HVEM sagde hensynsløs?
Et af mine familiemedlemmer er antiryger. Hun benytter enhver lejlighed til at komme med alenlange prædikener om hvor hensynsløse vi rygere er. Vi er i hendes øjne omvandrende mordere, som udelukkende tænker på os selv og dagligt udsætter uskyldige mennesker for farer og ulemper. Hun mener hun har ret til at forlange ubetinget hensyn overalt hvor hun kommer.
For et stykke tid siden kom jeg på besøg hos min elskede mormor. Her sad omtalte dame, med skinnende øjne og feberrøde kinder. Hun fortalte at det var en rigtig møgirriterende forkølelse hun havde fået og at hun nu efter 3 dage hjemme bare MÅTTE ud og se nogle mennesker. Jeg spurgte om det ikke var lidt hensynsløst at tage ud i andre folks hjem og risikere at smitte dem, hvortil hun svarede at alle jo kunne blive smittet overalt og at hun ikke troede hun smittede mere. Alt imens hun hostede og pudsede næse i ét væk. Jeg påpegede at min mormor jo netop så vidt muligt holdt sig væk fra syge og forsøgte at undgå smitte, da hun havde svage lunger efter en alvorlig tuberkulose i sine unge dage, hvor hun bl.a. fik fjernet en halv lunge. Af samme årsag kunne jeg aldrig drømme om at ryge hos hende. Men endnu engang blev det slået hen med at jeg var for hysterisk.
2 dage efter blev min mormor syg. 3 dage senere blev hun indlagt med lungebetændelse og da der var gået en uge døde hun!
Jeg kan ikke lade være med at tænke på alle "antirygerens" anklager om hensynsløshed fra os rygere.
Havde hun ikke trodset enhver fornuft og ethvert hensyn, havde jeg sandsynligvis haft min mormor endnu. Hvorfor er det kun rygerne som åbenlyst må kaldes hensynsløse og mordere? Jeg synes i allerhøjeste grad det min mormor var udsat for var egoistisk og hensynsløst. Men det må der ikke siges højt. Hvem er det i realiteten som er mest hensynsløs?
For et stykke tid siden kom jeg på besøg hos min elskede mormor. Her sad omtalte dame, med skinnende øjne og feberrøde kinder. Hun fortalte at det var en rigtig møgirriterende forkølelse hun havde fået og at hun nu efter 3 dage hjemme bare MÅTTE ud og se nogle mennesker. Jeg spurgte om det ikke var lidt hensynsløst at tage ud i andre folks hjem og risikere at smitte dem, hvortil hun svarede at alle jo kunne blive smittet overalt og at hun ikke troede hun smittede mere. Alt imens hun hostede og pudsede næse i ét væk. Jeg påpegede at min mormor jo netop så vidt muligt holdt sig væk fra syge og forsøgte at undgå smitte, da hun havde svage lunger efter en alvorlig tuberkulose i sine unge dage, hvor hun bl.a. fik fjernet en halv lunge. Af samme årsag kunne jeg aldrig drømme om at ryge hos hende. Men endnu engang blev det slået hen med at jeg var for hysterisk.
2 dage efter blev min mormor syg. 3 dage senere blev hun indlagt med lungebetændelse og da der var gået en uge døde hun!
Jeg kan ikke lade være med at tænke på alle "antirygerens" anklager om hensynsløshed fra os rygere.
Havde hun ikke trodset enhver fornuft og ethvert hensyn, havde jeg sandsynligvis haft min mormor endnu. Hvorfor er det kun rygerne som åbenlyst må kaldes hensynsløse og mordere? Jeg synes i allerhøjeste grad det min mormor var udsat for var egoistisk og hensynsløst. Men det må der ikke siges højt. Hvem er det i realiteten som er mest hensynsløs?