Depression

Hej jeg er en pige på 17 år
der føler sig åååhh jeg ved ikke hvordan at jeg skal skrive dette!
Men jeg blev inlagt i år 2000 til december og så 1 mdr efter igen, pga en fejloperation!!
og det er det jeg er nede over!
Jeg er bare så bange for at det skal ske igen, det er sådan at jeg lidder af det der hedder vand i hovedet! og ja jeg skal så under kniven ca vær 4 til 6 år og nu er det sådan at jeg var ved at dø under den der fejloperation...pga at det nesten var for sent at opererer mig! men de nåede det da -
men efter det ere jeg bare så bange og har så mange selvmords tanker og deprisioner og kan ikke lide mig selv osv jeg er ked af det hele tiden og har enm lav selvtilhed og alt det der!
det hele er bare så svært jeg er bange - på en måde vil jeg leve, men det der skide sorte huld er der hele tiden og tit ryger jeg der ned!
Jeg er bare så bange!! hilsen en 17 årig pige
ja det er et rudet indlæg det ved jeg...men det er bare så svært!!

Kære Diana
Meget ofte er det meget svært at komme videre netoppå grund af den uvidenhed.
Det jeg har gjort for at komme videre, er at have et fast deffineret mål. Mit mål var at få en ordentlig uddannelse. Foreløbig er jeg færdig med en HHX og skal nu på universitetet.
Det at have et mål har givet mig mulighed for at fokuserer på noget andet. Glemme for en tid alt det dårlige der er sket. Så har jeg kunne tage uvidenheden i små bidder. Så virker den pludselig ikke så alt overskyggede.Og så kan man komme videre.
Men giv det lidt tid, og prøv at slappe af.
Husk vi lever på lånt tid. Der er ingen grund til ikke at have det godt mens vi er her.
Og uanset hvor dårligt du synes du har det, også selv om det er meget slemt, er der altid noget godt. Prøv at finde det gode i situationen.
Med venlig hilsen
plys

Drop de tanker!!!!
det er ikke det værd.
Lev livet så længe du kan!
og ligen en lille ting!
"at rejse er at leve"
det skrev H.C. Andersen, og han havde ret!
tag en tur til sydamerika eller afrika el.lign.
og se hvor smuk hverden er!

Kære ven.
Jeg kan godt forstå du er bange...men men...du taler om selvmord? Kan man være bange for at dø for så at begå selvmord? det kan man altså dø af. Jeg troede iøvrigt, at man fik indopereret en ventil i hjernen når man har vand i hovedet???. Har det været på tale i dit tilfælde?.
Jeg ønsker dig et dejligt langt trygt liv..uden angst...og med din sygdom under kontrol.
Rigtig god sommer - :o)

Tænk dig heldig du er her, trods sygdom. Det er millionvis af unge/børn i verden som har det langt værre end dig, som vil elske chancen til at få de mulighed som du har her i Danmark. De har ingen vælger og er hurtig placeret i`glemt sager´. I stedet for opføre sig som en taber..opføre dig som en helt, inspirere de mindre heldig. Du er for sød til at giv dig selv til livets mørk-side. Cheer up girl, someone loves you honey and they care!!.

Kære 17 årige pige
Det er godt du har skrevet hvordan du er ligenu.
For det første du må ikke begår selvmord der er så meget liv foran dig, du er den mest værdifuld i verden.
prøv tænk din familie, hvis du gøre forbi med dit liv... det vil også blive ramt af store sorg.
Jeg synes du skal prøve snakke med noget du kan stole.
eller hvis du vil ikke gøre det så skrev alt hvordan du føler, det hjælper. Det har jeg også selv oplevet.
jeg er 23 år og jeg har oplevet efterfødselsdepresseion det var rigtigt hård.
Så jeg vil sige til dig, så´n vil dete ikke altid være selvom så´n det føles.
så ARBEJD MED DET. så går det over.
andre kan ikke gøre det, de er dig selv der skal "get over it"
Kærlig Hilsen
Signe fra Grønland

Jeg har selv været ude for noget lignende. Men lærte at det IKKE var MIN skyld at andre begik fatale fejltagelser. Idag er det jo sådan at man selv kan vælge sin læge! Så til næste operation, kan du vælge en af de bedste! På KAS Glostrup er de experter i Neurokirurgi og der er patientklagenævnet hvor du måske også kan henvende dig. Det er noget du åbenbart skal igennem og så har du lov til at vælge hvem du vil opereres af (når det ikke er en akut situation)
Tag det roligt, det gør dig kun stærkere, så du kan hjælpe andre i en lignende situation!

Hej. Det er dæleme også en hård omgang du har været ude for! Jeg kan virkelig godt forstå at du er ked af det. Tro mig det vil alle mennesker kunne. Men du bliver nødt til at sige det til nogen. Måske dine forældre, venner eller dine lærere. Der må være en måde at få psykolog hjælp på for det er alt for stort at gå med alene. Hvis du åbner munden vil du pludselig få øjene op for at der er mange omkring dig til at støtte og hjælpe. Det er jeg sikker på. Held og lykke.