findes de?

Findes der virkelig mænd der kan elske en, have glæde ved at gøre en glad, elske at få en til at le, give gaver, og i det hele taget være ens bedste ven, selv efter mange år?- jeg er blevet i tvivl- er der nogen af jer?
kram fra en der absolut ikke har mødt drømmemanden endnu.

været så utrolig heldig at finde en kæreste efter min skilsmisse,som er det mest givende,forstående og søde menneske...Ja nogen gange undrer jeg mig ligefrem,for han er næsten for god til at være sand....Vi har nu snart kendt hinanden i et år og han er som da jeg mødte ham første gang.
Så hovedet op......de er sjældne,men de er der....
knus fra en MEGET lykkelig
kæreste

Kan kun sige at det gør der, hvis jeg da kender mig selv ret :-)

for de findes skam endnu ;o)
Iflg. din profil er du "kun" 21, så du har adskillige år endnu at finde ham i - eller rettere sagt DEM, for som samfundet har udviklet sig vil du nok nå at opleve flere langvarige, trofaste forhold i din livstid, mens det med at opleve guldbryllup sammen bliver mere og mere et særsyn i vore dage, desværre. ;o(
Mener absolut ikke, det er fordi, der ikke findes flere trofaste mænd (og kvinder), der godt vil "nøjes" med een partner; det er mere tiden, og den hastighed hvormed alt forandrer sig, der påvirker vores livsstil og vaner.
Jeg er selv 35 og har heller ikke fundet drømmemanden - har dog haft fornøjelse af et par stykker på min vej, der var ret tæt på *S* - og kan skam også få mine tvivl engang i mellem, om han nogensinde dukker op? Så det er hverken for at lyde nedladende eller á la "du er kun et barn, næh, da jeg var i din alder", når jeg skriver "kun" 21.
Med "kun" mener jeg bare, at du har gudskelov en hel del år endnu, før du når panik-alderen (hvornår det så end er, for jeg har ikke oplevet den endnu), hvor alt brænder på og man føler livet rinde ud, som sandet i et timeglas.
Har en søster, der nærmer sig de 30, og når jeg ser den kæmpe udvikling, hun har gennemgået i de sidste 5-6 år, må jeg nogle gange knibe mig selv i armen. For selv om jeg selvfølgelig godt kan huske så langt tilbage *LoL*, er det alligevel noget andet at se det ske med et andet menneske. Hun er stadig min forkælede lillesøster *S*, men har udviklet en fantastisk modenhed i både opførsel og livssyn og fundet en indre ro og tro på sig selv, som man altså bare sjældent har som 20-årig (læg mærke til, jeg skriver sjældent, for vi er alle forskellige og modnes i forskellige tempi alt efter hvem, vi er og den tilværelse, vi fører).
Jeg havde det på samme måde, og lige så praktisk taget alle kvinder, jeg kender, så lidt må der være om det?
Lad vær med at have timeglasset i baghovedet hele tiden, nyd tiden og leg med livet, for det er det, og de oplevelser/erfaringer, det medfører, der gør dig parat til den rigtige partner - om det så er i 20'erne, 30'erne eller meget senere, man møder ham.
For finde ham, det skal du nok, søde, bare du ikke giver op!
Knuz og optimistiske tanker
D.

Hi, det er ikke for at lyde strid, men du er kun 21. Jeg er 29 og har ikke engang fundet en jeg kunne blive forelsket i, men af den grund har jeg skam ikke opgivet, jeg tror absolut at jeg moder manden og ogsaa inden jeg er 70, og bare rolig det sker ogsaa for dig, men nu er du stadig saa ung saa du skal ud rejse og opleve verden. Nyd din ungdom og han skal nok komme....
Held og lykke ;-)

Jeg må sige, JA, de findes! Eller måske sidder jeg på det eneste nulevende eksemplar... Jeg tror, de er sjældne herhjemme. Jeg har i hvert fald kun mødt denne ene (som jeg holder godt fast i! *S*), og så hans bror, som er en nær ven.
Jeg ved ikke, om det er typisk danske mænd at være så røvforkælede, som jeg har set mange unge fyre herhjemme være. Det er måske et farligt område at bevæge mig ud på, men jeg syntes virkelig ikke, de er så "ridderlige", som mænd i andre lande. Jeg tror ikke, det er deres skyld. De er et produkt af en tid, hvor kvinderne i den grad fik trådt på mændenes mandighed, og de små knægte blev opdraget til, at kvinden er det stærke køn.
Så er det klart, at vi unge ( jeg er 23 ) sidder tilbage og ikke kan finde een eneste rigtig mand herhjemme. De er simpelthen ikke blevet opdraget til at være det. Men derfor kan de jo være meget søde alligevel.
Folk snakker så meget om alder i denne sammenhæng. Du har mange år endnu at løbe på. Tænk også på, at jo tidligere du finder drømmefyren, jo større er risikoen desværre for, at I vil udvikle jer i forskellige retninger. Så måske er det ikke så dårligt, hvis du først finder ham lidt senere i livet?
Jeg selv fandt min dejlige kæreste, da jeg var 19 år. Vi har en datter sammen og den næste er på vej. Jeg kan da godt gå og tænke på, om vi en dag vil "vokse fra hinanden", netop fordi vi fandt hinanden så tidligt. Men jeg er også hormonelt forstyrret. *S*
Bare husk, at NÅR du finder ham, så kræver det også, at du giver ligeså meget, som du får. Og måske kan det være, at du selv skal starte med at give...

Alle kan være forelsket men jeg mener jeg har fundet sådan en mand som er som man bare vil havde ham. I må tro på at disse ting er rigtige!
Han tænder ikke på andre end mig, han vil ikke være sammen med andre end mig. Derfor kunne han aldrig finde på at være mig utro.
Han har en rigtig god humor! Utrolig god og lige meget hvad der er i vejen kan han altid få mig glad.
Hvis han skulle komme til at gøre mig ked af det begynder han at græde utroligt meget selvom det er en bakatel. Han påstår det han hader mere end noget andet er at være skyld i min sorg.
Han er ikke så vild med at købe gaver godt nok men det er fordi han ikke er særlig kreativ når det gælder alt andet end hans historier og hans tegninger. Men han vil mere end gerne bruge alle hans penge på mig.
Jeg synes han er vidunderlig.

Det er den slags mænd, som I kvinder plejer at være utro overfor, hundse rundt med, nedværdige og til sidst skride fra, fordi I syntes de bliver kedelige i længden. Der er for lidt modstand, der er ikke noget I kan lave om på (kvinders yndlings beskæftigelse).Det er den slags mænd der slår toilet brædtet ned og vasker vinduer, det er "kedelige mænd".
Kvinder forelsker sig i dumme svin, med den tanke, at lige præcis de kan omvende idioten. Et år efter står de tilbage ensomme og forladt, og må undrende konstatere at de, præcist som de forrige 12 kvinder, ikke kunne ændre ham.
Findes der kvinder der kan elske, den type mand du søger, hele livet ?

De findes skam! Selv mødte jeg én af dem for nogle år tilbage, og har boet sammen med ham i et par år nu :o) Han er bare sødere og dejligere for hver dag der går, og vi bliver begge mere og mere forelskede.
Mange har sagt at forelskelse forsvinder med tiden, men på et tidpunkt mødte vi et andet par der havde det ligesom os. De var midt i 30'erne og havde værewt gift i 10 år. De var stadig så smask forelskede, at man skulle tro de lige havde mødt hinanden!
Hvis du en dag finder sådan en mand, så hold fast på ham, og lær at elske selv hans små fejl, for der er intet så dræbende for et forhold som at prøve at lave hinanden om!

Mænd og kvinder er lige ofte utro mod deres partnere, så pak lige dine bitre fordomme væk, gider du?
Personligt har jeg, som tidligere skrevet, en dejlig mand, som opfylder mine behov og drømme. Men det betyder ikke, at han ikke kan give mig modspil, tværtimod. Jeg er ikke sammen med en dresseret abe. Han giver mig modspil i form af intelligens og holdninger. Vi kan debattere en sag, helt uden at blive uvenner. Vi har samme fritidsinteresse, så heri ligger der også noget udfordring.
Han slår toiletbrættet ned, laver endda mad på sine fridage og kan sågar finde ud af at passe vores datter. Men han kan også finde ud af at tage mig i sengen, præcis som jeg kan lide det. Jeg finder ham ikke kedelig, og der er ikke een eneste vane, jeg har lyst til at lave om på ved ham.
Hvis du har et problem med at leve op til kvindernes forventninger, så er det dig, der har problemet, ikke kvinderne!

Der blev du da godt nok aggressiv - følte du dig ramt?
Stakkels mand du har, han er ved fuldstændig at miste sin identitet som mand.
Når først man slår toilet brættet ned, er man fortabt.
Det kan godt være at I kan debattere - men indrøm det, det er som regel dig der får sin vilje ik´ ?
Om jeg kan leve op til kvinders forventninger eller ej, rager mig faktisk en høstblomst. Jeg er ikke sat på jorden for at leve op til kvinders forventninger !!!
Men det er jo lige præcis når man har alt for høje forventninger til andre, at det går galt.
Hvor meget har din mand lavet om på sig selv for at leve op til dine forventninger❓For du skal ikke prøve at bilde mig ind, at han altid har slået brættet ned, det er der "nogen" der har fortalt ham at han skulle.
Stakkels mand, løsn dog de tøjler lidt, sæt ham fri!!

"Der blev du da godt nok aggressiv - følte du dig ramt?"
Ja, var det da ikke din mening? Du skriver til os kvinder, som mener, vi HAR manden i vores liv, og så tilsviner du os OG vores mænd fordi vi mener at få vore behov opfyldt. Jeg føler mig groft forulempet af dit indlæg, faktisk. Derfor reagerer jeg, som jeg gør. Og nu gør jeg det sg' igen!
"Stakkels mand du har, han er ved fuldstændig at miste sin identitet som mand."
Hvorfor denne tolkning om en mand, du ikke kender?

"Når først man slår toilet brættet ned, er man fortabt."
Eller også er man en gammeldags gentleman, ikke at jeg forventer, du ved hvad det indebærer. Til din information, så slår jeg også sædet op, når jeg er i et miljø, hvor mænd er den dominerende faktor. Det er almindelig hensyntagen. Hvis din maskulinitet bliver truet som følge af, at du skulle slå toiletbrættet ned, så er der sg' ikke meget Mand over dig!
"Det kan godt være at I kan debattere - men indrøm det, det er som regel dig der får sin vilje ik´ ?"
Nej, som regel er det uafgjort, hvis man stiller det sådan op. Formålet med en debat er ikke at få sin vilje. Det ville der ikke være meget konstruktivt ved. Hvorfor denne fordom overfor mig, som du ikke kender?
"Om jeg kan leve op til kvinders forventninger eller ej, rager mig faktisk en høstblomst. Jeg er ikke sat på jorden for at leve op til kvinders forventninger !!!"
Og så brokker du dig over, at nogle kvinder er deres mænd utro...
"Men det er jo lige præcis når man har alt for høje forventninger til andre, at det går galt.
Hvor meget har din mand lavet om på sig selv for at leve op til dine forventninger ?"
Ikke ret meget, ikke mere end det normalt kan forventes i et forhold med børn. Og bestemt ikke fordi jeg har bedt ham om det.
"For du skal ikke prøve at bilde mig ind, at han altid har slået brættet ned, det er der "nogen" der har fortalt ham at han skulle."
Ja, hans far, da han begyndte at gå på toilettet selv. I en alder af fire år pissede han i søvne på sin legestol, troede det var wc'et. Men han slog hynden ned igen. Tilsyneladende er det et spørgsmål om civiliseret opførsel. Jeg er dog ret ligeglad, har aldrig bekymret mig om det. Hos os er det bare en fordel, at han (og jeg selv) gør det, da vores datter er ret glad for at smide ting i kummen.
"Stakkels mand, løsn dog de tøjler lidt, sæt ham fri!!"
Se det er det, du ikke rigtig kan erkende. Han ER en Mand. Han har selv valgt at være som han er, og hans udstråling og autoritet afspejler det at være MAND. Han er ikke underlagt mig, han er ikke et skvat, det ville jeg slet ikke kunne leve med. Jeg ser mig selv som værende en stærk, uafhængig kvinde, som har brug for modspil. Det giver han mig! Men jeg har også brug for respekt for den jeg er. Som kvinde, mor og kæreste. Og det er han også mand nok til at rumme.
Du adskiller mænd (fyre) i to grupper. Dem, der lystrer og dem, der får kvinden til at lystre. Hvis du var lidt mere ægte Mand, så ville du vide, at det maskuline netop består i at kunne give og modtage (respekt, kærlighed, hengivenhed, tillid) uden at føle sig truet på sin manddom. Du er så bange for at give dig bare en lille-bitte smule, fordi du frygter at komme under tøflen. Hvorfor? Min konklusion: Kun et skvat frygter en rigtig kvinde. En rigtig mand ved, hvordan han skal tackle hende, så hun alligevel føler sig respekteret.

Man føler sig kun ramt af noget, hvis det man føler sig ramt af, indeholder minimum en lille bid af sandheden.
Min maskulinitet bliver såmænd ikke truet af at slå toilet brættet ned. Jeg kan bare ikke se at det skulle have andre formål end at tilfredsstille magtsyge kvinder.
Den med børn og ting i toiletten kender jeg dog godt, det har også i en periode fået mig til at slå brættet ned. Det er jeg naturligvis stoppet med igen efter de er blevet større.
Prøv at spørg din mand, giv ham først amnesti til at tale sandt, om hvem der som regel får sin vilje !!
At du helt seriøst mener, at mænd skal leve op til alle kvinders forventninger, ellers er det ok at være ham utro, kommer såmænd ikke bag på mig.
Hans far !! ok min søn se her, du skal altid huske at slå brættet ned når du er færdig, ellers bliver mor sur...
Der er ingen der selv har valgt at være som de er. Vi er alle et produkt af arv og MILJØ. Lige nu er du en meget dominerende del af din mands miljø.
Jeg inddeler ikke nogen som helst i 2 grupper.
Mit første indlæg var ikke møntet på dit indlæg, men på det indlæg der startede tråden. At du så følte dig ramt må jo være dit problem.
Jeg kan så bare ikke forstå, når nu du føler dig ramt, at du har så travlt med at benægte fakta.
Nyd da din magt, det varer sikkert ikke ved.

PS. Pas på blodtrykket, lige nu er du ved at bide din underlæbe til blods !!

"Man føler sig kun ramt af noget, hvis det man føler sig ramt af, indeholder minimum en lille bid af sandheden."
Nåh, men i så fald, så lad mig omformulere. Jeg føler mig ikke "ramt", men meningen i det, jeg skrev er stadig den samme. Det du skriver, er i høj grad møntet på mig, og du bliver ved, e.g. ved at skrive: "Nyd da din magt, det varer sikkert ikke ved."
For det er stadig en tolkning af min rolle i forholdet til min kæreste, som du ikke kan argumentere for. Du kalder det fakta, men du skriver intet, der kan støtte dine påstande. Derfor føler jeg mig i min gode ret til at benægte såkaldte "fakta". Jeg har dog argumenteret for mine synspunkter.
"Min maskulinitet bliver såmænd ikke truet af at slå toilet brættet ned. Jeg kan bare ikke se at det skulle have andre formål end at tilfredsstille magtsyge kvinder."
Med andre ord, hvis du slog toiletbrættet ned, ville du have underlagt dig kvinden, dermed blive domineret af hende. Det er i mine øjne det samme, som at du føler dig truet på din manddom. Hvis alle kvinder havde din holdning, ville der aldrig blive lavet mad og gjort rent i hjemmet. Og blow jobs ville være en sand umulighed.

"Prøv at spørg din mand, giv ham først amnesti til at tale sandt, om hvem der som regel får sin vilje !!"
Det er som regel vores datter, der får SIN vilje, så det behøver jeg ikke spørge ham om. Vi har et velfungerende forhold som jævnbyrdige partnere. Det kan du sikkert ikke forholde dig til, men prøv dog alligevel at respektere, at det faktisk KAN forholde sig sådan for nogle mennesker.
"At du helt seriøst mener, at mænd skal leve op til alle kvinders forventninger, ellers er det ok at være ham utro, kommer såmænd ikke bag på mig."
Det har jeg vidst ikke påstået! Det er din forskruede hjerne, der vender mine ord til det, du gerne vil høre. Jeg skriver, med andre ord, at det er ikke så underligt, at så mange kvinder er deres mænd utro, hvis disse mænd ikke bekymrer sig overhovedet om, hvorvidt de opfylder kvindernes forventninger. Hvis man ikke kan se andet end sin egen navle, så overser man i den grad sin partners behov. Hvis behov bliver forsømt, er der en stor risiko for utroskab. Men jeg har aldrig påstået, at utroskab var i orden. For det er det aldrig. Men det kan være forståeligt.
"Der er ingen der selv har valgt at være som de er. Vi er alle et produkt af arv og MILJØ. Lige nu er du en meget dominerende del af din mands miljø."
Ja, og han er en dominerende del af mit. Sådan er det, når man lever sammen. Men det er absolut ikke det samme som at vi dominerer hinanden!
"Jeg inddeler ikke nogen som helst i 2 grupper."
Jo, du gør. Der er kedelige mænd og dumme svin. De kedelige er dem, der slår toiletbrættet ned, og de dumme svin er dem, der nægter at gøre det, fordi de ikke ønsker at blive ændret. Jeg ser INGEN nuancer i dine beskrivelser af mænd. Heller ikke af kvinder. ...Faktisk er du forfærdelig sort/hvis i dine tolkninger af andre menneskers parforhold.
"PS. Pas på blodtrykket, lige nu er du ved at bide din underlæbe til blods !!"
Hæ hæ! Det kunne du sikkert lide! Men jeg må desværre fortælle dig, at der skal lidt mere til. Jeg har nok været på nettet for længe til at blive ophidset over den slags små-provokationer. Men jeg siger min mening, det er vel en debat, det her! Og når jeg føler mig tilsvinet, så skal folk sg' have det at vide.

Gad vide, hvem du er blevet opdraget af, "kedelig mand", siden du ligestiller almindelig hensyntagen med manglende maskulinitet???
I min verden har hensyn nemlig hverken feminint eller maskulint fortegn; det er bare et MENNESKES redskab til at vise, at der er andre i verden end en selv - og at man respekterer deres ret til at være her på lige fod.
At slå det famøse toiletbræt ned på et toilet, hvor begge køn færdes, er ikke skvattet, men udelukkende et bevis på at man har lidt omtanke for den næste person, der skal benytte faciliteterne - du benytter vel forhåbentlig også toiletbørsten efter dig?????????
"Om jeg kan leve op til kvinders forventninger eller ej, rager mig faktisk en høstblomst. Jeg er ikke sat på jorden for at leve op til kvinders forventninger !!!"
Ja, kender dig ikke, så kan selvfølgelig tage fejl, men mon ikke netop den indstilling kan være årsagen til dine tilsyneladende bitre erfaringer??? For ærlig talt, alle på denne jord er nødt til at tilpasse sig på den ene eller anden måde. Du forventer jo også, at andre skal tage hensyn til/indrette sig efter dine ønsker og præferencer, ellers havde du næppe prøvet at påvirke andres synspunkter ved at deltage i debatten i første omgang? (for det er vel det, en debat går ud på?)
Når du udtrykker dig sådan, lyder du absolut ikke som en "kedelig mand", men mere som en af de idioter, du påstår, vi kvinder hellere falder for???
Indrømmet, nogle kvinder har (for?)høje forventninger, men lige så har nogle mænd, på det punkt er vi altså ikke så forskellige, som du gerne vil gøre os til. Så jeg synes ikke, det er fair, at lægge det på vores skuldre alene.
"Stakkels mand, løsn dog de tøjler lidt, sæt ham fri!!"
Jeg ved ikke, om du hermed mener, at frihed er lig at køre sit eget egotrip, hvor alle andre kommer i 2., 3. eller 10. række??? For så er vi gudskelov mange, af begge køn, der har det fint med at være i "fangenskab". ;o)
....og så ikke flere kommentarer herfra, for "Diadectes" har allerede sagt det hele... ;o)

OK du får et svar
Selvfølgelig bruger jeg ikke toilet børsten, det er da for klamt og desuden er det et kvindejob.

...ikke spor. Tror faktisk, jeg var blevet skuffet, hvis du havde svaret anderledes? *G*
Du må endelig ikke lave om på dig selv, søde, for så har vi ikke nogen at sammenligne med, når vi skal ud og vælge interessante mænd.
Du ved jo nok: Uden mørket...ville man ej vide, hvornår det var lyst!
Knuz D.