Forældre ødelægger børns selvtillid

http://fpn.dk/liv/born_unge/article1519800.ece
Nu indeholder overskriften godt nok at det er møderne, som underminere men i artiklen står der at fædrene spiller en lige så stor rolle, derfor mener jeg at der skal stå forældrene og ikke trække det ene køn frem som den store synder.
Tænker du over, hvordan du påvirker dine børn med dine udtalelser omkring dig selv og det modsatte køn ?
Jeg har altid ment, at hvis moren har dårligt selvværd, så får datteren det også...men nu er der jo en grund til at moren har dårligt selvværd 😉
Desuden så har faderens syn på kvindekønnet også en stor betydning...
Så tænker du over, hvordan du påvirker dine børn ?

>> Så tænker du over, hvordan du påvirker dine børn❓<<
Det tror jeg de fleste forældre gør.
En anden tænkevækkende ting er, at børn af enlige mødre klarer sig langt dårligere senere i livet, end børn af enlige fædre.

Selvfølgeligheder om børn:
Af hvemsomhelst

Et barn, som kritiseres, lærer at fordømme.
Et barn der får klø, lærer at slås.
Et barn, som hånes, bliver genert.
Et barn, som udsættes for ironi, får dårlig samvittighed.
- men et barn, som opmuntres, lærer selvtillid.
Et barn, som mødes med tolerance, lærer tålmodighed.
Et barn, som får ros, lærer at påskønne.
Et barn, som oplever fair play, lærer retfærdighed.
Et barn, som oplever venskab, lærer venlighed.
Et barn, som oplever tryghed, bliver tillidsfuldt.
Et barn, som er elsket og får knus, lærer at føle kærlighed i verden

... som det er sagt/skrevet - gracias ;-)
1-2-3

rigtigt skrevet,Dulkis.Gid alle forældre kunne/ville leve efter dette,så ville verden se anderledes ud .

farens skyld.
Det er altid ham, der er skyld i kones dårlige selvværd.
Faren er ikke i stand til at påvirke datterens selvværd i positiv retning, hvis moren har det skidt.
Og naturligvis har far altid et middelalderagtigt kvindesyn, som får Taleban til at fremstå som rødere en enhedslisten.
Børn bør opdrages i et lesbisk kollektiv!!!!!
Det kommer der nemlig stærke piger og rigtige mænd ud af!

To ligeværdige forældre. Det er hvad jeg ville nøjes med.

Jeg tror, at vi mødre generelt trækker mere i den negative retning, end fædrene gør. Jeg kender masser af kvinder - også unge, smukke, smækre - som har nærmest konstant fokus på deres udseende og højlydt beklager sig over usynlige deller, tilløb til appelsinhud, påståede skæve øjenbryn osv. osv. - men jeg kender ikke mange mænd, hvis nogen overhovedet, som stikker til deres koner med bemærkninger om de samme emner. Tværtimod er de oftest dødtrætte af at høre om disse "problemer" og giver udtryk for, at de synes, deres elskede er dejlig, som hun er.
Når jeg overhører (slanke) piger helt ned til 10-årsalderen tale om kalorier og slankemad, så tror jeg heller ikke, det er deres fædre, der har lært dem at have fokus på dette.
Jeg er overbevist om, at langt de fleste forældre tænker over, hvordan de påvirker deres børn - men jeg tror, mange mødre glemmer, at deres optagethed af deres eget udseende og deres klager over diverse skavanker påvirker deres døtre - også, selv om bemærkningerne slet ikke er møntet på dem. Vi kan fortælle vores piger nok så mange gange, at de er perfekte og skønne og smukke, som de er - men hvis vi samtidig viser dem, at vi både i tale og handling opfatter vores egne kroppe som "forkerte" eller fejlbehæftede, så er det klart, at de vil overtage dette syn på kroppen - at den er potentielt fejlbehæftet.
Og så tror jeg også, at vi kvinder indbyrdes har en langt større indflydelse på hinandens dårlige selvværd end mændene - det er os, der gejler hinanden op til at plukke øjenbryn, barbere ben, købe modetøj for mindre formuer osv. osv. - jeg har endnu aldrig hørt en mand efterlyse, at hans partner fik lavet manicure eller investeret i et par jeans i det helt nye snit.
Måske er jeg bare omgivet af usædvanligt flinke mænd, men jeg tror faktisk ikke, de er så usædvanlige.

Jeg er enig i at vi "tøser" påvirker hinanden og vores børn hvad angår forfængelighed langt mere end mændene, men...
i flere forhold (langt fra alle) giver manden kvinden større opmærksomhed når hun har gjort noget ud af sig selv og den ekstra opmærksomhed prøver kvindne så at opnå hele tiden.
Personligt går jeg knap nok til frisøren, køber genbrugstøj og bruger aldrig makeup, for jeg vil hellere bruge mine penge på fornøjelser, men jeg er skam ikke hellig af den grund.
Jeg har nemlig et meget dårligt selvværd når det kommer til det at være mor. Er så usikker at det er til at tude over indimellem og det tror jeg kan påvirke min datter i lige så negativ grad som andres forfængelighed påvirker deres børn.
Hvad mener i? er det usikkerhed generelt eller kun usikkerhed omkring de overfladiske ting der er negativt?

Jeg er ikke helt enig
"Et barn,som kritiseres,lærer at fordømme"
Jeg er altid blevet kritiseret. Jeg er bange for at være uretfærdig.
"Et barn, der får klø, lærer at slås".
Jeg har fået mange klø, jeg er imod at slå.
Resten er jeg helt enig i. 😉

hvorfor mon det ?
I hvert fald er du snæversynet. Det er det sjove ved at læse og forstå...i stedet for at spørge ind til, hvad der menes så gisner man ud fra egen erfaring og lidt ensporet perception.
tillykke med det.. håber du vågner fra psykosen.
Jeg påpeger blot at det ikke kun er morens syn der spiller ind som artiklen lægger op til men hele miljøfaktoren og den har moren også været underlagt :-)
Kom over den kønsdiskriminering du synes at se og se verden....😉

Jeg mener blot ikke det kun er møderne men hele samfundsudviklingen og selvfølgelig har fædrene også en indflydelse.
En del fædre der ikke har kontakt til deres pigebørn eller ikke ønsker samvær med dem fordi de er skilt fra dem giver dem faktisk lavt selvværd.
indlægget er ikke ment som en kønsdiskriminering af nogle køn selv om nogle kunne opfatte det således.
Når det så er sagt, så synes, jeg at dit indlæg har gode tanker..
En ting jeg har undret mig over er jo den stigning af overvægtige børn.. men kommer så til at tænke på, at førhen da cyklede jeg syv kilometer for at besøge min veninde, hvorimod børn i dag bliver kørt rundt her og der... Der er mere fokus fra medier på kroppen, sundhed end da jeg var barn.
Så miljøfaktoren er stor.. og voksne bliver jo også påvirket af medier og hinanden..
Kvinder har en tendens til at sammenligne sig med andre kvinder mere end mænd har den tendens selv om jeg synes den kommer snigende efterhånden.

Hvad mener i? er det usikkerhed generelt eller kun usikkerhed omkring de overfladiske ting der er negativt?

Den vil jeg lige tænke over eller se om der ikke skulle dukke et godt svar op...

Jeg forstår din holdning til at slå. Jeg er selv imod at slå selvom jeg blev slået af min mor da jeg var teenager.
Der er bare lige det at når jeg bliver meget meget vred kan afmagten få mig til at tænke i baner om at slå - på trods af min overbevisning. Det mener jeg er min mors skyld og hun har selv den samme konflikt fordi hun også blev slået som barn.
Da jeg "kun" blev slået som teenager og altså ikke er rigtig vokset op med det, har jeg et noget bedre grundlag for at bryde den onde cirkel, og jeg har og vil aldrig nogensinde lægge hånd på et barn.
Har du aldrig haft nogle mén efter at være blevet slået? I form af usikkerhed eller voldsomt temperament?

Hmmm du følte dig i hvert fald ramt af, at artiklen nævnte kvinderne som den primære årsag.
Og du følte dig ramt nok til at lave et indlæg om det ;-)
Men bare rolig - du har helt ret: Mor er den bedste (og eneste) i verden.
Især når det kommer til hvem der skal have forældremyndigheden.
Lyder jeg en smule bitter???
Ja for h......
Her er NETOP et punkt, hvor der IKKE er ligestilling - og hvor der er kønsdiskriminering.

Nej, jeg tænker aldrig på at slå, men måske er det fordi jeg ikke er så stærk. 😉
Nej, jeg bryder mig faktisk ikke om det.
Temperament har jeg altid haft, på den måde, jeg kan godt smække med døren og råbe op, men heller ikke mere. Jeg kan godt blive rasende. En gang gik jeg lidt amok, og jeg har fortrudt det lige siden, hvis jeg skal være helt ærlig og det skal jeg.
Men skade har jeg taget. Netop i form af usikkerhed. Jeg føler altid, jeg ikke er god nok.
Jeg er altid bange for, at det jeg gør ikke er godt nok. Selv om jeg kan se, det jeg gør er lige så godt, som andres. Derfor tager jeg aldrig styringen, når der er andre. Jeg kan godt,hvis jeg skal.
Nej, jeg har ikke et voldsomt temperament, men jeg har temperament.
Det er ikke sandt, når nogen siger: Jeg har aldrig taget skade af bank. Det gør man.
Jeg har fået mange bank. Både af min far og mor. De har vel selv fået bank som børn.
Men de skulle have været kloge og brudt det, som jeg har gjort.
Jeg kunne mærke, det bestemt ikke er sundt. Jeg blev ikke slået som teenager "kun" som lille, men jeg husker det. Jeg ved ikke rigtig om jeg har tilgivet det.