Er jeg bare for nærtagende???

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal stille op længere.. Jeg har en kæreste som jeg elsker meget højt og omvendt. Men den seneste tid har følelserne ligesom dalet lidt af (fra min side ihvertfald) Han arbejder fra 9 - 18:30 hver dag og kan ALDRIG tage bare en dag fri, for at vi kan bruge lidt tid sammen, eftersom hans arbejde betyder meget for ham. Han har været meget underlig den sidste uge.. Han ringede og sagde han havde haft et par virkelig dårlige dage, og havde været oppe at skændes med noget familie og sådan, så han havde bare brug for at være lidt sig selv i et par dage og køle lidt ned.. Det var også ok med mig.. Så jeg lod ham være i et par dage og skrev så til ham igår, om hvordan det gik? Han svarede MEGET kort at det gik godt og hans dag havde været udemærket.. Jeg spurgte ham om humøret var blevet lidt bedre og han svarede "ja det er skam fint" MEGET kort og ligesom om intet var hændt. Jeg syntes det lød lidt mærkeligt, og kunne jo heller ikke lade være med at tænke på om det også var noget med OS, eftersom han ville have et par dage for sig selv og bare skrev så kort. Han havde også været lidt fraværende det sidste stykke tid, så jeg spurgte ham ligeud om der var et eller andet galt som jeg bør vide., eller om JEG var helt galt på den?? Det eneste hans kommentar var: "Der er ik noget galt. Har købt en ny film vi kan se imorgen.." ØØH ! Så havde jeg ikke så meget mere at sige. Jeg syntes det lød MEGET underligt, og som om han snakkede lidt udenom måske.. Jeg ved at han ikke har en anden 100%. Så det er ikke det der er galt. Når vi ikke er sammen plejede vi at skrive eller ringe lidt sammen.. Ihvertfald lige sige hej, og høre hvordan den andens dag var gået. Men det har der heller ikke været noget af den sidste uge.. Jeg ved han har det lidt svært, og er træt for tiden, men føler mig utrolig tilsidesat, kan overhovedet ikke finde ud af hvad ha føler for mig efterhånden, han siger han elsker mig og det virkler også sådan mange gange, men han virker på den anden side også så fraværende. Jeg forstår simpelthen ikke hvad der sker.. Jeg er efterhånden godt træt af det hele og at alt er så rutine i vores forhold, og at vi aldrig kan lave noget sammen i dagtimerne udover lørdag/søndag, eftersom han hele tiden skal arbejde. Mine følelser er virkelig dalet og jeg er begyndt at tvivle MEGET på os..! Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, for tilsyneladende virker det ikke som om han har noget problem med måden vores forhold er på lige nu. Eller hvad!
Hvad skal jeg gøre? Havde aftalt at komme over til ham i aften, men ved slet ikke om jeg har lyst længere.. Er bare så træt af det hele.. Aner ikke om jeg skal aflyse..
Hvad sker der med ham? Er jeg bare for nærtagende?? Behøver virkelig lidt hjælp her!!:(
Tusind tak!!!

Du skal helt klart ikke aflyse jeres aftale i aften. Du skal tage tyren ved hornene, tage hjem til ham i aften.. og så skal du fortælle ham hvordan du har det med den måde han opfører sig på. Bed ham om at se det fra din side.
Jeg har samme problem med min kæreste.. og må i gennem samme tur indimellem.
Held og lykke fra Nanna

Hej, jeg kender det selv alt for godt. Jeg synes IKKE at du er for nærtagende, selvom man har brug for et par dage, og lidt fred, kan man jo godt skrive, eller ringe for at bekræfte dig i at det ikke er noget med dig/Jer. Men det er desværre det evige problem, for fyre/mænd tænker ikke over det, og vi vil gerne tale om og dele vores følelser. Og det synes jeg ikke at der er noget galt i, men de har deres måde at bearbejde tingene på. Min kæreste er lige sådan og det har jeg skulle vænne mig til, men han har gjort det at han lige kommer hen, giver mig et kram, og siger at han elsker mig, eller skriver en kærlig hilsen på en sms, hvis vi ikke er sammen.
Det er selvfølgelig ikke sikkert at det er tilfældet med Jer. Jeg synes at du stadig skal holde aftalen, og så spørge ham lige ud, om der er noget galt, eller noget han har lyst til at fortælle dig. Og om ikke andet at han skal vide at du bliver ked og skuffet over at det går ud over dig. For det er helt sikkert ikke hans mening, og hvis det viser sig at det "bare" er det han har sagt det er, som er galt, så fortæl ham at du har brug for bare lige andet end "det går ok".. Du er det værd, og det skal han vide
Mange tanker fra Heidi

Hej.
For mig lyder det som din kæreste enten trænger til lidt tid til sine egne tanker, har en anden, en familie det tærrer på kræfterne eller han er stresset. Hvad med du tog hen til ham i aften og satte ham i centrum, men en arbejdsuge på 47½ time, kan jeg godt forstå hvis han er træt, og måske ikke har det store overskud til at overdynge dig i nyforælsket opmærksomhed.
Lige meget hvad, forbliver man ikke nyforælsket hele tiden, og helt ærlig lyder det som om han bliver præsset fra flere sider, du vil have opmærksomhed, arbejdet tager sin del, og familieskænderier har det også med at tærre. Hvis du er 100% sikker på at han ikke har fundet en anden, så være den gode og forstående kæreste, der giver ham lidt "privatliv", feks. når i nu sætter jer og ser film i aften, så lad ham slappe af! se den film, og hold ham lidt i hånden, og nyd hinanden i stilhed, og når han er parat, skal han nok fortælle ham hvad der er galt, men lad nu være med at sætte dig til at bore i hvad der er galt, det får du ikke noget ud af, og i sidste ende kan det bare være manden er træt.

Nu må du vise ham at du har overskud og giver ham det plads i forholdet han har brug for. Det vil lønne sig meget mere end hvis du presser ham. Du kan sgu godt klare at købe nogle friske jordbær med over til ham eller tag noget massageolie med og masser hans skuldre mens I ser film. Giv ham lysten til at være sammen med dig istedet for at bebrejde ham - jeg er sikker på at du ikke vil fortryde det!!!

Og valgte at tage over i hans forretning ved 18-tiden, Han var meget nede, og spurgte om vi kunne udsætte det, for han orkede ingenting og kunne mærke at han bare ville komme til at flippe lidt ud over små ting..! Tilgengæld foreslog han at vi kunne tage en tur i biografen (Hvilket er sjældent!) Så det glædede mig .. Men jeg er stadig ked af at når han har det svært og er nede, har han kun brug for sig selv og være alene.. Jeg vil jo så gerne hjælpe, men føler ikke helt han giver mig lov..Jeg spurgte ham hvorfor han havde skrevet så mækeligt over sms til mig, og han svarede bare at han ikke vidste hvad han skulle skrive der var galt, eftersom han føler der er så mange ting efterhånden som er galt.. Det gør mig virkelig ked af det at han ike kommer til mig når der er noget galt og han er ked af det... Jeg kan ikke finde ud af mine følelser længere.. og kan ikke finde ud af vores forhold... Det mærker mest af alt som om han har det bedst alene .. Jeg er stadig rigtig forvirret, og ved ikke hvad jeg skal stille op med det hele???? Hvad ville i gøre hvis det var jer?? Har brug for gode råd, for kan slet ikke finde ud af mig selv..! :(