Månebalancen
Lad os antage, at det er fuldmåne, månen er 384.000 km fra jorden, der er 147.100.000 km fra solen. Både jorden og månen bevæger vinkelret fremad i forhold til linjen mod solens centrum. Da Månen er ved at overhale jorden, må den have mest fart på i banen omkring solen.
Månen vil nu blive trukket indad af tyngdekraften fra både solen og jorden, og efterhånden vil den også miste hastighed, når den komme frem foran jorden. Ved halvmåne er deres hastigheder ens, hvorefter jorden vil begynde at overhale månen bagom. Ved nymåne vil månen blive trukket udad igen af jorden, men stadig indad fra solen.
Denne ensidige påvirkning fra solen bevirker, at beregningerne besværliggøres. Faktisk trækker solen dobbelt så meget i månen, end jorden gør.
Solen: 6,6725985E-20 * 1,9889E30 / 147.500.000² = 6,0999E-6 km/s².
Jorden: 6,6725985E-20 * 5,9742E24 / 384000² = 2,70341E-6 km/s².
Men det er hovedsageligt fra siden af baneretningen af solen trækker i de 2 andre legemer. Hvorimod jorden ved halvmåne sætter al sin tyngdekraft ind i henholdsvis en opbremsning og en fremdrift. Derfor går det hele alligevel med at månen kan rotere rundt om jorden.
Til sagen. Fra fuldmåne til halvmåne aftagende, der har månen ekstra fart på, samtidig med at den er længere fra solen. Det betyder, at den hastighed aftages mindre end i gennemsnitsbanen. Dens excentricitet indskrænkes dermed.
Fra halvmåne aftagende til nymåne, er den indenfor gennemsnitsbanen, så dens hastighedsaftagen må forøges.
Fra nymåne til halvmåne tiltagende, vil den stadig miste fart, men solen vil bevirke, at det bliver mindre, så excentriciteten atter indskrænkes.
Og endelig fra halvmåne tiltagende til fuldmåne, vil den nye hastighedsforøgelse mindskes, og e vil udvides.
Kan man blive enige med mig i dette?
Månen vil nu blive trukket indad af tyngdekraften fra både solen og jorden, og efterhånden vil den også miste hastighed, når den komme frem foran jorden. Ved halvmåne er deres hastigheder ens, hvorefter jorden vil begynde at overhale månen bagom. Ved nymåne vil månen blive trukket udad igen af jorden, men stadig indad fra solen.
Denne ensidige påvirkning fra solen bevirker, at beregningerne besværliggøres. Faktisk trækker solen dobbelt så meget i månen, end jorden gør.
Solen: 6,6725985E-20 * 1,9889E30 / 147.500.000² = 6,0999E-6 km/s².
Jorden: 6,6725985E-20 * 5,9742E24 / 384000² = 2,70341E-6 km/s².
Men det er hovedsageligt fra siden af baneretningen af solen trækker i de 2 andre legemer. Hvorimod jorden ved halvmåne sætter al sin tyngdekraft ind i henholdsvis en opbremsning og en fremdrift. Derfor går det hele alligevel med at månen kan rotere rundt om jorden.
Til sagen. Fra fuldmåne til halvmåne aftagende, der har månen ekstra fart på, samtidig med at den er længere fra solen. Det betyder, at den hastighed aftages mindre end i gennemsnitsbanen. Dens excentricitet indskrænkes dermed.
Fra halvmåne aftagende til nymåne, er den indenfor gennemsnitsbanen, så dens hastighedsaftagen må forøges.
Fra nymåne til halvmåne tiltagende, vil den stadig miste fart, men solen vil bevirke, at det bliver mindre, så excentriciteten atter indskrænkes.
Og endelig fra halvmåne tiltagende til fuldmåne, vil den nye hastighedsforøgelse mindskes, og e vil udvides.
Kan man blive enige med mig i dette?