forældre overhovedet.
Efter hun har betroet sig til min datter om sit problem, har min datter haft det rigtig dårligt, og tilmed haft mareridt.
Jeg kan godt være i tvivl om, om min datters veninde har betroet sig til min datter, fordi hun i bund og grund ønsker at blive afsløret og dermed få hjælp, eller om hun vitterlig ønsker, at denne hemmelighed skal forblive mellem hende og min datter.
Jeg føler mig et eller andet forpligtet til at informere hende forældre (jeg ved ikke om de ved noget i forvejen), men i så fald, hvordan gør jeg så det, uden at ødelægge venskabet mellem min datter og hendes veninde?

Jeg forstår dit dilemma. Jeg er selv cutter, dog noget ældre, så jeg forstår hvad det handler om.
Problemet med cutting er, at man kan blive pokkers afhængig af det. Og det bliver en ond cirkel, som kan være utrolig svær at komme ud af igen.
Din datters mareridt samt det, at hun har fortalt det til dig, giver svaret på, hvad du skal gøre. Din datter kan ikke gå med viden om, at der ikke bliver gjort noget, selvom hun er bange for at veninden bliver sur på hende.
Du bliver nødt til at kontakte pigens forældre, også med risiko for, at pigen bliver vred på din veninde. For det er ikke sladder men omsorg og bekymring for pigen.
Du som voksen og som forældre har et ansvar, og du kan ikke lade det ligge. Pigen har brug for hjælp, for når hun skær sig, tumler hun med mange svære følelsmæssige problemer. Det er med at tage det i opløbet.
Jeg vil anbefale dig, hvis dú ikke allerede har læst om cutting og selvdestruktion at søge om det på nettet.

Hvis du ønsker et mere uddybende svar er du velkommen til at spørge.

Naturligvis har jeg som forældre et ansvar, både overfor min egen datter, men i dette tilfælde også overfor hendes veninde, som cutter, men hvordan får jeg fortalt forældrene det, og kan det overhovedet fortælles til dem, uden at det kommer frem, at jeg har det fra min datter, som deres datter har betroet sig til?
Havde du et ønske om at få hjælp, da du var cutter?

du bør formidle det videre til forældrene på en eller anden måde. Går pigerne i samme klasse, kan du gå til klasselæreren og få ham/hende til at sige det videre til forældrene - alternativt er du nok nødt til at gå til forældrene.
Når det er sagt, så må du ikke ligge søvnløs om natten pga. dette. RIGTIGT mange piger skærer i sig selv, og det kan have vidt forskellige årsager. Nogle gør det 100 % i smug og afslører det ikke for andre - andre gør det i et håb om, at nogen skal opdage det og hjælpe dem - og så er der altså også dem, der gør det meget synligt med det ene formål at få opmærksomhed, ikke nødvendigvis, fordi det bunder i noget alvorligt. Jeg har fx haft et kærestepar som elever, hvor de på skift skar i sig selv, når de var sure på hinanden, for at lægge pres på den anden - og jeg har også haft en pige, der hev mig til side og fortalte, at hun havde skåret i sig selv, hvorefter hun fremviste sin arm. Der stod "Vodka", skåret fint med en skalpel - som en sej tatovering. Blandt veninder kan der nærmest gå mode i cutting - så på sin vis skal du glæde dig over, at din datter reagerer så voldsomt på det, for så vil hun næppe finde på at gøre det selv.
Jeg vil på ingen måde afdramatisere din datters venindes handling, og jeg mener bestemt, forældrene skal have besked - men det er yderst, yderst sjældent, at der er grund til at frygte, at pigen gør mere alvorlig skade på sig selv. Mange piger oplever, at den fysiske smerte ligesom "fjerner" eller dulmer en indre, mere diffus smerte. Og det er klart, at pigen skal have hjælp til at finde en bedre måde at håndtere sine problemer på.
Hvis det ødelægger din datters venskab med pigen, at du går videre med det, så må du igen og igen fortælle din datter, at hun har gjort det rigtige - det ville være et større svigt som veninde ikke at forsøge at hjælpe. Hvis du kontakter forældrene, kan du jo passende bede dem om, at det ikke kommer videre, hvem de har deres viden fra - der er formentlig andre end din datter, der har haft mulighed for at se sårene.

Det var et rigtig godt svar og råd du gav.
(Det gjorde den første nu også - ikke at forglemme.)
Jeg tager begge Jeres råd til mig og henvender mig til forældrene og fortæller dem, hvad jeg ved, og vil bede dem om ikke, at fortælle hvorfra jeg har min viden (eller at de ved det fra mig, for så ved datteren at det kommer fra min datter.)
Så tak til Jer begge for brugbare svar 🙂

Om jeg selv ønskede hjælp da jeg skar mig, den er lidt svær at svare på.
For det meste ønskede jeg ikke hjælp, fordi så ville jeg risikere, at det blev taget fra mig. Mit på daværende tidspunkt eneste måde at dulme den indvendige smerte, sorg og vrede på. Og samtidig med at bevare kontrollen.
Samtidig med dette var jeg fascineret over at se såret og blodet, men jeg følte også en dyb skam. Det var en blanding og forvirring af mange følelser som aldrig var positive.
De sår jeg påførte mig selv blev værre og værre. Jeg var blevet meget afhængig af at gøre skade på mig selv. Og var på skadestuen utallige gange for at blive syet sammen.
Når jeg ser tilbage på det, ville jeg ønske, at der nogen, som reagerede på det. Men jeg skjulte det så godt, at det var svært at opdage.
Din datter gjorde det rigtige ved at fortælle dig om det, og stort ros til hende.
Dog risikere hun, at veninden bliver vred på hende, hvis hun opdager, at det er din datter som er gået videre med det.
Men at risikere vreden er dog bedre, hvis det kan hjælpe veninden til at få noget hjælp, end at veninden kommer derud, hvor hun bliver afhængig af det. Det siges at det er lige så svært at stoppe med cutting som med rygning,druk eller at tage stoffer. Og jeg tror det gerne, for jeg har haft forfærdelige abstinenser, når jeg prøvede på, at stoppe med at skære mig. Når man skærer sig udløser det endorfiner, som er kroppens måde at dulme smerterne på. Så vidt jeg ved, omdannes det til et morfinlignende stof.
Jeg har få gange oplevet, at jeg blev høj/skæv af at skære mig.
Jeg har stadig abstinenser og trangen til at skære mig.
Det vigtigste er at veninden får hjælp.
Og det er vigtigt at du forklarer din datter vigtigheden af, at du er nødt til at fortælle venindens forældre om det, så din datter ikke får skyldfølelse over at have sladret.
I kan evt. læse om det sammen, så din datter forstår, at hun gjorde det rigtige.
Jeg fandt dette fra Vi Unge
http://www.viunge.dk/Teenager/Guides_Tips/Cutting.aspx

Hvis du har mulighed for det, må du meget gerne skrive, hvordan det er gået.

Jeg har i dag kontaktet min datters venindes forældre og skriftligt forklaret dem, hvad deres datter har betroet min datter, hvordan min datter har reageret på det, at deres datter uden tvivl har brug for hjælp til at tackle nogle ting/tanker, så hun kan komme ud af det med at skære i sig selv, og at jeg vil være glad for, at de holder deres viden for sig selv ang. hvor de har oplysningen fra, da jeg ikke ønsker venskabet mellem min datter og hendes veninde ødelagt.
Hvad der derefter sker/måske er sket har jeg ingen anelse om p.t.
Jeg har ikke fået svar på min skrivelse (hvilket jeg heller ikke har forlangt, og heller ikke kan forlange), men jeg har tilbudt forældrene at være behjælpelig såfremt de har brug for det.
Nu er jeg bare spændt på, om forældrene overholder mit ønske om, ikke at fortælle deres datter, hvor de har informationen fra.
Lige nu kan vi kun vente og se tiden an, men jeg håber og ønsker det absolut bedste for min datters veninde.

Jeg kan kun sige, at du har gjort det rigtige. Og det er godt, at du har reageret så hurtigt.
Hvordan har din datter det med det?
Jeg tænker på, at det må være dejligt, at din datter har så meget tillid til dig, at hun kommer med så svær en ting, og så svært et dilemma om, hvorvidt hun er illoyal mod veninden. Det ville også være en tung hemmelighed for din datter at skulle bære på. Så endndu engang ros til din datter. Så må vi håbe, at venindens forældre respektere at holde din datter udenfor.
God pinse [s]

Min datter valgte selv at fortælle veninden, at hun havde "sladret" til mig om hendes cutting.
Resultatet blev, at veninden blev pisse sur på min datter, og ville i første omgang slet ikke have noget med min datter at gøre. Hun måtte ikke ringe, skrive eller på anden måde kontakte hende igen. Hun følte sig svigtet af min datter, fordi hun jo havde fortalt hende noget i fortrolighed.
Det viser sig, at hendes forældre godt vidste at hun skar i sig selv, men de troede hun var stoppet med det.
Hun har også sagt til min datter, at hun nok skulle stoppe med det, men som du fortalte/skrev til mig, fortalte jeg min datter, at det kan man ikke stole på, da cutting oftes er vanedanende og noget man kan blive afhængig af.
Min datter blev naturligvis meget ked af det og græd over, at hendes veninde blev så vred på hende og ikke gad min datter mere.
Jeg trøstede det bedste jeg kunne, og fortalte hende, at hun havde gjort det helt rigtige.
Få timer senere modtog min datter en SMS fra veninden som skrev, at hun alligevel var glad for, at min datter havde sagt noget, for hun vidste godt at hun havde brug for hjælp, så hun undskyldte sit vredesudbrud, og de er atter bedste veninder igen 🙂

og tak for din tilbagemelding.
Jeg har stor respekt for din datter, at hun valgte at fortælle veninden, at hun havde "sladret".
Der er så meget skyld og skam forbundet med cutting, som er svær at håndtere.
Jeg håber, at veninden får noget professionel hjælp. Cutting er noget man skal tage alvorligt, som du også har gjort det, da din datter kom til dig og fortalte om veninden.
En ting som jeg tænkte på i forbindelse med at veninden er så ung, er at man skal være opmærksom på om, hun også har en spiseforstyrrelse samtidig med cutting.
Endnu engang tak, fordi du meldte tilbage. Det er godt at høre, at veninden har indset, at din datter gjorde det rigtige.
De bedste tanker til jer [s]