Er Du bange for at dø ? ▬ Og hvis du er, hvad

🙂
. . . er grunden til at du er bange?

jalmar

Jalmar skrev:

Er Du bange for at dø❓▬ Og hvis du er, hvad
🙂
. . . er grunden til at du er bange?

jalmar

🙂
Hej Jalmar.
Hvad tænker du på?
Den fysiske eller åndelige død?

Der sker jo ikke andet når man dør, end at man ikke er mere.
Med venlig hilsen, ftg.

🙂
. . . er grunden til at du er bange?

jalmar

Hej Jalmar 🙂
Nu er jeg ikke bange for at dø.
Måske er det som andre mere en tristhed over det man skal væk fra,
væk fra dem man elsker og det man ikke fik gjort og oplevet.
Da vi alle lever på lånt tid, skal vi elske og gøre vor bedste for os selv og andre.
Den sidste tid gøres smuk ved at elske og tro på man mødes igen.
Som nylig efterladt findes der stor trøst i den kærlighed som man kunne give og især fik tilbage. [l]
Venlige hilsner Heart

[quote="jalmar" post=2759790]🙂
. . . er grunden til at du er bange?

jalmar[/quote]
Hej Jalmar 🙂
Nu er jeg ikke bange for at dø.
Måske er det som andre mere en tristhed over det man skal væk fra,
væk fra dem man elsker og det man ikke fik gjort og oplevet.
Da vi alle lever på lånt tid, skal vi elske og gøre vor bedste for os selv og andre.
Den sidste tid gøres smuk ved at elske og tro på man mødes igen.
Som nylig efterladt findes der stor trøst i den kærlighed som man kunne give og især fik tilbage. [l]
Venlige hilsner Heart

kan kun følge dig her, men på en eller anden måde, er der også noget smukt i døden, det at når en dør, så bringer det de efter ladte nærmere sammen, og der bliver plads til noget nyt, oplevelsen af barnets oplevelser af verden, selv sæbebobler kan skaber et smil på et barns læber.
sorger over en forladt for jo en til at holde mere af dem man har nu, og ikke bare tager dem for givet.

🙂
Nu er jeg jo personligt åndelig død i manges øjne, så det tænkte jeg ærlig talt ikke på, men det er da et emne der også kunne være interessant at belyse, så den tager jeg op med det samme.
http://www.sol.dk/debat/240-religion-a-livssyn/2760131-hvordan-definerer-du-qandelig-dodq-/2760131?limitstart=0&limit=450

Jeg kommenterede svelands indlæg og kom i tanker om da jeg var indlagt, at en del mennesker var panisk angste for f.eks. bedøvelse, det fortalte jeg en dag og fik at vide at min lillesøster var blandt disse, for tænk hvis de ikke vågnede op igen.
Det skal jeg ærlig indrømme at jeg har svært ved at sætte mig ind i, da døden jo trods alt er en del af livet.
jalmar

[/quote]
[quote="afa" post=2759805]Jalmar skrev:
[quote]Er Du bange for at dø❓▬ Og hvis du er, hvad
🙂
. . . er grunden til at du er bange?

jalmar
[/quote]

🙂
Hej Jalmar.
Hvad tænker du på?
Den fysiske eller åndelige død?

[:|]
jalmar

Elsker du at leve, Jalmar ?
Der sker jo ikke andet når man dør, end at man ikke er mere.
Med venlig hilsen, ftg.

[quote="jalmar" post=2759790]🙂
. . . er grunden til at du er bange?

jalmar[/quote]
Hej Jalmar 🙂
Nu er jeg ikke bange for at dø.
Måske er det som andre mere en tristhed over det man skal væk fra,
væk fra dem man elsker og det man ikke fik gjort og oplevet.
Da vi alle lever på lånt tid, skal vi elske og gøre vor bedste for os selv og andre.
Den sidste tid gøres smuk ved at elske og tro på man mødes igen.
Som nylig efterladt findes der stor trøst i den kærlighed som man kunne give og især fik tilbage. [l]
Venlige hilsner Heart[/quote]

--------------------------------
🙂
svelands tråd fik mig til at tænke på da jeg lå på hospitalet og ventede på operation, jeg lå sammen med både unge og gamle, og i begge aldersklasser var der en foruroligende mængde der var panisk angste for ikke at vågne efter bedøvelsen.
Jeg snakkede med en af sygeplejerskerne der fortalte at det var de vandt til, især hvis der var én hysterisk angst smittede det, jeg har senere fået at vide at min lillesøster er hysterisk angst.[:|]
Personlig tager jeg livet som det kommer og går, men jeg indrømmer jeg er angst for ikke at dø først 😉 men det gætter jeg på hører ind under kategorien egoisme 🙂.

[quote]Heart
Måske er det som andre mere en tristhed over det man skal væk fra,
væk fra dem man elsker og det man ikke fik gjort og oplevet.[/quote]
Jeg kan nemt følge dig men på et lidt andet plan, da min invaliditet satte samme stopper som døden ville have gjort for mange ting vi havde planlagt skulle ske fra 1990 og ti år frem i tiden (= en camper & et etværelses lejlighed når unger og børnebørn skulle besøges.)

[quote]Heart
Da vi alle lever på lånt tid, skal vi elske og gøre vor bedste for os selv og andre.
Den sidste tid gøres smuk ved at elske og tro på man mødes igen.
[/quote]
Jeg er 100% enig i at gøre vores bedste, men har du nogensinde tænkt over, at det er vigtigere at gøre vores bedste for de mange anonyme, frem for de få der er lige for?
Men jeg tror ikke på at man mødes igen, på trods af spiritistiske oplevelser (trebenet bord) og en familie på mødrene side der var clairvoyante.
Og ja jeg ved godt det lyder bagvendt.

[quote]Heart
Som nylig efterladt findes der stor trøst i den kærlighed som man kunne give og især fik tilbage.

Jeg kan godt følge dig, min far døde i 1976 og min mor på 95 lever stadig i mindet om den kærlighed han gav til hende og os børn - Og vi børn var velsignet med en far der var dominerende men meget moderne indstillet til opdragelse, kunne vi tale vores sag, fik vi også ret - Jeg gik i skole med kammerater, der var bittesmå og usynlige når de voksne talte.
Hilsen
jalmar

Hej Jalmar 🙂
Jeg er ikke bange for selve døden, men jeg er ked af, hvis jeg skulle forlade mine kære, da jeg ved, der er nogen der har brug for mig - endnu.
Da jeg mistede min far - var jeg ca. 40 år, jeg kunne slet ikke forenes med den tanke, på det tidspunkt.
Min mor er nu 85 år, og jeg er forberedt på, at hun en dag ikke er her mere.
Så alderen betyder meget, syntes jeg.
Nogen forlader os for tidligt, efter vores mening - vi vil vist alle gerne kunne se, at vores børn / børnebørn klarer sig godt, og kan klare sig uden vores hjælp.
Jeg husker vores gamle Dronning Ingrid sagde : "Daisy, du har to dejlige sønner, så jeg tror, at jeg trygt kan lukke mine øjne, og de vil gøre deres bedste for Danmark."

vil man ikke være bange. Vi ved jo hvad der sker når man dør.
Med venlig hilsen, ftg.

🙂
jeg har "samme" problem med en der har brug for mig endnu.
Men spørgsmålet er at netop det de har brug for dig gør at de muligvis ikke klare sig uden dig, mennesker har brug for hinanden så længe vi lever, men døden sætter jo ikke en stopper for de efterladtes liv og jeg vil tro, at de allerfleste af dem vi tror ikke kan undvære os, lever videre og modnes sandsynligvis i savnet.😕
jalmar

🙂
Tak for svar.
Jeg kigger forbi tråden, du henviser til.
http://www.sol.dk/debat/240-religion-a-livssyn/2760131-hvordan-definerer-du-qandelig-dodq-/2760131?limitstart=0&limit=450

🙂
. . . der er lykkeligvis det forunderlige med den rigtige sandhed, at den, Sandheden, altid kan stå for en prøve ud fra et specifikt punkt.
▬ Hvorimod løgnen altid vil få problemer når beviserne skal lægges frem, hvilket jo dårlig kan være tydeligere end her på sol.
Så en del tyder på at du ifølge dig selv netop ikke ved hvad der sker, om du er bange for døden eller ej og hvorfor, hvis det da har en grund, kan kun du selv svare på, for vi har endnu dine "beviser for Sandheden" til gode ftg. Som jeg ser det render du rundt med en "ubevist sandhed" og taget ad notam at en sandhed altid har et punkt den kan bevises ud fra, - Så ...... ?
Og nej jeg er ikke bange for at dø, men for at jeg ikke dør først, men det tror jeg tangerer egoisme.
jalmar

[/quote]
[quote="ftg" post=2760167]Hvis man kender sandheden
vil man ikke være bange. Vi ved jo hvad der sker når man dør.
Med venlig hilsen, ftg.