8tilføjet af

Det ene ben er længere end det andet

Mit ene ben er lidt over en cm længere end det andet ben. Når jeg løber eller går, så løber jeg skævt, men jeg ved godt man kan få nogle specielle indlæg, der kan rette op på dette.
Men spørgsmålet er (det skal lige siges at jeg er 14 år) om benene kan vokse sig lige lange?
tilføjet af

Måske

Jeg har det samme problem. Jeg er i dag 25 år og mine ben er ikke vokset til samme længde. Men jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre. Jeg bruger ikke noget indlæg, men måske det var en god ide. Jeg døjer indimellem med ondt i ryggen og altid i den samme side, så måske det hænger sammen. Ellers kan du prøve at snakke med din læge, om hvad han/hun anbefaler.
tilføjet af

Ja det tror jeg sagtens du kan

jeg ved at min mormår al den tid jeg kan huske har fået speciallavede sko fordi hun har et eller andet bøvl med et led i den ene fod.
Jeg tror det hedder en ortopædskomager der hvor du kan få lavet specialtilpassede sko.
tilføjet af

samme

er 40 og mine ben er heller ik lige lange, jeg har skæv ryg, som lægen siger. det betyder at jeg skal passe på med hvad jeg løfter
så brug indlæg
lægen sagde godt nok jeg sku ha lavet specialsko, men de koster det hvide ud af øjnene så...
tilføjet af

Ikke så specielt endda

Du behøves ikke så specielle indlæg. Måske undtaget hvis du har fejlstilling i fødderne. Egentligt kunne i starte med en hælkile til at ligge under hælen og et eventuelt en kile under løst indlæg (som nogle sko har) i skoen.
Evntuelt kombinere 5 mm kile i skoen og 5 mm i skoens sål.
Men det kan du prøve at snakke med en ortopædskomager, bandagist eller en fodterapeut om. 😉
Kilen bør laves af fast materiale der ikke giver så meget efter og eventuelt sættes sammen med en sål så den ligger hvor den skal. Du kan altid ringe til en skomager, bandagist eller fodterapeut. De to første kan du finde i telefonbogen og de andre her -
http://lasf.dk/Default.aspx?tabid=570
tilføjet af

Det er...

Helt normalt, din krop indretter sig efter dette, og det har den gjort hele dit liv, så sådan er DET'

😉[s] ;-)
tilføjet af

Ja, det bør gøres

Muligvis vokser Du fra det, men indtil da risiker Du skader i lænd og ryg, og det er svært at slippe af med, jeg har selv bøvlet med en mindre rygskade i 38 år.
tilføjet af

Du skal gå til lægen i dag.

Min Ex. kones søster`s ene ben er Ca.1½Cm længre end det andet, det blev aldrig opdaget, hun er indvalid i dag Pga. det, hendes hofter er ødelagt fordi hun trådte skævt.
Du skal hurtigst mugligt til en "bandakist" og havde målt dine ben, og enten havde indlæg i skoen eller lagt noget under den ene sko, men det er godt at du opdagede det så tidligt i dit liv, så du kan få hjælpen i tide.
Held og lykke med det, Ps. ikke mere gym. i skolen.
Venlig Hilsen poul Jørgensen
tilføjet af

LÆS DETTE

Mit ene ben er 6 mm længere end det andet.
Jeg begyndte som 16-årig at have ondt i hoften, men tænkte ikke videre over det. Da jeg var nær de 30 år fik jeg mange, mange smerter i underlivet. Jeg havde ondt i to dage efter samleje. Jeg krøb sammen på grund af smerter.
Jeg led meget af hovedpine. Jeg følte mig altid syg. Mine børn talte om, jeg altid var syg. Det var svært med min mand. Det var rent ud sagt et helvede.
Jeg fik alle mulige undersøgelser, i underlivet, i blæren, æggestokkene. Det eneste man fandt ud af var jeg havde smerter, men ikke hvorfor.
Jeg blev skilt.
Smerterne fortsatte. Jeg skulle arbejde, mit liv var rædselsfuldt indtil en dag jeg var hos en fysioterapeut, for at få behandlet min hovedpine.
Hun blev mit livs redning.
Hun sagde, jeg måler dine ben. Det ene ben var 6 mm længere end det andet. Der har du grunden til dine smerter, sagde hun. Jeg fik sat 6 mm under den ene hæl. Det var alt, hvad der skulle til. Dengang var jeg 42 år.
Det hjalp på hele min krop. Tænk, at en læge slet ikke kunne få den tanke.
Men skaden er sket.
Der er gået mange år siden. Jeg har meget slidgigt i den ene hofte. Det er undersøgt.
Og nu begynder det at kunne føles. Mine ben smerter, jeg er bange for, jeg nu i min alderdom kommer til at døje med det igen.

Det er så vigtigt, dine ben er lige lange.
Der blev sagt jeg skulle have indlæg o.s.v. Jeg havde ikke de penge.
Men skomageren reddede mig. Han satte 6 mm under den ene hæl. Begge hæle skal skiftes, så lyden er ens, når man går. Det koster i dag 140 kr, og det ses næsten ikke. Men det er også en dygtig skomager.
Bare ekstra 6 mm under min ene hæl på skoen kunne have forebygget alle mine MANGE, MANGE kvaler.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.