SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Samfundsproblemer
38tilføjet af Syvsoveren
Er du A eller B menneske?
Så blev det atter mandag morgen... Og endnu engang lykkedes det mig altså at frigøre mig fra dynens varme og træde ud i efterårsmørket – og endda inden vækkeuret begyndte at larme for 2. gang. Men tro nu ikke, at jeg bare springer ud af sengen fuld af begejstring og forventning til den nye dag. Nej, jeg klynker og har ondt af mig selv – også selvom jeg (for det meste) føler mig frisk og veludhvilet. Af en eller anden grund er det bare ikke rigtig rart at skulle give slip i dynen, men der er dem, der har det meget værre end mig: B-mennesker!
Jeg læste en sjov artikel på bagsiden af Urban engang i sidste uge. Den handlede om A og B-mennesker, eller rettere, den handlede om skribentens frustrationer over at blive set ned på, bare fordi hun er B-menneske.
Den generelle opfattelse af A og B-mennesker er tilsyneladende, at B-mennesker er dovne og ugidelige, fordi de sådan ligger og snuer til langt op ad morgenen, hvorimod A-mennesker, der nærmest ligger på spring for at komme ud af sengen, så snart vækkeuret giver den første lyd fra sig, bliver opfattet som energiske og arbejdsomme. Men hvem siger, at A-mennesker er mere arbejdsomme end B-mennesker? Som skribenten på Urban skrev, så er B-mennesker ikke ugidelige, men bare gidelige på det forkerte tidspunkt!
Og nu er det vel også sådan, at A-mennesker går tidligere i seng end B-mennesker, fordi de har været tidligt oppe, og B-mennesker har vel så tilsvarende flere timer i den anden ende, hvor de er arbejdsomme. Er det ikke urimeligt, at vi betragter B-mennesker som dovnehoveder, bare fordi deres døgnrytme er anderledes end døgnrytmen hos os, der godt kan finde ud af at komme op om morgenen? Bør vi ikke tage hensyn til B-menneskernes døgnrytme – på arbejdspladserne? I skolerne? Og hvad med sådan noget som restauranter og fitnesscentre – når B-menneskerne, et godt stykke ud på aftenen, har tid og overskud til at gå ud og spise eller til at træne, så har disse steder lukket...
Bør vi ikke bare acceptere, at der er nogle mennesker, for hvem det er umuligt at stå op kl. 6 og gå i seng kl. 23 og indrette arbejdspladser osv. efter deres behov? Eller mener du, at B-mennesker ER dovne og må se at få vendt deres døgnrytme og få fingeren ud?
Jeg er vist hverken A eller B-menneske – jeg vil egentlig gerne både tidligt i seng og sove længe :o) Hvad med dig - er du A eller B-menneske?
tilføjet af sunnyboy
ved det
ikk helt hmm
nok mere sådan
sent i seng og sove mellem 4-6 timer så r jeg klar igen ...
aldrig i seng før 3-4 natten er jo dejlig
mvh Jake
tilføjet af susanne.larsen
jeg har det PRÆCIS ligesom dig
jeg ELSKER min seng og den SAVNER mig helt vildt, hvis klokken bliver for mange om aftenen kalder den vildt og uhæmmet å mig indtil jeg iler ind og putter i den...og om morgenen er den ikke meget for at slippe mig.
tilføjet af B-menneske!
Rigtig godt indlæg...
Jeg er klart B-menneske... er faktisk først lige stået op nu :-) Men du har helt ret i at verden ikke er indrettet til at man kan være B-menneske. Det er kun fordi jeg tilfældigvis har en fridag at jeg kan følge den rytme der passer mig bedst!
Meget tit hører man den bemærkning at man er doven fordi man kan sove til middag, men der er ikke nogen der tænker på at jeg faktisk er mest arbejdsom fra kl. 20 og måske frem til kl. 2. Det er ofte der jeg laver lektier, rydder op, vakser tøj osv.
Det er klart frustrerende at skulle tvinge sig selv ud af sin rytme for at kunne arbejde eller gå i skolen, men på den anden side så er der vel ikke andre muligheder i øjeblikket. Der er rigtig mange ting der skal ændres for at alle er tilfredse.
Jeg tror ikke det er realistisk at butikker, restauranter, fitnesscentre, institutioner osv holder længere åbent - mange af de steder klager ansatte allerede over lange arbejdstider..
Så jeg tror desværre bare B-mennesker må acceptere situationen, nyde sine fridage hvor man kan følge sin naturlige rytme, og vente på at man bliver gammel hvor man ikke behøver så meget søvn :-)
tilføjet af Anonym
godt indlæg
Hejsa
Jeg er selv udpræget B-mennesker og kan slet ikke tænke om morgenen. Derfor har vi på min arbejsplads lavet det sådan at jeg møder kl. 9 og mine kolleger møder kl. 7. Det er der overhovedet ingen problemer i. Til gengæld har jeg masser af energi, når de andre går trætte hjem.Jeg bliver selvfølgelig tilsvarende længere. Jeg har svært ved at falde i søvn om aftenen. Til gengæld har jeg rigtig svært at komme op om morgenen.
Knuzz
tilføjet af Mig Selv :-]
Det er hårdt
Er selv udpræget B-Menneske, og må sige at jeg finder A-Menneske tyrraniet særdeles innerverende :-] Hvem er den tåbe der bestemte at en arbejdsdag starter klokken 8 ??
tilføjet af aman72
100% afhængig af årstiden!!
Åh ja nu kan jeg virkelig mærke, at det er mørkt om morgenen - kan godt bruge ½ time på at komme op nu - har indset at det kræver at jeg stiller uret lidt tidligere og må derfor (i teorien) gå lidt tidligere i seng. I December er jeg så ekstremt B-menneske, at jeg sagtens kunne sove til middag, hvis ellers intet forstyrrede mig og jeg havde fri...så føler jeg nærmest, at der er et lokalt tyngdefelt omkring min seng, der trækker 3G eller noget i den stil....Zzzzz
Omvendt, når det er sommer, springer jeg nærmest ud af sengen og kan finde på at tage en længere løbetur kl 05:30! Ved ikke om jeg så er det, man kalder et naturmenneske, der er i pagt med naturen? *g*
tilføjet af Liza
Bare anderledes...
Jeg tror ikke der er nogle der er mere energiske eller dovne end andre baseret på om de er A eller B mennesker. Jeg er selv udpræget A menneske og min mand er så absolut udpræget B menneske. Når jeg er totalt mast om aftenen og bare tænker på at sove efter en lang dag er når han er ved at vågne og får en masse ting fra hånden. Jeg kan slet ikke fokusere på regninger og den slags om aftenen men væk mig kl 5-6 stykker om morgene og jeg er frisk.
tilføjet af amarti
Går mig på
at jeg mest er A-menneske! For det betyder, at når vi er i byen en fredag eller lørdag aften, så kan jeg bare ikke holde øjnene åbne! Kl. 22, så er det ved at være sidste udkald for mit vedkommende! Jeg KAN bare ikke holde øjnene åbne længere. Det er helt pinligt nogle gange.. Tilgengæld er jeg super frisk om morgenen.
Fx. i morges nåede jeg en kæmpe opvask der stod og stank ude køkkenbordet, fordi jeg stod op en halv time før tid.. Og så på en mandag!! Det var helt skræmmende, men sådan er jeg altså.
/Klokke
tilføjet af til klokke
du er sku da et svin
hvis du har en opvask der står og lugter !
Ad for helvede.........
tilføjet af Mand Kbh
B'er
I min branche er vi ofte ude med kunder om aftenen, og det er altså os B-mennesker, som står for det. Jeg kan underholde en svensk køber efter alle kunstens regler til klokken 9 næste morgen og stadig være skarp.
Men vi kunne ikke klare os uden de morgenfriske. De sørger for rammerne, så vi andre kan lave noget ektraordinært.
A-menneskerne sidder nede i "papirafdelingen" og går trætte hjem klokken 17-18 stykker. Jeg møder som regel først ved 10-11-tiden. Og jeg får HVER DAG at vide af receptionisten "nå, der er nok nogen, der kan..." (med andre ord: "Du er en sløv padde. Men jeg er skide misundelig, for jeg ville gerne sove lidt længere om morgenen.")
Det er spild af tid for mig at møde om morgenen. Til gengæld kan jeg arbejde super koncentreret 16 timer i træk uden at føle træthed, så længe jeg har fået mine 8 timers søvn. Og det gør jeg ofte.
tilføjet af amarti
Så skulle du se resten af huset!
-det er meget værre!!
Sådan er det med os svin - vi har det bedst i en svinesti!
;)
tilføjet af b-kvinde
klart b-menneske
Jeg er så en af dem, der bare ikke fungerer om morgenen, kan ikke huske hvad jeg hedder og hvor jeg er, hvis nogen ringer og vækker mig tidligt om morgenen, men jeg vil bestemt ikke mene det gør mig til hverken doven eller ugidelig ;-) Jeg ser det da bare som en fordel, når jeg så arbejder i en branche hvor alt foregår fra middag til tidlig morgen. Min gennemsnits uge hedder 70 timers arbejde, familie og selvfølgelig vennerne, det er vel ikke dovenskab, eller er det?
tilføjet af cassiopaya
En frisk natteravn!!
Jeg er også et A & B menneske, hvis jeg ved jeg skal tidligt op, så kan jeg sagtens det også selvom jeg først er kommet i seng kl. fire om natten. Men jeg er også et B menneske der kan stå sent op og gå og tuller rundt og lave ingenting, bare hygge mig med kaffe, tv eller sidde på nettet og surfe lidt rundt, men uanset om jeg er A eller B menneske, så når jeg altid, at få rydde op hver dag for det nemmer, at holde rent end gøre rent hver dag.
Selvom jeg er førtidspensionist, og har meget frihed, så bruger jeg ikke den med, at det kan jeg gøre i morgen, nej det bliver gjort med det samme, hellere i dag end i morgen er mit motto.
tilføjet af Ultra-B
doven - nix
Hej
Jeg er et ultra-b menneske og glad for det. Jeg vil vove den påstand at mine a-kollegaer kun yder det halve af hvad jeg gør. De møder på arbejde kl 8:30 og kl 14:30 går de døde og sidder og gaber og bliver klatøjede.
Jeg møder kl 10:00, men får først hjernen op i omdrejninger hen ad 11 tiden. Så kører den fuldspeed til kl. 18:00 hvor jeg tager hjem. kl. 22:00 går min kone i seng og så har jeg dagens peak-periode mellem 22:00 og hen til 1-2-3 stykker hvor jeg går i seng. Og det er i disse nattetimer jeg for alvor gør min arbejdsgiver glad. Jeg kan arbejde hjemmefra og når jeg sidder der alene, med musik i høretelefonerne, så sker der noget og det er her jeg er allermest kreativ. Min arbejdsgiver kender mig godt nok til at vide at hvis bare jeg selv får lov til at styre tiden - så får han fuld valuta for pengene.
Tilgengæld skal jeg sørge for ikke at sove mere end 5, højst 6 timer. Sover jeg mere bliver jeg sløv.
Men jeg er røvetræt af den der frelste holdning om at morgenfriske mennesker er mere arbejdssomme. Det stammer fra den tid hvor man skulle ud og malke køer kl lort om natten. Det skal vi jo ikke mere - så hvorfor ikke bare anerkende at mennesker er forskellige og så indrette arbejdsdagen derefter .......
mvh Ultra-B
tilføjet af anonym kvinde
jeg er b-menneske
-og det er derfor jeg bor i syden. Danmark er et A-menneske samfund ;-)
tilføjet af myynameis
Betragter mig selv
som A menneske, men det er ikke helt sikkert min 4 årige er enig med mig.
Når han kommer springende kl 7 i weekenden og jeg så siger "vi skal sove, vi har fri" griner han højt, jeg venter bare på at han fortæller mig at jeg kan sove når jeg bliver gammel ;O)
God aften til alle
En mor og Q
tilføjet af ritz
jeg går i seng kl 21
og står op kl 04.15.
Det er ikke altid lige nemt, men kommer da ud af dynen hver morgen,
og uret ringer max 2 gange (der er 3 min mellem hver ring).
Men får jeg så ikke den søvn jeg skal ha, er jeg sur og gnaven resten af dagen..;-)
tilføjet af hera
Tjek B-Samfundet ud!!
Så kan I se meget mere om A- & B-mennesker..
Adressen er www.b-samfundet.dk
Kh. C-mennesket.. ;-)
tilføjet af dulkis
Det har du rigtig godt af
- der kan du bare se, hvad der kommer ud af, at slæbe de stakkels unger ud bag på cyklen om morgenen, bare for at tilgodese sin egen karriere!! <griner>
- Vent til han bliver teenager, så kan han sove hele søndagen væk og du kan være i fred.
- Men bortset fra det, så er jeg A-menneske. En af dem der vågner 5 før vækkeruret ringer kl 06 som det har gjort i 20 år. Men jeg har faktisk levet sammen med et B-menneske i mere end 10 år - forsøgt at forklare ham, at kun bumser sover om dagen osv osv. Fuldstændig halsløs gerning. Han kunne da tvines op kl. 7 og sættes af ved skrivebordet kl. 8 men hvad f...hjælper det, hvis manden ikke kan tænke én fornuftig tanke før klokken er 11?? Det kalder jeg da spild af ressourcer.
Vi besluttede at have et forhold på flextid. Så fik vi begge lavet noget og jeg havde min morgen i fred, hvad jeg sætter voldsom pris på. Aftensmad kl. 20 og så to timers arbejde mere for hans vedkommende. Til gengæld havde han så de sene aftentimer med sit TV i fred, når jeg passede min skønhedssøvn. Den er ikke helt gangbar med skolesøgende børn i huset og han er nødt til at leve, uden at vide hvordan hans rådhus ser ud, bortset fra den rundvisning han var på en søndag eftermiddag.
- Doven? Nej! Han er nok den flittigste og mest effektive mand jeg har kendt, når først vi havde fået ham vækket. *S*
tilføjet af myynameis
Gu har jeg så..
men du ved godt den der ler sidst ler bedst ;O)
Så når nu han bliver teenager, skal han mærke mors kærlighed når jeg synes vi skal spise fælles morgenmad om søndagen - griner nu..
Jeg er så ikke sikker på at det er en straf, for ham jeg har der er teenager nu, elsker de morgener, men måske har den lille det ikke på den måde når det bliver hans tur..
Det du skriver med at vække voksne B mennesker og forvente de er pisse aktive og kreative er en dårlig ide. Jeg giver dig ret. Lad dem dog sove. Fed ordning i har med forhold på flextid ;O)
tilføjet af Hug:o)
A eller B ?
For ikke så længe siden var der der en videnskabelig undersøgelse, som helt klart viste, at A menneskerne har en genfejl omkring deres tidsfornemmelse. Den udløste en del debat og sjove bemærkninger os mennesker imellem.
Altså for at slå det provokerende hårdt fast: B mennesker er "normale" og A mennesker har en defekt med "klokkegenet"
Jeg har f.eks. en kammerat der hele vores voksne liv, altid har været frisk på at spille tennis kl 04.30 om sommeren. For så var det ikke et problem at få en bane. Problemet var så at få makkeren (mig sagde hunden) ud af sengen, men det er da lykkedes for ham i alt for mange år.
Omvendt elsker jeg at ringe til ham lige efter 22.00 for at snakke om dagens gang - han snorksover hver gang - men jeg får ham da vækket til en 10 minutters samtale.
Moralen er vel at lade være med at hakke på hinanden fordi vi er forskellige - men tværtimod få det bedst ud af livet - hele livet
tilføjet af anonym kvinde
det forstår jeg altså ikke....Dulkis
så man må ikke arbejde hvis man har børn? Jeg forstår altså ikke lige hvad du mener med det første du skriver. Kan du uddybe det?
tilføjet af dulkis
Kan man blive fri?
- hvem skal så forsørge dem? Nej, tag det roligt. Det var ment som en joke. Det er jo ikke nemt for de små, at blive hevet op til hverdag og så have tilladelse til at blive liggende og slænge sig i weekenden. Det falder uden for deres døgnrytme, ikke?
tilføjet af Den søvnige
Absolut B
Ja, jeg hører altså også til de der "dovne og ugidelige" personer, der ligger og sover hele dagen væk (citat svigermor!). Har nu i 32 år prøvet at overbevise min mand om, at jeg ikke fungerer ret godt om morgenen. Især i weekenden synes han, det er skidefedt at stå tidligt op og komme i gang med at ordne have m.m. Af samme årsag mener han også, at det ville være fint om jeg stod op senest kl. 8 og kom i gang med at gøre rent og hvad der ellers er af sjove ting at lave i en familie!
Det kan da god være jeg står op, men lave noget? Niks, det lykkes bare ikke. Hvis jeg er færdig med at læse avis og spise morgenmad kl. 10, jamen så er det da rigtig godt klaret. Til gengæld synes jeg at det er fedt at tonse rundt med støvsuger og alt det der om aftenen efter kl. 22! Der er han så gået i seng, og synes ikke det er sjovt at jeg larmer rundt med diverse redskaber.
Nå, men vi får da det hele til at gå op i en højere enhed, ellers havde vi nok ikke holdt hinanden ud i så mange år. Kærligheden har da ikke lidt under det.
Tre dejlige piger har vi også fået, og gæt, hvad de er???? Lige så B-agtige som deres mor! Så staklen har virkelig fået kam til håret! (Det er måske derfor, der ikke er så meget hår tilbage?!?)
tilføjet af mesha
hej Hug:o)
-"genfejl"..
Jeg takker-DÉN skal jeg huske.
V.H. Mesha (BIG-time B )
tilføjet af elway
En meget kort model :)
Nu er det sådan at jeg har ferie frem til 1 Nov.
Og min døgnrytme består i at går i seng når jeg føler, at nu er jeg ved at stramme den omkring kl 05.00.. Også vil jeg helst ikke sige hvornår jeg står op igen, for kæresten vil uden tvivl hænge mig op på den.. hehe.. Men det er sent.
Og normalt skal jeg vel bruge en weekend på at ødelægge hele min døgnrytme.. Så jeg må sige, at jeg stemmer for et desideret b-samfund (Eller Å-samfund) Hvor frisøren har åben kl 03.00 og vi ligeledes kan gå på arbejde om natten :)
Med andre ord: Det gør ONDT når man skal stå op kl 07-08.00 for at gå på arbejde.. hehe
Mit yndling citat er fra min stedfar da jeg boede hjemme, og andre folk ringede efter mig om formiddagen : Prøv ved næste fuldmåne, lød det tørt :)
tilføjet af ULTRA B-menneske
Suk...hvordan blir man A-menneske..?
Jeg kan virkeligt misunde de mennesker, der kan få sig selv til at stå op - netop som de vågner
Gid man bare ku vågne om morgenen kl. 7 - og ligge og glo lige op i loftet
Hvis ikke jeg står op, lige når jeg vågner - BANG! så falder jeg i søvn igen...
Og nogle weekender må jeg indrømme, at jeg går total kold, da jeg først kommer op hen ad eftermiddagen... Knokler stadigt for at finde en løsning..........
Heller ikke selvom jeg kan finde 1 mia. RØVfede sider på nettet, er jeg i stand til at komme op. Måske fordi jeg ikke just er gift med mit internet. Til gengæld kan interessante og informative sider på nettet holde mig vågen til kl lort ude på natten...
Nogen der gider gi mig en energi-pille..? Så jeg kommer før op!
Eller...måske burde man blot starte dagen med en ORDENTLIG gang dyt i bamsen. Hmm...
tilføjet af ULTRA B-menneske
Er sgu også selv lidt af en natteravn...
Men for mig ville det være dec. luksus hvis jeg kunne sove helt frem til 7-8 stykker - i stedet for at skulle MØDE halv 7. :-)
Ved ikke hvorfor...med til tider er jeg bare mere motiveret efter 12 midnat... Måske fordi jeg sover for længe... :-D
tilføjet af karrierekvinden
Jeg er vist A-menneske?
Vist, fordi jeg faktisk ikke er helt sikker.
Kan bestemt godt lide at komme tidligt op om morgenen og har det faktisk også nemmest ved at koncentrere mig om arbejdet om morgenen.
Jeg står tidligt op i weekenden og i ferier og nyder roen dér tidligt om morgenen. Faktisk kan det irritere mig, at jeg ikke har så nemt ved at sove længe - altså når jeg har fri, for jeg er nemlig samtidig også typen, der nyder at være længe oppe om aftenen.
Faktisk er jeg vist mest kreativ på de sene aftentimer og det kan jo være surt at føle sig presset af, at man altså skal i seng, fordi jeg jo ved, at jeg står op klokken "mega tidlig"
Til gengæld kan jeg så sagtens finde på at tage "en morfar", så jeg også kan nyde min aften/nattendens.
Ja, lidt rodet er det nu, når man gerne vil det hele, men somme tider må priotere, men hva, man vænner sig jo til det.
----
Jeg er dog ikke af typen der synes B-mennesker er dovne - faktisk er jeg jo lidt misundelig på, at jeg ikke kan være B-menneske, sådan bare lidt indimellem ;o)
tilføjet af g-l
C menneske
Jeg går tidligt i seng og står sent op (er sygemeldt).
Som barn/ung var jeg udpræget A menneske.
For 11 år siden kunne jeg nøjes med 7½ times søvn hver nat - vågnede helt af mig selv, til trods for, at jeg var afsted med to teenagere og en præ-teenager på telt/kanoferie (110 km sejlads på en uge i Värmland).
Siden er det gået ned ad bakke, men jeg håber dog, at jeg igen kan komme lidt længere ned i søvnbehov, for jeg føler, at jeg "spilder" meget tid. Jeg kan nemlig, som andre her har beskrevet ikke komme i gang, når jeg endelig vågner.
tilføjet af g-l
Glemte at skrive,
at jeg bestemt synes det er godt at vi er forskellige, for hvad skulle vi dog gøre uden dem der helst vil tage aften/nattevagterne, der hvor der er behov for dem???
tilføjet af ex-B
skam
Jeg er tidligere b-menneske, kunne aller-tidligst sove kl. 02.00, og havde meget svært ved at vågne før kl. 10.00. Det kom der mange problemer ud af. Jeg havde svært ved at komme til forelæsninger der startede før kl. 11.00 (universitetet), jeg forsøgte mig med ikke at gå i seng, så jeg var vågen til forelæsninger kl. 09.00, hvilket selvsagt ikke var en holdbar løsning. Jeg forsøgte at få sovepiller, så jeg kunne gå tidligere i seng og dermed også stå tidligere op, men det ville min læge ikke være med til, hun syntes, jeg var for ung (i 20'erne), og gav mig det råd at lade være med at drikke kaffe og the om aftenen! Wow, det havde jeg nok aldrig fundet på selv... Et stort fravær er jo ikke ligefrem godt for ens udbytte af undervisningen, men det værste var næsten skammen. Hver morgen, når jeg igen vågnede for sent, havde jeg nærmest kvalme over mig selv. For ikke at krybe afsted langs panelerne, blev det en del af min personlighed, at jeg var sådan lidt boheme-agtig. Jeg lod som om, det ikke gik mig på, som om jeg da sagtens kunne klare en eksamen uden at have fulgt undervisningen. Jeg lukkede i den grad øjnene for tiden, at jeg blev ved med at komme for sent til alting hele dagen, ligesom jeg var kommet for sent til morgenen. Nu er jeg kureret, og kuren var at få 2 børn, der vækker mig hver morgen kl. 07.00. Endelig kan jeg se andre mennesker i øjnene, endelig kan jeg komme til tiden, overholde aftaler, være pålidelig og få noget ud af dagen. Det er en fantastisk gave, mine børn har givet mig. Det føles som om, jeg endelig kan være mig selv. Morale: Det værste og mest ødelæggende for b-mennesker er omverdenens ringeagt. Samfundet går glip af utrolige ressourcer, fordi man ikke anerkender og giver plads til b-menneskers livsførelse. Men indtil det sker, må mange b-mennesker nok alliere sig med et venligtsindet a-menneske, som kan ringe og vække dem om morgenen. Det ville jeg ønske, at jeg havde gjort.
tilføjet af Anonym
Begge dele...
Går sent i seng og står tidligt op. Så får jeg mest ud af dagen:-))
tilføjet af Mystiq
B - Menneske
Jeg er inkarneret B - menneske, men på mit arbejde, jeg arbejder som pædagog medhjælper i en VG, der foretrækker jeg de dag hvor jeg møder 6:30 for så har jeg også tidligt fri, seneste 13.
Jeg har meget svært ved at komme i seng om aftenen, og nu hvor det er mørkt om morgenen, når jeg skal op for at møde 6:30 holder dynen ekstra godt fast.
Jeg har det sådan at, ja jeg kan godt komme tidligt op, ved vækkeurets hjælp, men én ting er at komme tidligt op, men at være frisk, det er for meget forlangt :-)
Arbejdgiverne skal huske på en ting, et B - menneske som får lov at følge deres døgnrytmen kan yde meget mere på arbejdet, man er mere effektiv når man er frisk
Jeg er helt klart B-menneske... Jeg elsker at sove længe, dog ikke sådan langt op af dagen... Kan godt lide at gå sent i seng, og er da som regel også udvilet når uret ringer dagen efter...
MEN nu har jeg så fået mig et studiejob i Bilka, hvor jeg arbejder fra 6-9 om morgenen, dette indebærer at stå op kl 5 :-( Jeg regnede med at det bare var en vanesag, jeg har aldrig haft problemmer med at stå tidligt op, selvom jeg helst vil blive liggende... Og det har jeg sådan set heller ikke nu, men jeg er bare kronisk træt. Og det er selvom jeg får omtrendt lige så meget søvn som jeg plejer - det ligger på anderledes i døgnet...
Mystisk - men jeg glæder mig til at kunne sove længere end til kl 5, selv på dage hvor man skal op på arbejde...
Malene
tilføjet af yofilo
Måske en C´er
Folk omkring mig TROR at jeg er A-menneske, fordi jeg som regel er tidligt oppe...men jeg tror snarere at jeg er et C-menneske.
Jeg er oppe fordi jeg er nødt til det, men reelt er min mentale kapacitet først på højde op af formiddagen. Jeg BØR gå tidligt i seng og gør det som regel også, men sover som oftest sent fordi jeg ganske enkelt ikke kan. Det bedste for mig ville nok være en "C-verden" hvor man lavede sådan en blød overgang for de af os, der ret beset ikke er helt på omgangshøjde tidligt på dagen, men samtidig heller ikke kan sove på samme tid som hønsene, når det bliver aften!
Tilsyneladende har jeg kun brug for omkring 6 timers søvn og det falder stille og roligt med alderen - men uanset hvornår jeg går i seng, så ér jeg bare lang tid om at komme i omdrejninger inde i hovedet, om morgenen.
tilføjet af Anonym
04.30
Jeg er et klart A menneske.
jeg står op hver morgen (man-fre) kl. 04.30. tager toget 05.30. jeg elsker at stå tideligt op.