En dag i dine sko

Hvorfor er det så svært for os som mennesker, at se tingene fra den andens side - medmindre man selv har været der ?

Fordi vi nogen gange mangler et erfaringsgrundlag for at kunne... det man ikke selv har prøvet kan man ha´ en forstilling om, men ikke nogen reel vide.
Så det er nok ikke ulyst, men uvidenhed..vi er kun mennesker...men de fleste har da så meget forestillingsevne, at de kan fornemme andres "smerte" eller "glæde", lidt hjælper det vel trods alt
Vh..Piat

Hej.
Det kan der være mange grunde til.
Blandt andet svigt i barndommen-f ex at barnets behov for opmærksomhed, kærlighed mv. ikke er blevet tilgodeset.
Det kan hindre udviklingen af empatiske karaktértræk.
Jimmy...

Jeg er ikke sikker på du har ret, Piat, jeg ser meget sjældent folk,der har empati for andre medmindre det er en ven. Jeg overvejer om det er angsten for at blive en af dem "udenfor" samfundet, der gør at man bruger alle sine kræfter på at forhindre dette, også selv om det er usandsynligt man havner der! Når alle kræfter så er væk, så er der ikke noget at give til andre der ikke giver tilbage.
Egoismen er en uhyggelig trend, men vi kan ikke ændre på andre end os selv, men gode forbilleder er aldrig af vejen.

..over fx :
Gamle bedste falder omkuld på gaden. Folk GLOR men ingen i hendes nærhed hjælper hende op.
Eller her den anden dag... En mor med barn bag på cyklen. Hun undviger en teenage-dreng på rulleskøjter der braser ind foran hende. Hun mister kontrollen over cyklen...vælter og falder af, drengen bagpå slår sig, varerne triller ud på fortorvet, mælken der ligger på vejen bliver kørt over af en bil, så den allerede nu dybt ulykkelige mor, bliver oversplattet af mælk, mens hun prøver at flette sig ud af sin cykel for at samle sit barn op. Folk i hendes nærhed standser og GLOR... Ikke EN i hendes nærhed hjælper eller spørger om de skal. Da jeg når hen til hende ser hun ret forvirret ud. Senere fortalte hun mig at selvom hun var forskrækket over sit styrt var det mere overraskende at der var en der hjalp... Hendes søde barn kom ikke alvorligt til skade, selvom det jo ikke lige var til at se da han lå med ansigtet i asfalten.... Med kram og et par plastre var han "samlet" igen..
Men helt ærligt....
Tag jer dog sammen I "tilskuere"....

jeg tror jeg så det hvad by var deti?

Hvis du også så det, hvorfor hjalp DU så ikke den stakkels mor?

Hej Junimdr
Et sted at starte er at være mindre fordømmende over for os selv og andre.
Lyt til det der bliver sagt, alle har en grund til at sige det de gør.
Det er svært at lytte.
Mange afbryder eller er ikke nærværende.
Mange har forudfattede meninger.
En øvelse kan være at lade andre tale ud.
Go'lytte dag - Trojka

siger JEG ikke lytter??? :-)
Hvor har jeg ikke ladet andre tale ud???
Jeg reagerer bare på det jeg ser. Handling siger mere end ord...

fordomsfuld, de må da være Trojka, måske du rørte ved noget i ham han ikke kunne lide?