Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre mere!
tror jeg er det man kalder et "misbrug"
jeg er så afhængig af mad, det er forfærdeligt!
jeg spiser og spiser, og ja, spiser!
- selv når jeg IKKE er sulten!
jeg blir HØJ af mad, GO MAD!
- FED MAD!
jeg blev født normal vægtig som andre små spædbørn, men jeg spiste meget og var aldrig mæt, da jeg startede i BH-klassen vejed jeg 40 kg!
mine forældre har altid sat mig på slankekur - uden held!
da jeg blev 11, sagde de stop jeg jeg røg på julemærkehjem, 86,5 kg. vejed sølle jeg!
tabte mig 11 kg men tog hurtig på igen, resulterede i at jeg som 17 årige vejed 110 kg og tog selv på højskole for at tabe mig, tabte mig helt ned til 88 kg, men tog 12 kg på igen efter jeg kom hjem, på 3 mdr.
jeg tog derfor en beslutning at få en fedme operatin, som jeg selv betalte 86000,- for.
tabte mig flot ned til 72 kg og var en flot normalvægtig pige, hvor højde og vægt var ens!
men jeg var stadig afhængig af mad spiste mere end min nye lille mavesæk ku holde til og jeg havde ik styr på min hjernen så jeg åd og åd, ente med jeg tit måtte til lægen med store mave kramper, alligevel åd jeg mere!
det er 2 år siden jeg blevet opereret nu og ja, 72 kg. vejer jeg ikke mere!
sidder med en gæld mega stor pga jeg fik operationen, og min vægt har sneget sig op på 89 kg!🙁på et år!
aner ikke hvad jeg skal gøre!!
som i kan se, har jeg været igennem alt nu!
er der stadig håb for en som mig, ?
- er dog kun 20, og i den alder vil man stadig ud og feste og gøre byen usikker!
men er så flov over mig selv, over jeg har taget på!
forfolk kom og sagde jeg var blevet så skide flot, men ligner gamle mig igen!
er så flov jeg ik tør tage i den nærmeste købmand!
:(
håber nogen kan råde mig videre, hjælpe mig lidt :(
HILSEN, den "fortabte-ulykkelige"
tilføjet af MissDom
kære dig
.... Hvor bliver jeg ked af at høre din historie.
HVor er det modigt og ærligt af dig at fortælle den!
HVor er det forfærdeligt, at du ikke har fået anden hjælp end en operation, for det fjerner måske symptomet, men det fjerner ikke hverken din fysiske eller mentale sult.
HVor er det forfærdeligt, at vi i DK glad og gerne opererer folk og derefter overlader dem til ingenting.
Madmisbrugere er om muligt endnu værre stillede end alkohol/stof misbrugere.
JEg er ikke klog på noget som helst og ved ikke hvor man går hen med en historie som din. Jeg ved ikke, hvem man kan søge hjælp hos, for du har sikert før været hos læger og diætister, som har givet dig madplaner i lange baner. Det sidste du har brug for.
Hvis det var mig, ville jeg insistere på at få hjælp til alt det, der er indeni!!! Jeg tror, det er vejen igennem og ud!!!
Jeg ønsker dig så meget held på din vej!
MissDom
Jeg bliver så ked af det, når jeg læser en historie som din, og får den største lyst til at holde om dig, nusse dig, ae dig på kinden og hviske lille lille skat til dig....
Og det mener jeg helt seriøst!
For pokker hvor kan jeg sagtens sætte mig i dit sted.
Jeg er selv fed og skal faktisk fedmeopereres i morgen tirsdag, så jeg kender ALT til mad, overspisning, forkert kost, kontinuerlige tanker om mad mad mad....
Men én ting ved jeg, og det er: Du vil højst sandsynligt få aller størst udbytte af din fedmeoperation, hvis du går i terapi hos en psykolog eller psykiater.
Overspisning, anorexia og bulimi er alle spiseforstyrrelser, og bunder i noget psykisk.
Der er jo en forklaring på hvorfor du - og andre - overspiser og hvorfor maden fylder så meget i dit sind.
Hvad forklaringen er, ved jeg ikke, men det kan en dygtig terapeut finde ud af.
Så mit råd til dig er, at finde en dygtig terapeut, så du kan få svar på hvorfor du er endt som en overspiser.
Jeg ønsker dig så meget held og lykke, og jeg er overbevist om, at du både får tabt dig igen, får styr på maden og alle dine tanker [f]
tilføjet af pige1989
:-)
Hvor er i dog bare søded!
- hvor varmer det hjerte at få støtte fra fremmed folk!!
jeg bliver helt rørt !
- for har ik særlig meget støtte herhjemme!
min mor har altid været den populære og kan ik forstå den mobning og sådan jeg har det, min far er den type der blev mobbet men siger man skal råbe og slå sig fra det!
resluterede i, jeg er den sølle generte pige der bare tager alt kritik til mig, og som årene er gået, er vi ikke særlig tætte mere, fordi de ik kunne forstå det jeg var tyk og hvor hårdt det tog på mig!
min mors svar på det hele er : du skal spise sundere og dyrke motion!
- hun forstår ikke følelses mæssig ind i det, og tror os det derfor jeg spiser så meget, for skælder mig stadig ud som jeg var et lille barn, og er altid så gal på mig!
lige meget om man så tog opvasken for hende ku man ik få et tak, så min eneste måde at trøste det på er, spise spise spise!
og det er en skøn føelse imens man gør det, men efter kan jeg tude og tude!
men sådan en terapeut, er det en man skal få en fremvisning til hos lægen for det ikke skal koste mig noget ;/??
tilføjet af MIssDom
terapeut
HEj igen....
JEg synes, du selv har en meget god fornemmelse af, hvor hunden ligger begravet - du nævner jo nogle indlysende temaer bare i dit svar her....
JEg er enig med Scorpionquinden.... Det er vigtigt, du får hjælp!
Jeg synes, du skal opsøge din læge og bede ham henvise dig til hvem han nu måtte have i baglommen.... Måske kommer du ikke ind under en kategori, lægevidenskaben anser for at være berettiget, men jeg er da vidende om, at der er tilbud til bulimikere, anoretikere, ortoretikere - så må der sgu da helt ærligt også være til overspisere... Jeg har en gang læst nogle undersøgelser, der påviste, at overspisere, som tilmed er en overset gruppe, faktisk er hårdere ramt af deres forstyrrelse end de andre spiseforstyrrede, fordi de samtidig skal kæmpe mod omverdenens og endda også lægevidenskabens fordømmelse.
Overspisere har også en højere risiko for depressioner.
Så gå til din læge - og nægt at forlade klinikken før han har givet dig et kvalificeret bud på at hjælpe dig!!!!
Måske kan du ikke lige gå hos den psykolog, du selv helst ville vælge, men der MÅ (og ER) tilbud hørende under psykiatrien... Der må du kunne komme i betragtning.
En sidste ting; din mor siger du skal spise sundt og motionere, fordi det er det hun kan!!! Hun vil dig intet ondt; men hvis hun skal hjælpe dig, ville det kræve at hun går ind i problematikken omkring din overvægt, og så er hun måske nødt til at se på sin andel af jeres relation - og din overvægt. (Og nej, det er ikke hendes skyld - men I er hinandens fundament).
Du skal starte med at lægge tanken fra dig om, at der kommer nogen (mor/far/veninder/andre) og redder dig!!!
Du har kun dig selv!!! DU må redde DIG!
Du må gå i terapi.
DU må græde.
DU må arebjde med dig selv.
DU må ændre dig - dine tanker - din selvopfatetlse - selvforståelse...
Når alt dette er på plads, vil du måske en dag kunne møde din mor på midten....
Tro mig; hun vil dig intet ondt!!!!
tilføjet af Anonym
FED igen!
kære fortabte ulykkelige lille pige1989.
Og når jeg skriveer lille pige mener jeg det. Du har det jo meget svært, og jeg kan desværre ikke hjælpe dig. MEN jeg tror du har en sygdom. Ikke at jeg skal gøre mig klog på det som sådan, men jeg så engang en udsendelse i TV om mennesker der bare spiste og spiste,uanset hvad! de tænkte ustandseligt på mad....de manglede noget oppe i hjernen,- en slags stopklods, der fortæller når man er mæt. eller osse er det dit stofskifte der er noget galt med, men det tror jeg nu ikke. Få det alligevel undersøgt, det er en blodprøve du får svar på eftwer to-tre dage. et sølle råd, men dog et jeg har brugt og stadig bruger.
HUsk på der går tyve minutter fra du har spist til hjernen registrerer det, ved normaltfungerende mennesker.[f]
Derfor! tag den mad ud, du selv mener er nok, til at gøre en almindelig pige på 20 år mæt.! spis det og lav så et eller andet i mindst tyve minutter. Føl efter- er du stadig sulten?
Gør det i en måneds tid, og se så hvordan måneden er gået. Jeg tæmker ikke på at du skal sse på et evt vægttab, men på hvordan sultfornemmelserne har været , i starten, efter en uge, halvvejs og til slut.
Derefter vil jeg hvis jeg var dig tage en snak med min læge og forlange han skal hjælpe dig.
kærlig knus og de bedste ønsker
karin