Jeg troede ...

at hvis et menneske havde en depression, så handler det om at man intet orker: At stå ud af sengen, at åbne døren når det ringer på, ikke orker ret meget generelt???
Blot som hovedpunkter, samt diverse evt. andre symptomer.
Det er fordi, jeg ved et tilfælde fandt ud af via jobcentrets lovlige indhentning af lægeoplysninger, havde fået at vide at jeg havde haft op til flere depressioner.
Så vidt jeg ved, har jeg aldrig haft en depression, men har været ked af det, der skete i mit liv - bl.a. at være blevet arbejdsløs. Egentlig var jeg sygemeldt pga noget fysisk...!

Depressioner er jo mange ting.
Der er flere forskellige grader, mild, mellem og svær (mener "kun" det inddeles i 3).
I en mild depression, er definitionen vist "bare" noget i stil med, at man har været ked af det/nedtrykt, evt. med nedsat livslyst/følelse af håbløshed, i 14+ dage.
Så vidt jeg ved, kan du ikke bare blive diagnosticeret i en eller anden retning, uden du bliver informeret om det. Hvis du har haft depressioner, er det jo reelt set også noget der skal behandles (mild/let kan behandles med samtale alene, og en del af dem der ligger midt i det hele, kan ligeledes behandles med samtale alene).
Så overvej en snak med læge om, hvad det der helt præcist går ud på, når du ikkeselv mener at du har lidt af depression, og når din læge tilsyneladende har ment det, hvorfor du så ikke er blevet tilbudt behandling.

Tak for dit svar chinc,
Det vil jeg gøre. Jeg har en arbejdsskade i bevægeapparatet, derfor sygemeldte min sagsbehandler mig, hvilket overraskede mig, da jeg havde forventet at skulle møde op i et eller andet alligevel.
Det en sagsbehandler skal kunne indhente oplysninger hos min læge, ellers kan du ikke få nogen penge, gør, at alt andet (fuldkommen irrelevant) kommer op, som i dette besynderlige tilfælde med "depressionerne" (som jeg slet ikke kan genkende som det bliver beskrevet i papirerne, endda som tilbagevendende...!?)
Jeg har fremover overhovedet ikke lyst til at tale med min læge om personlige forhold, hvor jeg i øvrigt søger tavshedspligt fra en læges side, bare kan strøes us over mit personnummer på en kommune, skrive/tale bag om min ryg med en sagsbehandler om ting,der slet ikke har noget med noget at gøre!

Jeg tror slet ikke, jeg skal tale med en læge om noget som helst - set i lyset af, hvordan alle samtaler gives videre til en sagsbehandler.

På den måde kommer du jo aldrig i arbejde.... Vel? ... 😕

Råd til dig ;)
Sig ALDRIG noget til lægen eller kommunen hvis du føle dig nedtrykt, sådan lidt udover "ked-af-det-hed".
De taler sammen og den tavshedspligt som du måske TROEDE at lægen havde findes ikke.
Og selv hvis du kommer til lægen af en eller anden grund, så sig nej til alt hvad der minder om SSRI-præparater (også kaldet lykkepiller) Bivirkningerne er lang værre end den gode effekt.
Og hvad du SÅ gør ved en evt depression. Så skal man bare gøre ting som gør en glad. Jeg kan blive glad for en sodavand, eller at besøge et menneske jeg godt kan li i sær hvis det er en kvinde, eller bare ringe til nogen jeg kender, så er jeg glad igen ;)
Ikke piller - du vil fortryde det, og glem alt om lægen.

Jeg tror bare du skal stoppe nu.
Du aner helt tydeligt ikke hvad du snakker om.
Hvis du kan blive glad af at drikke en sodavand, har du aldrig været i nærheden af noget der minder om en depression.
Og selvom jeg må erkende at jeg er enig i, at der gives alt for mange såkaldte lykkepiller, så kan de være nødvendige, hvis man ikke har en mild depression, da samtale alene i såfald ikke kan afhjælpe problemerne, da der er tale om en kemisk ubalance i hjernen.
Du sidder faktisk totalt og underkender depression som en sygdom.
Men lægen kan ikke bare sige, at man har en depression, uden at informere om det. Det er som at skrive i en journal, at en patient har brækket benet, men man siger det bare ikke til patienten...

Jobcentret tolker oplysninger som det passer dem, og hvis der først står noget om depression i deres journal er det nærmest umuligt at slippe af med.
Jobcentrene bruger det til at tvinge folk til at tage lykkepiller under trusler.
Det værste tilfælde var for et par år siden hvor en murer i København havde slidt begge knæ op og havde opnået førtidspension.
En jurist i kommunen underkendte sagen idet mureren 10 år forinden havde fået lykkepiller i en kort periode grundet en skilsmisse.
Mød afslappet og i strålende humør hos Din sagsbehandler, men ikke så meget at det ligner skuespil.

Og iøvrigt har en undersøgelse konstateret at 60 % af socialrådgiverne i "sygeafdelingen" ikke er helt kompetente til jobbet.

Det undrer mig slet ikke. Faktisk ville jeg tro at 90% var inkompente hehe

Det undrer mig slet ikke. Faktisk ville jeg tro at 90% var inkompente hehe

Ja, det ved vi der kommer der jævnligt til 10 minutters samtale.

De folk der sidder på jobcenteret er ganske udmærket i stand til at passe deres job! Så medmindre du selv har prøvet det, bør du undlade at udtale dig om det! Og nej jeg snakker ikke om at være bruger men socialrådgiver!

Her står noget om depression: http://www.psykiatrifonden.dk/forside/Psykiske+sygdomme/depression
Det er vigtigt for dig, uanset om du er enig eller ej, at du ikke antager noget om sygdomme hvis diagnose du ikke har fået. Søg viden om det og brug det 🙂
Har du underskrevet samtykke til indhentelse af relevante oplysninger ved din sagsbehandler ?? Det er vigtigt at du er klar over at for at afklare dine muligheder, er sagsbehandleren nødt til at vide så meget som muligt om dig, eller rettere dit sygdomsforløb!
Det er lidt svært at hjælpe dig, hvis ikke man ved hvad målet skal være. Der er jo mange muligheder når man bliver sygemeldt og det er så din fysiske og psykiske tilstand der afgør, hvordan og hvornår en handleplan skal igangsættes, hvor længe den skal vare og hvad i skal sigte imod (revalidering, fleksjob, pension etc.!)
Jeg håber du får den løsning der er bedst for dig, og ønsker dig held og lykke med det hele!
Mvh kniggepigen 🙂

Sikke da en omgang vås. Nu skal du høre hvordan en virkelig depration er.
Klokken er 13,30. Du gik i seng sidste aften omkring kl 20,00. Men du beslutter dig for og sove. Klokken er 15,00. du står op hvilket tager omkring en time, du får måske et bad fordi du ikke har gjort det i 2-3uger. Du får din aftensmad omkring kl 5-6stykker og ser nyhederne. Du orker endelig ikke mere til resten af dagen så du går i seng igen.
Sådan er en dyb depration, og jeg har været der. Dit fis med at man bare skal gøre ting som gør en glad drikke en sodavand eller få besøg er alle sammen ting du simpelhen ikke orker hvis du har en rigtig dyb depration.
Du snakker endnu engang over evne.
Mht poster, kniggepigen har fat i det rigtige. Det er muligt du har underskrevet papir som giver adgang til den slags oplysninger og hvis de ikke er rigtige de oplysninger kan du rette dem og få ordnet en sagsforløb som passer til dig.

Råd til dig ;)
Sig ALDRIG noget til lægen eller kommunen hvis du føle dig nedtrykt, sådan lidt udover "ked-af-det-hed".
De taler sammen og den tavshedspligt som du måske TROEDE at lægen havde findes ikke.
Og selv hvis du kommer til lægen af en eller anden grund, så sig nej til alt hvad der minder om SSRI-præparater (også kaldet lykkepiller) Bivirkningerne er lang værre end den gode effekt.
Og hvad du SÅ gør ved en evt depression. Så skal man bare gøre ting som gør en glad. Jeg kan blive glad for en sodavand, eller at besøge et menneske jeg godt kan li i sær hvis det er en kvinde, eller bare ringe til nogen jeg kender, så er jeg glad igen ;)
Ikke piller - du vil fortryde det, og glem alt om lægen.

Jeg påstår bestemt ikke at depression IKKE er en form for sygdom.
Og ER man ramt af det bør man naturligvis opsøge sin læge og også tage de piller som denne måtte anbefale.
Sorry hvis jeg fik udtrykt mig uklart, min pointe er blot at milde depressioner eller alm ked-af-det-hed oftest kan klares med et skud sukker fra en sodavand, eller andet de fleste har i huset ;)
Det gælder naturligvis ikke middel og svære depressioner ;)
Og så gider jeg i øvrigt ikke hører flere kommentarer om hvornår jeg spiser, sover eller er vågen.
Jeg sover når jeg er træt, går på toilettet når jeg skal tisse eller skide, og spiser når jeg føler mig sulten.
Det tror jeg sådan set de fleste gør. For mig er det ikke vigtigt om kl er 13.30, 15 eller 23 eller 04.00 om natten sådan set. Træthed = sove, Ikke træthed = IKKE sove ;)

Ingen tvinger dig til at tage piller. Din læge / psykolog, eller psykiater vil henvise dig til nogen piller, som er pålagt at du skal tage. Men igen, så er du herre over dig selv.
For nogen gavner pillerne, og for andre gør de ikke.
Hvis du begynder på piller, vil du måske opdage at de har en god effekt i det første stykke tid, men det kan sagtens vende 180, og dit liv kan derefter begynder at blive et rent helvede grundet af pillernes bivirkninger - Det er selvfølgelig ikke gældende for alle, for som sagt gavner det nok nogen, og for andre ikke. Principielt, så risikere du at få piller mod en adfærd, som kan forværre din adfærd.
Personligt så tror jeg ikke at der findes et præcist svar på hvad der kan "kurere" en depression. Det er et interessant men svært emne. Det er jo noget som sker inde i hovedet, styret af tankerne.

- Jeg vil understrege at en depression ikke behøver at være permanent. Selvfølgelig kan det forsvinde, men kureres via medicin / piller tror jeg ikke. Medicinen sætter en dæmper for problemerne, men løser dem ikke.

Her står noget om depression: http://www.psykiatrifonden.dk/forside/Psykiske+sygdomme/depression
Det er vigtigt for dig, uanset om du er enig eller ej, at du ikke antager noget om sygdomme hvis diagnose du ikke har fået. Søg viden om det og brug det 🙂
Har du underskrevet samtykke til indhentelse af relevante oplysninger ved din sagsbehandler ?? Det er vigtigt at du er klar over at for at afklare dine muligheder, er sagsbehandleren nødt til at vide så meget som muligt om dig, eller rettere dit sygdomsforløb!
Det er lidt svært at hjælpe dig, hvis ikke man ved hvad målet skal være. Der er jo mange muligheder når man bliver sygemeldt og det er så din fysiske og psykiske tilstand der afgør, hvordan og hvornår en handleplan skal igangsættes, hvor længe den skal vare og hvad i skal sigte imod (revalidering, fleksjob, pension etc.!)
Jeg håber du får den løsning der er bedst for dig, og ønsker dig held og lykke med det hele!
Mvh kniggepigen 🙂

Da jeg ikke selv mener at have haft en depression, og i øvrigt ikke har fået diagnosen at vide fra en psykiater/psykolog eller fra en læge, er det interessant, at forsøge at forholde mig kritisk til det, min nye læge har skrevet og igennem telefonisk samtaler, talt med jobcenteret om (ifg. min sagsbehandler); spørgsmålet er, om jeg har noget soom helst at skulle have sagt?
Kan en læge i øvrigt stille en diagnose, sådan ud fra, at hun "vurderer" noget? Jeg mener, hvis en psykolog/psykiater skal have undersøgelser først, for at stille en diagnose!