Ny selvtillid efter utroskab??

Hjælp mig, alle I livskloge der har været gennem samme mareridt som jeg. Min elskede mand har været mig utro et antal gange pga svigt og manglende nærhed da børnene blev store. ( det man kalder at vokse hver sin vej). Vi har så meget at give hinanden og er også på rette vej. Vi har fået hjælp af en dygtig parterapeut, men det hårde arbejde foregår herhjemme. Vi har genoptaget sexlivet og det fungerer dejligt. Men på mine gode dag- hvor jeg begynder at mærke mig selv igen- ryger jeg totalt ned i kælderen. Tænker på hvad de andre kvinder kunne.etc. Hvordan skal jeg nogensinde blive i stand til at tro på mig selv som elskende igen??? Han forsøger virkelig at overbevise mig om, at jeg er den bedste og eneste...men på visse dage er det svært. Aldrig havde jeg troet jeg skulle stå her i dag....og tvivle om mit eget værd som elskerinde for min mand.Før var jeg fuld af liv og selvtillid. På dårlæige dage "stener" jeg..på gode dage mærker jeg mig sel...og denne forbandede angst.

jeg HAR været igennem det samme som dig, jeg ER i det samme som dig.
Det følelse af vrede, sorg, smerte og spørgsmålet hvorfor? og hvordan? har vi alle i den situation, man kan vælge at gå, men hvis ægteskabet grundliggende er godt, vil man jo gerne give det en chance.
Jeg tro kun tiden kan læge sårene, det er en proces som man ikke kan gøre ret meget ved desværre. Man svinger mellem håb og frygt i lang tid.

Jeg er ganske enig med dig. Vil egentlig ikke gå da vi elsker hinanden. Det er bare lettere at beslutte sig for at "glemme" end hvad virkeligheden byder. Pludselig som jeg egentlig har det godt...ser jeg hæslige syner og har så svært ved at tro på ham selv om jeg gerne vil. Jeg tror ham når han siger han er her, fordi jeg er den bedste han kan få. Men føler alligevel ikke altid jeg slår til:.......hvis jeg er den bedste..hvorfor så gå til andre ???Jeg forstår ikke mig selv men jeg lider og det påvirker også ham. Alle skal niók gennme denne proces hvor pinefuld den end måtte være.

svært ved at tro på ham ...hvis jeg er den bedste..hvorfor så gå til andre? Skriver du.
For det første, det der med at tro på ham, det gør du jo! ellers ville du jo ikke være, hvor du er idag. Du skal ikke dyrke "problemet". Hold op med det.
For det næste, du var jo ikke den bedste da han gik til andre, vel? Du var der nærmest slet ikke. Det har ændret sig nu. Når tingene er som nu er du den han ønsker sig.
Hvornår bliver menneskene tilfredse?

Hej
Jeg er selv i samme situation som dig. Jeg fandt ud af i august, at min mand havde været mig utro sidste år...7 gange med en anden kvinde.
Jeg har også valgt at blive. Dels fordi jeg elsker ham, og dels fordi jeg mener vi sammen kan komme videre på en god måde. Jeg tænker på det hver dag. Hvordan han har syntes, at hun var dejlig, og at de har haft sex og har kysset og krammet. Men så siger jeg til mig selv: Hallo..han har valgt dig nu, han siger, at han elsker dig og vores sex er bedre end det har været i lang tid.
Jeg tror det tager lang tid at komme over. Kvinden vil altid være der, men de ridser som et forhold også får med på vejen, gør det nogle gange bare stærkere. Glem den anden kvinde så godt du kan. Tving dig selv til at tænke på noget andet og positivt, når hun dukker op i tankerne. Kys din mand så han ved, at du stadig vil ham og Jer.
Endeligt siger jeg også til mig selv, at jeg da ikke kan sige mig 100% fri for, at jeg ikke selv vil kunne blive forelsket eller tiltrukket af en anden resten af mit liv. Dermed ikke sagt, at utroskab er ok, men jeg kan tilgive det pt., for det skylder jeg mig selv og vores forhold. Og jeg ved nu selv, hvor meget jeg vil kæmpe imod for selv at være ham utro hvis jeg selv engang bliver fristet. Jeg er overbevist om, at min mand har været mig utro for sidste gang.
Held og lykke
Gitte 1

Er i samme båd som jer og er af hankøn.
Det er svært at komme med gode råd, men en ting er sikkert der skal kæmpes og hver dag er svær, hvornår det bilver lettere kan ingen sige for det er med sikkerhed forskelligt for os alle. Min hustru har indenfor 4 mdr været utro flere gange med forskellige mænd og en gang tog jeg hende på fersk gerning, hvilket jeg ville ønske jeg aldrig havde gjordt, da det piner mig hver eneste dag og har givet mig en depression som jeg aldrig havde troet muligt. Eftyer en sygemelding går der stadig ikke en dag uden at det vender tilbage og tvivlen skyller ind over mig så jeg får kvalme og ligger søvnløs typisk 2 - 3 dage i træk, men jeg elsker hende og mine børn og vil ha det til at fugere, håber bare at det inderstinde også er hendes ønske.
Løgne af denne art er næsten ikke til at bære, men der er altid gode dage imellem og de må så dyrkes indtil noget trække en ned igen
Life sucks men ikke hvert minut

Jeg forstår godt at vi er flere i samme båd. Rart et jeg ikke er den eneste der lider.......
Men det er hårdere end man tror...at glemme og komme videre. Hver gang han kører hjemmefra skal man huske: aftalen holdes..der er ingen sidespring undervejs osv...
Jeg kender også til søvnløshed og ondt i maven. Er somme tider også i tvivl..kan kæligheden være "for dyr"..altså er omkostningerne for høje?
Jeg arbejder med mig selv hver eneste dag og det gør han såmænd også.....tænk at fremmed sex kan være så tiltrækkende at det "koster " så meget i reparation bagefter...ufatteligt at folk begiver sig ud i det..............

Der er noget jeg undres over, hvad er det lige der gør at når sexlivet har været dødt gennem længere tid, og der så afsløres utroskab, så får kvinderne lige pludselig enormt meget lyst til sex igen. Og tro mig der er stor forskel på den sex man får med sin kone og den man får med sin elskerinde.
jeg tror desværre at afvisningen lige så stille kommer tilbage nå de regner med alt er "normalt" igen.
Og så er det jo nemt at starte med den anden kvinde igen, der er jo blevet tilgivet engang, så det går nok igen. Hvis ikke det bliver ham der tager valget denne gang.

Jeg går ud fra at Seppo er en mand? Jeg synes det her er vældig interessant. Måske vil du være så venlig at uddybe, hvad du præcist mener med 'Og tro mig der er stor forskel på den sex man får med sin kone og den man får med sin elskerinde'.
Taler du generelt eller af egne erfaringer?

Hej Monja.
Fik lige lyst til at give mit besyv med.
Nu håber jeg ikke at du er den Monja, jeg kender fra Københavns natteliv, men hvorom alting er, så vil jeg mene at vi alle kan skrive herfra og til evigheden omkring hvad der i sin tid har været årsag til diverse "smuttere" - eller svigt af anden karakter. Om den ene har afvist den anden og det så har været årsag til at der er opstået utroskab er i mine øjne noget bavl. Bær over med mig for den kontante måde at skrive det på, men reelt afstedkommes det hele af mere eller mindre bevidste valg fra begge parter. Vel er det følelser og behov, der ligger til grund for de valg der træfes, men det er det i sidste ende altid. Hvis én part i et forhold er begyndt at afvise den anden, er der såmænd en grund til det. Det kan være mange forskellige ting lige fra stress over manglende selvtillid til lede ved sin partner. I alle tilfælde hvor det varer ved er det et udtryk for manglende lyst til partneren, i hvilket tilfælde det må være på tide at overveje om man skal fortsætte forholdet eller ikke. Kan man ikke - hvad grunden så end er - finde lysten til sin partner igen, er det tid at skilles. Alle normalt fungerende voksne mennesker har behov for et velfungerende sexliv. Det er et indiskutabelt faktum i livet som menneske. Det giver os grundlag for balance både psykisk og fysisk, og derved har sexlivet et helt fundamentalt værd for os. Gentagne afvisninger fra et menneske vi holder af vil med tiden nedbryde os alle, og for at genoprette det tabte selvværd og den manglende fysiske og psykiske tilfredsstillelse vil de fleste mennesker mere eller mindre bevidst søge en anden partner. Endnu et uomtvisteligt faktum. Det gør det dog absolut ikke acceptabelt at være svinsk nok til at optage et sådant eventyr mens man fortsat er i det forliste forhold som jeg ser det. Man kan være nok så såret på sin stolthed og føle sig nok så utilstrækelig, men at optage et nyt, parallelt forhold, i stedet for først at afslutte det gamle og så drage videre, er ganske enkelt både svagt og utilgiveligt. At nogen vil gøre DET, vil jeg til en vis grad mene er uforståeligt. Dog er det jo en kendsgerning at der er mange svæklinge til her i verden, og en del af dem vil eksempelvis ikke turde forsøge at stå på egne ben i den periode det måtte tage at finde fodfæste som individ efter et forlist parforhold. Sørgeligt... Det er desværre ligeledes en kendsgerning at mange af de episoder, der får mennesker til at tage hinanden af dage, netop er disse. Nedværdigelsen ved utroskab i en verden som vores, hvor de fleste er opdraget til at anse deres personlige succes som en del af at kunne fastholde den udvalgtes interesse, er enorm, og kaster mange mennesker ud i et så usigeligt tab af selvværd, at det ikke kan beskrives, hvilket sørgeligt nok i nogle tilfælde fører til affektmord. Ikke at det er i orden, men det er en kendsgerning. Med den viden vil jeg tillade mig at konkludere at mennesker, der dyrker utroskab ikke alene er hensynsløse, men også uintelligente. Eventyrlystne er en ganske alvorligt forkert bøjning i den forbindelse. MAnge menneskers største frygt er netop ikke at slå til i forhold til en elsket. At man har truffet det forkerte valg, og har tilladt sig selv at gå i seksuel dvale i et forhold - med det resultat at ens partner så føler sig afstødt og uønsket - er unægteligt en bommert i det i det tilfælde at man senere ombestemmer sig, og gerne vil have sin partners gunst tilbage. Det kan meget vel være for sent hvis ens opmærksomhed har været mangelfuld for længe. Hvad en partner i den forbindelse kan tolerere psykisk er naturligt nok forskelligt, men leveregel nummer ét må være at man aldrig tillader sig selv at falde af på den i længere tid, når man har valgt sig en partner at dele sit liv med. Glipper dette - som i dit tilfælde - og miseren ender med utroskab, fordi din partner er for uselvstændig til at kunne gå fra dig selvom han er utilfreds nok til at mene at det er bedre at finde en anden at ligge med, så er der i mine øjne ikke længere grundlag for at opretholde et forhold. Så længe I begge er normale mennekser, der vægter det højt at have hinanden og hinandens opmærksomhed i nogenlunde fred for andre på de intime fronter, så er tilliden - fra begge sider - brudt i en sådan grad, at der altid vil herske tvivl omkring hinandens handlinger og usikkerhed omkring hver jeres egne personer i forhold til partneren. "Er jeg god nok?" "Vil han/hun måske stadig gerne prøve noget nyt og måske endda mere spændende ind imellem?" "Lader han/hun sig mon friste over evne en dag, trods at vedkommende siger at det aldrig vil ske (igen)?" o.s.v. Det er ganske enkelt ikke værd at hænge fast i noget, der kunne have været... Slet ikke "for børnenes skyld". Det er den mest forslidte undskyldning i denne verden for ikke at tage en svær beslutning som voksen. Det vil i sidste ende være bedre for et barn at leve sammen med én velfungerende forælder - og i længden måske med en stedmor/-far også, end med to forældre, der hver især slæber sig gennem hver eneste sure, triste dag i et uharmonisk, bittert forhold, der intet har at byde på af romantik eller erotik for nogle af parterne. Tænk over det en gang, og sørg for at danne et grundlag for at I alle kan leve under så lykkelige forhold som muligt. Glæde og psykisk balance er vigtigere end noget andet for vores trivsel gennem livet, og som en meget livsklog veninde engang sagde til mig: " Det er ikke værd at gå gennem livet med en fornemmelse af bare at "nøjes"... " Det er værd at tage med i sine betragtninger.
Knus og mine bedste ønsker om det bedst mulige fremover til Jer alle. Om det bliver sådan er i høj grad op til Jer selv...
Pas på Jer selv - og hinanden.

noget centralt.
Hvis min mand havde sagt, at han havde fundet en anden og ville skilles, så ville jeg kæmpe med alle midler, også være villig til mere sex hvis det var det der var grunden.
Nu er det ikke det der er tilfældet hos os, vi har faktisk sex næsten dagligt, og det er ikke vanesex, men vild, hed, fræk, sjov og inderlig elskov, forelskelse og nærhed, det er det der gør det fuldstændigt uforklarligt og uforståeligt for mig.
Det at han angre og understreger, at han elsker mig, vil mig og os, gør og her er det centrale.......
at jeg "tør" "straffe",smide med ting, skælde, sige forfærdelige ting, lægge på is, bebrejde osv. jeg har ham igen!!
Jeg har haft det store problem, at han ikke ville tale om det, men jeg tror at en dag hvor det er kommet på afstand, så får vi den snak, roligt og lidenskabsløst, som jeg har ønsket så inderligt.
Jeg forestiller mig, at kun hvis jeg ved alt, kan få svar på alle spørgsmål,kan jeg for alvor lægge låg på og komme videre.
Men indtil da, og behovet svinder måske også? vil jeg lade ham i fred m.h.t. fortiden og tænke på at genopbygge kærlighed og tillid. Hvis jeg kan.......

Ja Seppo!! fortæl os, hvad forskellen er på sex med elskerinden og med konen, og hvorfor er der en forskel?

hvordan kan stole på at han ikke gør det igen ..ja jeg er af den der har haft en elsker som også valgt konen igen ...men som har fortrudt,mænd er meget knyttet til deres hver dag og ham jeg taler om har gjort det tre gange ..enda en som alle siger at det ville han aldrig gøre ...men han gjor det jo med mig ...så den med tilliden forstår jeg godt er væk ...men er der så noget at bygge videre på ..der må have været noget ellers gør man det ikke

Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe, men står desværre i samme situation.
Min verden sank i lave i sidste uge, der erfarede jeg at min mand er mig utro med en kollega.
Jeg er dybt fortvivlet og alt er kaos i mit hovede, han benægter alt, siger at jeg er paranoid og jalux uden grund.
Jeg læste hede sms beskeder på hans tlf konfronterede ham med det, sagde at de var uden betydning og at jeg mistolkede dem, kollegaen kontaktede jeg osse, hun benægter selvfølgelig osse.
Idag da han kom hjem fra arbejde, fandt jeg sædrester i hans underbukser, på trods af at jeg konfroterde ham med det i sidste uge.
Nu har jeg sat et ultimatum og det er at han opsiger sit job ellers skilles vores veje, han vælger at opsige sin stilling, det er han indstillet på.
Jeg spørger jer alle: tror i at han stadig elsker mig eller ar det fordi hun er i et fast parforhold med 2 små børn, der skal lige tilføjes at min mand er 47 og hun 29.
håber i forstår denne roede omgang, men har brug for at høre fra andre i samme båd.

hej Rosendahl
jeg tror ikke et ultimatum hjælper. Det vil kun virker frastødende på den anden person, der måske går og fløjtende forelsket i sin unge (alt for unge) elskerinde. Hvis du skal ændre på noget, så er stimulering af hans selverkendelse en vej frem. Jeg siger ikke det er den eneste! men hvis han indefra kommer hen og kan se det forkerte i arrangementet, så kan han selv tage vare på sit eget liv fremadrettet. Du bliver alligevel aldrig i stand til at kontrollere hans liv eller leve som offer resten af jeres forhold.
Det er mulig han skal have et andet arbejde, men han skal se det selv. Jeg ville prøve at få en aftale, hvor I to skal have en periode på f.eks. 6 mdr. hvor I får lov til at se om jeres forhold kan genopdages. I den periode skal han holde distance til hende, og hvis du også taler med hende om en 'stilleperiode' så har du fået hvad du kan håbe på er ro til at klinke sårene. Og så lige til sidst ... du er quinde... rid ham da hjem.
Pøj pøj held og lykke.