Erfaringer med kyssesyge?

Jeg fik konstateret en ondsindet variant af kyssesyge i september 2009 og har været syg lige siden. Altså 16 måneder nu. Jeg døjer især med trætheden og at jeg får ondt i halsen og bliver hæs når jeg er træt. Jeg var ellers ved at være frisk igen sidste efterår, men pga. en meget stressende periode med mange omvæltninger, både på arbejdet og derhjemme (bl.a. en flytning), så blussede symptomerne op igen. De tog en ny serie af blodprøver, som dog stadig ikke kunne påvise sygdommen. Min arbejdsplads har heldigvis været meget forstående og gjort det muligt for mig at gå ned i tid og langsomt trappe op efterhånden som kræfterne vender tilbage.
Jeg synes dog at det er enormt udmarvende konstant at være træt. Mit sociale liv er sat på hold da jeg ikke har overskuddet og kræfterne til at gøre andet end at dejse omkuld i sofaen efter fyraften. Det skal lige siges at jeg også har en del transport tid til og fra arbejde. Det kan godt nogle gange være svært at bevare det gode humør og det positive syn, når jeg bare er så træt, så træt, så træt hele tiden...
Hvad er jeres erfaringer med sygdommen? Hvor lang tid tog det jer at blive raske igen? Hvordan klarede I jer igennem trætheden?

Det lyder ret vildt den har varet så længe. Jeg havde den da jeg var 19, der varede den omkring fem uger, og så noget tid efter var jeg selvfølgelig træt. Min svoger har også haft den, der varede den et par måneder og han havde det meget dårligt. Selvom det var meget tydeligt både hos mig og ham at det var kyssesyge, så viste begge vores blodprøver heller ikke noget. Så de blodprøver kan man vist ikke bruge til meget. Du ved nok godt man ikke må være for aktiv når man har den, for det kan skade leveren. Måske skulle du blive undersøgt for at se om der er noget andet galt, for jeg synes altså 16 måneder lyder af meget lang tid.

Jeg har været i løbende kontakt med min læge. Han antydede på et tidspunkt at det bare var noget jeg bildte mig ind, altså at det var noget psykisk. Men det kunne dog afvises. Så status er stadig at det er kyssesyge, hvilket alle symptomerne peger på. Jeg har spurgt om det måske kunne være noget kræft eller lignende. En åbenlys tanke når de fleste af mine afdøde slægtninge netop døde af kræft. Men han mener altså stadig at det er kyssesyge og jeg bare skal vente på at blive rask.
Jeg har heldigvis ikke længere ondt i leveren og milten. Det havde jeg det første halve år. Fitness/motion har jeg ikke dyrket siden jeg blev syg (suk) pga trætheden.

men mine symptomer forsvandt først helt da jeg fik fjernet mine mandler...var decideret syg i et halvt år og havde derefter i hvert fald en uge på langs hver måned m. høj feber og halsbetændelse...indtil lægerne altså besluttede at fjerne mandlerne og efter en måned
var jeg frisk igen og har aldrig siden haft halsbetændelse......
A

prøver igen....over 12 mdr var jeg syg en uge hver mdr indtil doktor Neergaard fjernede de åndsvage mandler....et ell. andet sted var det meget hyggeligt....lå på stue m. en håndbol spiller...vi rykkede vores senge sammen og blev kendt som "ægteparret" på afd.....så lå vi der og var miserable med næserne tæt......
A

Selve sygdommen tog det meste af 9. klasse hvor jeg lavede lektierne imens jeg var vågen, også kom en ven og hentede dem og afleverede dem på skolen.
Derefter tog det mig ca. 4 år inden imunsystem og energi var helt tilbage. Det sidste ½ år tog jeg gensing tonic, hvilket gav et Meget godt resultat hvad angik energi niv. fik en gensing vitamin pille, og 1 gang tonic hver dag, og klarede mig på den måde gennem hhx, og mine eksamner og fik det bedre. (men jo ældre man er jo længere tid kan det tage.)
Held og lykke med det. Gensing virkede for mig. En anden veninde jeg har tog dobbelt op af vitamin piller.

Tak for rådet. Er da et forsøg værd. Jeg spiser i forvejen multivitaminpiller og fiskeolie, så jeg er jo i forvejen rimelig godt dækket ind. Har ikke været syg med så meget som en forkølelse/influenza i al den tid jeg har haft kyssesygen, så det har åbenbart ikke knækket mit immunforsvar.
At du var syg/påvirket i så lang tid, lyder godt nok skræmmende. Jeg er 36, så jeg har ikke teenagerens udholdenhed...
Og ja, jeg ER blevet venskabeligt drillet med at have fået sygdommen i min alder ;-)
endnu engang tak for tippet