Din partner kan give dig blodpropper!

Vi ved godt, at kost, motion, rygning, alkohol og stress alle er faktorer, der spiller ind når vi taler hjertesygdomme. Men at risikoen for at udvikle hjertesygdomme øges med op til 300 %, hvis du bekymrer dig om dine kæres ve og vel, eller familie og venner stiller for store krav til omsorg eller hjælp, det er nyt! 😮
Det er en ny omfattende undersøgelse, der peger på, at dine sociale relationer også har betydning for, om du udvikler hjertesygdomme - næstekærlighed kan simpelthen give dig blodpropper!
"Det er stærkest, når det gælder ens partner. Derefter kommer børn, andre familiemedlemmer og venner. Og vi kan konstatere, at risikoen er større, jo tættere man er på de personer, der stiller krav, eller som man bekymrer sig om", siger en af dem, der har været med til at lave undersøgelsen.
http://www.24.dk/article.jsp?articleId=10748

Det er skisme da skræmmende nyt! 😖 Jeg er jo en af dem, der bekymrer mig meget om mine nærmeste. Jeg bekymrer mig, hvis jeg ved, de ikke har det godt. Jeg bekymrer mig, hvis jeg ikke hører fra dem i længere tid. Og jeg går nærmest helt i panik, hvis jeg ikke kan få fat i dem på telefon, sms, mail...
Bekymrer du dig også om dine nærmeste? Hvilke bekymringer har du?

Nogen har altså ikke andet at lave.........hvem betaler deres løn ?

med at skrive afhandlinger og hvad det hedder altsammen. Det er rart at blive kendt, der er penge i det.
Det er da noget uendeligt ligegyldigt noget at forske i. Når man tænker sig om er det noget vi alle ved i forvejen og har vidst i masser af år.
Ægtefæller, der har levet et langt liv sammen dør måske med få dages mellemrum. Så man behøver ikke at studere den slags for at vide det. Og hvad hjælper det også. Intet som helst
Os, der bekymrer sig vil jo blive ved med at gøre det. Uanset hvad.
Næe, de vil kun tjene penge på det. Ikke andet. Nu kan du også bekymre dig over bekymringen, smart ikke.
Tag et par piller eller flere dusin. Så bekymrer du dig ikke. Kan du se fidusen.
Jeg tænker altid på mine børnebørn og børn. Det kan jeg ikke lade være med. Måske ville jeg ikke tænke så meget, hvis der var råd til lidt fornøjelser. Men så lever jeg for længe og skal til aflivning. Der er ikke råd til ældre.
Nu kan vi så bekymre os over det. Min ældgamle svigermor bekymrer sig over risikoen ved at blive indlagt på Herlev sygehus.
Jeg er ligeglad med om jeg bliver indlagt der, så er jeg den bekymring mindre. Jeg gider alligevel ikke leve, hvis jeg er syg.
Jeg gider heller ikke være til besvær.
Annonym bekymrer sig over hvem der skal betale lønnen til dem, der ikke har andet at lave end bekymre sig. Tjae, spar op til din alderdom. Læg det meste af din løn til side. Det kan jeg råde dig til. Ellers kan du ikke andet end sidde her og bekymre dig. Sådan er det.

pjat, at næstekærlighed kan gi blodpropper - det er ikke næstekærligheden, men bekymringerne, som kan. Og næstekærlighed har ikke noget med bekymringer at gøre. 🙂
Hvad du end tænker på, er det som at planlægge en fremtidig hændelse. Når du påskønner noget, planlægger du. Når du gør dig bekymringer, planlægger du.
(At bekymre sig er at bruge sin fantasi til at skabe noget, man ikke ønsker).
"Abraham-Hicks"
[f][s][f]
Så nej, jeg er ikke en af dem der bekymrer mig, om noget eller nogle. Det betyder ikke at jeg ikke elsker min familie/venner/kæreste, tværtimod! Det betyder at jeg har tillid... tillid til at de har det godt, at alt er som det skal være og at der intet er at bekymre sig om 😉

nu handlede det om bekymringer og ikke næstekærlighed.

Og en blodprop må siges at være et af de mere "humane" måder at miste livet på.
Hvis man ikke tænkte på sine nærmeste eller selv trak lidt på dem når det blev aktuelt havde man et problem, men alt med måde.

det handler om balance og harmoni og sundhed; med en god åndedrætsteknik kan en fødsel fx smertelindre; så måske skal der bekymringskurser til de bekymrede❓
På den anden side er der så mange singler; så er problemet så stort❓
De fleste der har partner er jo socialt inkluderede velfungerende arbejdsomme borgere . . .
Og nogle af singlerne giver vel bare op efter et par år eller et par årtier og vænner sig til ensomheden og de fordele den har at byde på i et samfund der gerne støtter produktion af fastfood i små pakker og salg af dimser til flest mulige, uden at bekymre sig så meget om andre som af og til måske om sig selv . .

Det fortæller jo blot, at din psykologiske tilstand har indflydelse på din fysiske tilstand, og omvendt - du kan både ryge dig selv ihjel ligesom du også kan bekymre (-stresse) dig selv ihjel...

synes jeg

Jeg er ikke så overrasket over undersøgelsens resultat - men som jeg ser det er selve resultatet næsten mere stressende end det at tænke på sine kære.
Ja, det fylder absolut noget at tænke på at min mor bliver ældre og helbredet ikke er så godt. Selvfølgelig giver det lidt stress at tænke på om ens barn trives osv., men jeg opfatter det ikke som en ubehagelig eller sygeliggørende form for stress. Ligegyldighed er på mange måder mere stressende for mig, end det at drage omsorg. Hvis der går 4-5 dage uden kontakt til bestemte mennesker kan jeg godt blive bekymret, men det afhænger 100% af hvem det er, hvad deres og mine kontaktvaner er osv. Jeg har visse familiemedlemmer og enkelte venner hvor kontakten er meget ofte, men ellers kan der godt gå noget tid imellem, og derfor panikker jeg kun hvis der går laaaaang tid og flere kontaktforsøg uden held.
Til gengæld forstår jeg godt problemer i forbindelse med venner; jeg oplevet at sortere mennesker fra som simpelthen bliver for krævende på en usund måde. Mennesker som bliver fornærmede hvis man ikke svarer på hver eneste ligegyldige sms og som ønsker tæt, daglig kontakt hele tiden. DET stresser mig og tror jeg egentlig kunne give større helbredsproblemer på sigt end at tage sig af de andre - ganske enkelt fordi det så bliver en stressende pligt som man bare SKAL tage sig af.