Forskelsbehandling papbarnebarn

Min mand er ikke biologisk far for vores barn, men det gør ingen forskel for ham.
Hans forældre har også taget barnet til sig og hedder farmor og farfar. De har så også et biologisk barnebarn (min mands brors barn) som de nu holder sommerferie med for 2. år i træk. Vores barn har hele tiden været i familien og er ikke inviteret med. Sidste år undrede jeg mig ikke fordi de havde forældrene med til det biologiske barnebarn og ferien blev holdt på et tidspunkt hvor min mand ikke kunne holde fri fra arbejde, så det var naturligt at vi ikke skulle med. Men i år har de inviteret det biologiske barnebarn med på ferie uden forældrene, så jeg fik min mand til at brokke sig lidt over forskelsbehandlingen, men de siger at de kun tager barnet med for at aflaste moderen fordi hun er højgravid og at der ikke er flere pladser i bilen på denne tur, så vi spurgte hvorfor de så ikke gør noget andet med vores barn og de siger bare at det ville de meget gerne, men de kan ikke få mere fri fra arbejde, men de siger ja til at tage vores barn på weekend -dog har de først tid til september.
De er ellers rigtig søde ved barnet og giver også lige fødselsdagsgaver og julegaver, men er det her ikke forskelsbehandling af børnene eller er det bare mig?

mine forældre forskelsbehandler også.... jeg er enlig mor, det er min søster ikke...derfor aflaster de mig.
Jeg kan da godt forstå at de vælger at aflaste en højgravid... og med de andre ting du skriver, så er de da pragtfuldt papbedsteforældre.
Jeg synes måske du går i for små sko.
anonym

når de normalt giver lige gaver, så er det nok fordi din svigerinde er højgravid, som de siger. - du kan vel godt huske hvordan det er at være højgravid :-)
-måske tænker de sig om næste år, nu de er blevet klar over, at det er et problem.
Synes ihvertfald du skal være lykkelig over, at de er så glad for din søn, det kunne nemt have været meget anderledes :-)
god sommer.

Det er klart at hvis den ene part havde været enlig, skal der gøres en ekstra indsats, men at være højgravid uden komplikationer med en god mand, så har jeg svært ved at se hvorfor det i sig selv skulle gøre så stor en forskel for børnene.

Absolut NEJ det er ikke spor forskelsbehandling. Bedsteforældrene viser sig som nogle rigtige oomsorgsfulde mennesker. da moderen er højgravid kan jeg sanktens forstå deres bevæggrund for at tage deres søn med. Mon ikke de havde gjort det samme for din søn hvis du havde være i samme omstændigheder ???!!!!!!
Syntes du skal få den sure smag af forskelsbehandling ud af hovedet og så bare glæde dig over at du har nogle rigtig rare svigerforældre.

så kan man godt være dødtræt som højgravid og have brug for aflastning.
synes nu alligevel du skulle slappe lidt af og være tilfreds. Der er mange bedsteforældre der har så travlt med deres eget liv at de ikke engang gider deres
børnebørn.
Jeg har et barn, hvor faren ikke gider samvær og dermed har barnet ikke farfar og farmor.. som er først i 50 erne og er friske osv.
Tænk på hvor heldig du faktisk er i stedet for alt det brok.

Jeg har stået alene med et barn uden en familie der ville/kunne aflaste mig som meget som en weekend. Det blev gjort til et stort problem at jeg bad dem om det og de mente ikke jeg var mit ansvar bevidst osv. men til sidst gik min mor med til en weekend på betingelse af at flere andre familiemedlemmer dukkede op og stod for madlavning osv. Jeg skulle virkelig føle mig til besvær og der kunne ikke blive tale om 2 overnatninger i træk, da de mente det var synd for et 1,5 år gammelt barn at være så længe væk fra sin mor.
Så jeg er skam meget glad for at min mands familie gerne vil tage en weekend til september, men jeg er blevet i tvivl om de føler en forskel og det kan de jo ikke gøre for, men jeg synes det ville være synd for barnet at mærke en forskelsbehandling. Men du har ret jeg må se an til næste år.

Da jeg mødte min mand var jeg helt udkørt, og han spurgte om de ikke ville tage barnet nogle weekender. Først var de ikke meget for det, men de tog da 2 weekender med nogle måneder imellem, men de havde travlt med at fortælle mig, at de ikke havde savnet børn i familien -alligevel var de gode ved barnet.
Jeg kan ikke se hvorfor ikke andre faktorer end at være højgravid ikke skulle kunne give anledning til aflastning. Jeg har prøvet at være højgravid, men jeg har da også prøvet ting der var meget mere opslidende.

dine tvivl. Og skulle det ske igen næste år, synes jeg bestemt godt, du kunne tage en snak med dem, for at høre om du på nogen måde kunne ændre en evt. forskel behandling. For det er synd for barnet.
Forskelbehandling skal børnene nok lære ude i verden, men synes ikke det hører til i en familie.
Pyha sikken en dårlig opførsel din familie har, sådan noget glemmer man ikke.
Håber alt løser sig. :-)
vh også mor

...

svigerdatter som dig!
JA naturligvis er der forskel på dit barn og så på deres biologiske barnebarn. Det er bare så forbudt at sige det!!!!
Hvordan kan du forvente andet?
Du ville heller aldrig kunne elske et pap barn som du elsker dit eget. Blod er nu engang tykkere end vand!
Du er godt og grundig misundelig på din svigerinde, andet er der ikke at sige til det!
det er hårdt at have et barn på 1,5 år, man skal være over barnet konstant, og du lyder som om det er DIG der trænger til aflastning.
Du skriver at da du lige mødte din mand ville i gerne have hans forældrer til at tage barnet i nogle weekender, fordi du var helt udkørt - jamen hvad forventer du engentlig?
Jeg ville da i den grad også være lidt beklemt over at skulle påtvinges et barn i en weekend, der er så lille, man ikke rigtig kender!!!!
Jeg kan forstille mig DE med god grund har undret sig over at DU VAR VILLIG til at overlade dit barn til nogle mennesker barnet ikke rigtig kendte i en hel weekend.
Dårlig egoistisk mor tænker jeg!!!!!!!!
Så styr din misundelse, vær glad for du er modtaget af en god familie, og så tænk lige på at bedsteforældrer også har ret til at sige nej vi orker ikke at passe børn en hel weekend.
Det er DIT barn!

at blod ikke er tykkere end vand og at man godt kan holde lige så meget at sit papbarnebarn som det biologiske.. er jeg helt enig i din betragtning :-)
Hvis blod var tykkere end vand, ville mange fædre ikke skride fra deres børn og mange bedsteforældre ikke være ligeglade.
Jeg vil heller ikke overlade mit barn til andre end mine forældre, som kender barnet og kan tyde det`s signaler og dermed opfylde dets behov.
Når jeg finder en mand engang vil jeg ikke forvente noget af hans forældre, men glæde mig over, hvis de ville komme til barnets mærkedage osv være gode ved barnet og ikke ignorere det, når man er sammen osv. :-)
vh anonym

De kunne aldrig finde på at gøre det omvendt. På dem! Det er ikke fair!

hvorfor den forskel på børnene? De opfatter det jo.

læg ikke andre dine uheldige egenskaber til last!!!

Jeg er slet ikke misundelig på nogle her i verden. Jeg er slet ikke den type. Det med at jeg ikke tror de ville gøre det samme for mig var et svar på spørgsmålet. Og det med om de ville tage barnet på weekend i starten, da jeg var udkørt, var absolut ingen forventning, men kun mit argument for, at jeg ikke tror de ville gøre det samme for mig.
Faktisk gider jeg slet ikke at konkurrere. Min svigerinde er derimod den misundelige type, der ikke kunne hilse på mig fordi jeg var Københavner, model og havde født før hende. Jeg ville hellere spille ydmyg end at begynde at konkurrere, så jeg spiller altid ymyg overfor hende, for at slippe for den kolde skulder.
Det med blod og vand passer ikke altid. Min mand vil dø for vores barn. Hvis vi nogle sinde går fra hinanden vil han gøre alt for at få barnet så meget som muligt og dette er sandt.
Jeg har skam ingen forventninger, men jeg er bestemt ikke enig i, at det er dårligt og egoistisk at lade fremmede papbedsteforældre passe barnet. Det handler om tillid og jeg ville da ikke møde dem med mistro om de ville være gode ved barnet, så jeg stolede da på min mands ord om at det ville de være.

Jeg håber at vores barn ikke opdager at de igen i år kun ville have det biologiske barnebarn med.
For mig selv er det ligegyldigt, da jeg jo er voksen og jeg har aldrig fået forskelsbehandling som barn og lider derfor heller ikke af misundelse.
Men jeg er bange for om mit barn opfatter forskelsbehandling og bliver den misundelige type for det ville være trist.

må jeg hellere skære argumentet for at jeg ikke tror de ville gøre det samme for mig ud i pap.
Det hænger ikke sammen med utilfredshed med det gode de har gjort for os. Det hænger kun sammen med bemærkningerne om, at de ikke havde savnet børn i familien. Desuden er der faldet bemærkninger om at de mangler at have kendt barnet fra fødslen, hvilket er naturligt nok, men det fortæller også naturligheden i en forskelsfølelse og det bebrejder jeg dem ikke, men er bange for om vores barn skal føle en forskel, hvis de føler det.

Nu skriver du ikke noget om, hvorvidt dit barn har egne bedsteforældre. Men jeg har den holdning, at hvis mine børn en dag kom med egne og særbørn, så ville jeg UANSET hvad behandle mine "egne" børnebørn lidt anderledes end særbørnene - alene fordi særbørn ofte har familie til den anden side, som måske ikke tager samme hensyn til mine børnebørn. Åhh det blev lidt langt - men humlen er, hvis de tilløbende børn har deres egen familie, så behøver man ikke tage helt samme hensyn som hvis de ingen har! Kommer ungerne "kun" medbringende deres mor, er situationen en lidt anden. Jeg ville TILSTRÆBE en ens behandling, men ville i mange situationer formentlig alligevel gøre forskel - det kan ikke undgås! Jeg forstår dig godt, men synes du går i for små sko! Har dit barn kommenteret situationen - hvis ikke, så er det ikke noget der er blevet bemærket og du skal lade det være.

Hvis barnet havde kontakt til sin biologiske familie på faderens side, men der er altså ingen kontakt, da faderen ikke vil kendes ved eget barn og farmor og farfar vil heller ikke kendes ved deres barnebarn.
Da papbedsteforældrene har valgt at tage barnet til sig og kalde sig farmor og farfar, synes jeg det er synd for barnet, hvis det skal mærke en forskel. Jeg spekulere mest på fremtiden når børnene bliver større og mere bevidste om eventuel forskelsbehandling. Lige nu er barnet ikke større end at jeg kan forsøge at lægge vægt på andre ting. Men jeg tør ikke få flere børn, for bedsteforældres forskelsbehandling af søskende er endnu værre end forskelsbehandling af fætre og kusiner.

Hvis papbedsteforældrene selv af egen fri vilje har valgt at tage barnet til sig er situationen jo en helt anden. Så er det dårligt, at de ikke kan leve op til rollen som bedsteforældre - og så er det forståeligt, at du er knotten. Og jeg ville måske som du også overveje en ekstra gang om jeg ville bringe flere børn ind i den familie. Når det så er sagt, så skal du ikke sende din mand ud i kamp for dit barn alene. Det er jo et familieanliggende. Tag en snak med dem sammen - det handler formentlig mere om tankeløshed end direkte ondskab - og fortæl dem, hvad hele denne situation gør ved dig.
Men prøv for din egen skyld at undgå, at du fremover lægger mærke til ALT hvad de "arme" bedsteforældre gør - for der kan jo godt gøres forskel, hvis forskellen gøres mod alle børnebørnene, hvis du forstår, hvad jeg mener. Man giver det barn, der trænger i situationen ;-)
Held og lykke

... din formulering om, at "du fik din mand til at brokke sig lidt". Du kan ikke være bekendt at bruge ham som sendebud, og det vil skabe problemer på længere sigt, hvis du støber kugler og lader ham om at sende dem af sted.
Jeg synes ikke, du skal så meget som tænke på, hvad fremtiden evt. måtte bringe dit barn af grunde til at misunde sin fætter/kusine. Det er slet ikke sikkert, problemet opstår, men hvis du allerede nu ruger over det, risikerer du at overføre din frygt til dit barn, som i så fald VIL føle misundelse.
Det var kikset af dine svigerforældre at sige, at de ikke havde brug for børn i familien - eller hvordan, de nu formulerede det - og jeg ved godt, at den slags bemærkninger er svære at få ud af systemet, for vi er nu engang meget sårbare, når det gælder vores børn. Alligevel synes jeg nok, de har gjort skaden god igen ved dels at tage dit barn i nogle weekends tidligt i jeres forhold - personligt havde jeg aldrig overdraget mit barn til mennesker, jeg ikke kendte særligt godt, og slet ikke inklusive overnatninger - dels ved at give "lige" fødselsdags- og julegaver.
M.h.t. gaverne synes jeg i øvrigt også, du skal lade være at fokusere på dette fremover. Jeg finder det vigtigst at give det, folk - børn som voksne - ønsker sig eller som jeg synes passer til dem, og der kan let være forskel på beløbet til de enkelte fra år til år.
Undgå at bekymre dig om "skuffelser, der måske slet ikke går i opfyldelse".

- har din svigerinde virkelig sagt, at hun var misundelig, fordi du var københavner, model og havde født før hende? Jeg kan ikke med min bedste vilje se nogen grund til, at en voksen kvinde skulle misunde en anden for disse tre ting - det lyder umodent og mærkværdigt i mine ører. Er du helt sikker på, det forholder sig sådan?

er komplet skør og psykisk ustabil og fuld af løgn, det er jo fuldstændig til grin hvad hun skriver !
INGEN er misundelig på at være københavner , hvorfor i alverden skulle hun da være det?
Hvad er forskellen på at være fra jylland eller københavn?
og hvorfor i alverden skulle hun være misundelig på at føde senere end dig???????????
Jamen kan du ikke selv hører du lyder plat????????
Og jeg nægter at tro på at en kvinde der lyder SÅ TOM HJERNET evner at forstå hvad fotografen ønsker af posering, så jeg tror ikke på en fis på at forfatteren skulle være model!!!!!!!!
til sidst må jeg endnu engang sige, hvor er jeg glad for du ikke er min svigerdatter, du er da en som rigtig kan ødelægge en god familie med masser af ingtriger og problemer, skabt af dig selv som ikke eksisterer, men som kan splitte din mand fra hans familie.
det er vel også derfor din eks mand og far til barnet og hele hans familie ikke vil have noget med dig og dit barn at gøre, fordi du er skingrende skør?

men man lytter ikke til mig i den familie. Man afbryder mig inden jeg når til pointen.

Hun har ikke sagt det direkte, men hun har flere gange nævnt for mig, at sådan noget med modeller overhovedet ikke interesserer hende -også selvom jeg ikke har snakket om det.
Det med at jeg har født før hende kom frem ved at hun dengang var gravid og fortalte mig at det var farfar og farmors første barnebarn, trods mit barn lige havde lært at sige fafar.
Det med Københavner kommer tydeligvis frem, da jeg nævner noget med at de da bor dejligt ude på landet, svarer hun negativt: "Kalder du det her landet". (De bor ca. 10 km fra en by).
Så lagde jeg ligesom 2 + 2 sammen!