Forsvinder en forelskelse?????

Hvor lang tid er man forelsket i et forhold, altså som man var i starten?
Er det noget man er hele livet i sin partner, eller er det noget som delvist aftager jo længere tid man er sammen, og dermed bliver til det at elske den anden?
Eller fungerer et forhold kun hvis man hele forholdet igennem er lige så forelskede som de første par år?

forelskelsen forsvinder langtsom efter et stykke tid. Det er måske meget godt, for det, der sker i hjernen på en forelsket person, svarer lidt til psykopati *s*
Hvor lang tid man er forelsket er lidt svært at svare på. Hos nogle stopper det efter en 7-8 måneder, hos andre efter et par år. Det kan komme lidt an på hvor ofte man ser hinanden etc.
Nogle mennesker tror kærligheden er slut nåt man ikke længere går rundt i "psykosen". Men det er altså her den sande kærlighed skal stå sin prøve!
Mennesker der har været i længervarende forhold oplever, at man kan blive forelsket i hinanden på ny. Altså man vil kunne opleve forelskelsen igen og igen i glimt i det lange forhold.
Det er jo en meget smuk ting, at kunne have en livslang partner man bliver ved med at forelske sig i *s*

Det er med kærlighed som med had - der er ingen regler for hvor, hvornår, i hvem, hvor meget eller HVOR LÆNGE...
Efter min mening kan man sagtens elske og være forelsket samtidig. Det ene udelukker ikke det andet.
Jeg tror det er rigtigt, hvad Tinep skriver, at nogle er forelskede de første par mdr, hvorefter den lige så stille forsvinder og nogle forelsker sig igen og igen i sin partner gennem hele livet... men jeg tror til gengæld også det er noget men til dels selv er herre over! Forstået på denne måde:
Man kan selvfølgelig ikke sige "Nu vil jeg være forelsket..." eller "Jeg vil være forelsket for evigt...", men man kan krydre sit forhold på en sådan måde at forelskelsen vare ved. HVORDAN man gør det er individuelt tror jeg og jeg tror det er en svær kunst.
Jeg selv er forelsket på 3. år i min kæreste og det er der flere grunde til. For det første har jeg 100% tillid til ham! Det betyder at han ved ALT om mig og omvendt. Han ved hvilke ting der irriterer mig og dem undgår han - sådan er det også omvendt. Selvfølgelig kan vi diskutere og være uenige, men vi er meget sjældent uvenner. Han ved hvilke ting jeg elsker og dem veksler han imellem at gøre - sådan er det OGSÅ omvendt :o) En meget vigtig detalje er dog at gøre de gode "forkælelsesting" så sjældnt som muligt... Det kan nok virke underligt, men ellers bliver det trivielt, forudsigeligt og til sidst kedeligt... Det kan være massage, blomster, morgenmad på sengen eller at blive skrubbet på ryggen i badet. Det er svært konkret at sige hvor tit det sker - det må man føle... Det kan også være mindre ting som en kilde/bryde tur, en byttetjans (dvs. at han fx tager den opvask jeg burde have taget eller en tøjvask eller en indkøbstur, en kold øl eller en kop kaffe på et tæppe ude i haven osv. Sidst men ikke minst ved han hvad jeg kan lide af sex - og sådan er det selvfølgelig også omvendt :oD Jeg tror sex er vigtigt i et forhold! Jeg siger ikke meget sex. Jeg siger heller ikke lidt sex. Men jeg siger den rigtige slags sex. Vi er heldigvis enige om hvad vi kan lide og vi har været 100% åbne for hinanden og har fortalt, hvordan modparten kan gøre det for, at det bliver så godt som muligt for en. Det betyder jo også at man tænder totalt på den anden. Det gør det i al fald for os...
De tre ting lagt sammen: Viden om ting der skal undgåes, viden om ting der forkæler og er gode og viden om hvilken sex der er godt - det er i al fald en del af nøglen til hvordan forelskelsen stadig blomstre på 3. år hos os... Også selvom vi bor i hus sammen og har børn :oD
Venlige hilsner.
P.