Han manipulerer min datter for groft!

Jeg kan snart ikke holde til det mere.
Min datter på 8 år bor hos sin far på Bornholm.
Det har hun gjort i 4 år nu.
Vi har fælles forældremyndighed, og i starten lod jeg ham bestemme hvor når hun skulle komme og besøge mig, indtil jeg fik nok(der gik længere og længere tid imellem). Jeg kontaktede statsamtet og fik lavet en fast aftale om samvær.Nu er det bare sådan, at jeg ikke kan snakke i telefon med min datter, uden at han sidder og lytter med og kommenterer alt hvad jeg siger. Han fortæller også hende hvad hun skal sige og det er sgu synd for hende!
Jeg ved at hun er lidt bange for sin far(det var jeg også da jeg boede sammen med ham). Han er en meget temperamentsfuld mand, og når han drikker, som han tit gør, går det lige i knytnæverne. Han er en typisk "eneboer" som ikke har nogen venner(de bliver meget hurtig trætte af ham fordi det er kun ham der har ret i alting - ellers kan de få nogen på hovedet osv). Han har nogen sære meninger med at det kun er ham der duer, og det har nu gjort at min datter heller ingen venner har, og alle er bare dumme!
Een ting er at han opdrager hende på den måde... men jeg kan ikke engang snakke med hende uden at han skal "bestemme" alt hvad der skal siges.
FX. snakkede jeg lige med hende og fortalte hende at hendes flybillet var gået i orden til hun skal komme og besøge mig - så sagde han i baggrunden:"Det var da uheldigt!" Og min datter ved ikke hvad hun skal sige og gøre snart.
Jeg kan mærke på hende at hun ikke har det så godt psykisk. Nogen gange når jeg sidder med hende, begynder hun at græde lige pludseligt, og kan ikke sige hvorfor..
Og jeg ved at selvom hun kunne sige det, så ville hun ikke gøre det pga sin far.
Hvad skal jeg stille op?
Jeg ved det ødelægger min datter på længere sigt.
Jeg har kontaktet advokater på nettet og spurgt om min chance til at få hende, men eftersom hun har boet der så længe - 4 år nu - er mine chancer meget ringe.
Hjælp mig, jeg er så ked af det på min datters vegne. Hun har ingen veninder mere, hun sidder bare sammen med sin far, som mener, at alle andre end de to er idioter!

jeg forstår godt af du er ked af den måde DIN datter bliver opdraget på... jeg er godt nok kun 17 år og det kan godt være du ikk kan tage mig seriøst, men jeg ville virkelig ønske for dig at DIN datter kunne bo hos dig... faktsik syntes jeg slet ikk det lyder som om hendes far er i stand til at have et barn hvis han drikker osv.
noget jeg så ikk forstår er hvordan det kan være du har så ringe chancer for af få hende..! hvis ikk han opdreger hende ordentligt så burde det da være ved sit rette af du får hende for dig selv... men har du snakket med børne og ungdoms forvaltningen om hvad der er du kan gøre.. mener godt du kan kontakte dem og spørge om råd...
M.v.h Kim

Undskyld mig, men hvorfor bor hun hos sin far, hvis han drikker og er voldelig. Jeg er stor tilhænger af, at fædre tager sig af deres børn, da jeg mener, at de generelt er bedre forældre - for ældre børn - men ikke hvis de slår. Det har også betydning for statsamtet, så mon ikke du overdriver lidt?? Ellers tillod de vel ikke, at hun bor hos ham - med mindre du er endnu værre??

Jeg synes, at det lyder som et vaskeægte mareridt, det liv, som din datter går igennem og at du som den anden forælder har pligt til at kæmpe for hende og hendes tarv!!
Kontakt din sagsbehandler i dit lokale socialcenter, få en tid til at snakke med vedkommende om din og din datters situation.
Om hvorvidt barnet tager social og/eller psykisk og/eller fysisk skade af at bo med sin far, om barnet skal fortsætte med at bo der, om barnet evt. skal anbringes udenfor hjemmet og muligvis opnå mulighed for at bo hos dig i stedet.
Det er ikke godt for dig, at du har opgivet din del af forældremyndigheden, men du kan jo sætte ord på, om hvordan du har det med det, hvordan du har det med tanken om, at din datter nu har det værre end før, hvordan du vil have det med at gøre din del for at forbedre dit datters liv..
Hvis du bor i København kan du evt. kontakte Boligfonden for Enlige Mødre og Fædre og bede om råd til din situation.
Boligfonden bor på Heimdalsvej 4, 2200 Kbh. N, med telefonnr. 35 83 68 86

Held og lykke, mest på dit barns vegne!!

Grunden til at hun bor hos sin far:
Da vi gik fra hinanden efter 7 år, havde jeg hende hos mig, men pga alt den gæld jeg havde fået tilskrabet mig i løbet af vores forhold (han havde huset og kunne sælge det med god fortjeneste) så så det sort ud, og jeg havde til sidst ikke andet at gøre end at flytte i campingvogn på min arbejdsplads og knokle gælden af så vi overhovedet kunne få mad på bordet.
Jeg aftalte med hendes far, at hun boede hos ham i et år, indtil jeg kunne give hende en ordentlig opvækst og mad på bordet!
Det var en klar aftale at det kun skulle være et år. Men da det år var gået, ville han ikke give slip på hende igen. Han sagde: "Du får hende fandme aldrig mere tilbage!" Jeg gik selvfølgelig ned med flaget og var meget ked af det, jeg kontaktede statsamt og advokat, men allerede der, havde jeg dårlige chancer for at få hende tilbage da hun nu havde fået omgangskreds osv...
Han slår IKKE min datter (endnu) - han har kun været modbydelig voldelig overfor mig og hans tidligere venner. Den måde han er på er bare psykisk nedbrydende...
Men jeg er meget sikker på han ikke slår hende.

Vi har stadig fælles forældre myndighed... Men det er åbenbart ikke så meget man kan bruge den til. Det eneste jeg har gjort(galt men kunne ikke gøre anderledes) var at hun skulle bo der i et år. Men på det tidspunkt var det det bedste for min datter...

Selvfølgelig ville jeg det. Jeg har selv haft en skidt barndom, og brænder for at gøre det bedre for min egen datter...
Jeg ved hvad hun har brug for af kærlighed, og sørger også for at hun har det godt når hun er hos mig, og jeg siger ikke en masse dumme ting om hendes far i hendes påhør, det har hun ikke brug for! Og gid hendes far ville forstå det.
Det er bare så svært at bevise når det er på denne måde, at hun ikke har og vil få det godt hos sin far.
Jeg har kontaktet hendes skole, for at høre hvordan hun trives, men de svarede aldrig. Det eneste de har gjort, er at sende nyhedsbreve fra skolen.

For et par år siden fik han en betinget dom for trusler om vold mod politiet, da de anholdt ham for spirituskørsel. Jeg kan bare håbe på, at han laver rav i den, og håbe på min datter ikke bliver direkte indblandet.
Min datter og han ringede til mig engang hvor de var ude og køre på hans scooter sammen, og jeg kunne høre på ham han havde drukket - det var fandme ikke sjovt og jeg kunne bare bede til gud om at der ikke skete noget med min datter.
Det er også en ting ved det, at man er skide nervøs hele tiden, for at der skal ske hende noegt, fordi han ik tænker sig om, når sprutten går ind.
Og her fornylig hvor en bonde var gået amok på Bornholm og skød på alt hvad der kom i nærheden...
Der skulle han også lige hen og se mens det skete- det værste var så bare at han tog vores datter med.
Det synes han bare er sjovt.
Og de ting min datter fortæller, med at hun synes det er sejt at sparke og slå drengene i skolen, at den hund de skal have skal være en dræberhund osv. Og hendes kat nakker alle osv.
Ja, jeg ved det lyder næsten for mærkeligt, men han er en meget speciel mand, og det smitter alt for meget af vores datter!

som jeg ser det.
Jeg tror du skal tænke mindre på de reelle chancer lige nu for at få overført forældremyndigheden.
I stedet vil jeg foreslå dig nogle konkrete ting:
Du må samle juridisk holdbare beviser for din datters tilstand, og for din ex´s opførsel.
Du kan f.eks. skrive med ham, og lade hans negative svar indgå som bevismateriale (han vil sikkert ikke svare dig/ eller svare dig negativt?)
Du kan bånde samtaler med både ham og din datter. Det er ikke lige til at få optageudstyr til det, men spør dig for i din lokale telebutik om hvordan du får det.
Lav dernæst afskrifter af samtalerne, hvor det er tydeligt, at din datter har det dårligt, eller hvor han sidder og styrer hende.
Statsamterne tager ikke imod bånd, men du har ret til at vedlægge afskrifter af bånd.
Sålænge I har fælles forældremyndighed har du også ret til at kontakte hendes skole, gør det mhp. først samtaler med klasselærer og hvem der ellers er tæt på hende. Forhør dig om hedes trivsel nu. Og forhør dig især om hun har forandret sig, og hvordan.
Begynd så med en god advokat, at sende materialet i en overskuelig form til statsamtet.
Og bed om en børnesagkyndig rådgivning for dig og din ex, hvor I skal tale om dels hvordan han manipulerer din datter, så hun bliver ulykkelig.
Tal også om hvad en god hverdag for hende er. Bla. at hun skal have støtte til venskaber. At hun skal være tryg i sin kontakt med dig. Og find andre punkter, der påvirker din datter.
Tal og skriv KUN om hvordan din datter har det, hvordan hun trives (ikke trives), og hvad du konkret (beviseligt) ser det kan skyldes (hans alkohol, hans kontrol af hende og manipulatioer).
Det der taler til din fordel, er at du kæmper for at holde kontakt med hende trods ham.
Og at du nu tager ansvar som forælder, da du ser at hun ikke trives.
Det kan godt være at advokaterne du har skrevet med mener chancerne er små for forældremyndighed, men det må du blæse på. Din datter mistrives, og med et år el. to på den måde, har du masser af stof til at få din sag bedre for hver måned.
Frisk mod - kæmp for din datters ret til et godt børneliv.
I øvrigt er hun nu så gammel, at hun skal høres af Statsamtet mht. hvor hun vil bo. Vil og kan du have hende boende?
Jeg synes ikke det lyder til at du står så dårligt ud fra det du her har skrevet. Dog, har du selv et misbrugsproblem eller et socialt ustabilt liv (feks. skiftende bolig, arbejde, kærester) så er der noget du selv må rydde op i, hvis du vil stå "rent".
kh,

i fht. din ex mands vold ovf. dig i Netværk for voldsramte kvinder.
De har tlf. 70 266 112 - hver aften 20-22.
www.netvaerk.org
Der er en hel del kvinder, der sidder i samme, eller lign. situation som du. Og der kan du få støtte. der er lokalgrupper over det meste af landet.

Jeg har været en del på krisecenter dengang jeg var sammen med ham. Det var dem der hjalp mig til at komme derfra.
Jeg vil bare have min datter ikke skal lide nød - og det er sgu næsten umuligt at gøre noget ved det.
For heldigvis slår han hende ikke (endnu) - men det andet er psykisk vold. Og hun får fandens svært ved at være sammen med andre mennesker, hvis hun fortsætter udviklingen med at blive som sin far :-(

som ind i 100.
At skolen ikke svarer dig, er ikke ok. Det har de pligt til pga. fælles forældremyndighed. Så på den igen. Du må blive ved indtil du har tilfredsstillende oplysninger.
Det gælder i øvrigt på alle fronter, med det arbejde du står foran nu. Du skal ikke regne med specielt stor hjælpsomhed eller velvilje, - alle har for meget at lave, og det er en problematisk sag du åbner for. MEN DEN SKAL ÅBNES, for som du siger trives dit barn ikke, og kommer ikke til det.
Desuden skal det tages alvorligt at han både er voldelig og har et misbrugsproblem.
Mht. om han er voldelig overfor din datter allerede, er der meget der tyder på det fordi hun f.eks. bryder grædende sammen uden tilsyneladende grund.
Vold kan også være rent psykisk, og den form for vold kommer altid før den fysiske vold.
Du kan læse mere om psykisk vold på:
www.kvinderikrise.dk
¨Jeg håber for dig og dit barn, at du finder kræfterne og den `STORE stædighed frem så du kan hjælpe hende til et normalt børneliv, uden vold, uden misbrugende forælder, og med legekammerater.
En tryg og glad hverdag, hver dag.
Men det kræver meget af dig kan du lige så godt indstille dig på. Og du skal ikke lade dig spise af med utilstrækkelige svar, eller mangelende svar fra de myndigheder du henvender dig til.
Du må blive ved med at kræve af dem, at de skal svare dig fyldestgørende. Evt. med hjælp fra en advokat.
Mødrehjælpens advokater kan evt. rådgive dig gratis i opstarten:
tlf. 33 121 121
flere kh.

Det var et opløftende svar - jeg har også tænkt mig at gøre noget ved det. Det værste der kan ske, er at jeg mister den fælles forældremyndighed i en sag, og at hun skal blive boende hos ham.
Jeg har ikke noget misbrugs problem af nogen art og har heller aldrig haft det.
Min kæreste har jeg kendt i snart 3 år nu(vi bor sammen) . Jeg har dog været nødt til at flytte en del bla. pga arbejde og lige nu har jeg ikke noget arbejde, men arbejder hårdt på at få det!
Jeg vil meget gerne have hende boende, og kan også sagtens.
Men muligheden er nok større når jeg får et arbejde, selvom hendes far ikke har haft arbejde i 5 år nu!
Jeg har gået i skole de sidste par år. Og før det haft fast arbejde hele tiden.
Takker for svaret! :-)

at de kan manipulere også statsamternes sagsbehandlere mfl. til at tro, at de lever et normalt liv, at de ikke er voldelige, og at de ikke har et misbrugsproblem.
Og så bliver det modpartens (her moderens) ansvar at fremskaffe dokumentationen, bla. via at datteren trives så elendigt.

at sige at hun er 8 år og bliver 9 til sommer, så hun er nok ikke gammel nok endnu til selv at bestemme. Men jeg tror heller ikke hun vil" dolke" sin far i ryggen. Hun er jo nervøs for ham ligesom jeg var. Og jeg var mange år om at få modet til at flytte fra ham.

det vigtigste er ikke om du har et arbejde, hvis du uden job kan byde barnet en god og tryg hverdag.
Så det ser ud til at du og din nye kæreste nu må beslutte jer for hvor I vil bo, fast. Og at det er et rigtig børnevenligt sted, så det bliver meget tydeligt for myndighederne, at du er dybt seriøs mht. at kunne byde din datter en god hverdag.
Fast bopæl betyder MEGET ifht. at få barnet boende. Så der var endnu en opgave til dig... ;o)
I øvrigt har samvær og forældremyndighed ikke nogen sammenhæng. Du kan altså køre sager på både forældremyndighed, og samtidig søge om at få langt mere samvær end nu, bla. begrundet med at datteren trives så dårligt hos faderen nu.
hvis du vil have navnet på en advokat, der er vant til den her slags sager, hvor manden er så "tvivlsom" som du beskriver din ex. kan du prøve at ringe til advokat Vivian Jørgensen i Kbh.: 33 22 66 72

Men hvordan skal jeg kunne bevise at han drikker.
Jeg ved det efter 7 års samliv! Og han har mistet kørekortet 2 gange pga spirituskørsel - men hvordan ellers?
Men jeg vil prøve dine råd af helt sikkert - mange tak. Nu har jeg lidt ekstra gå-på-mod:-)

på at have levet i et voldeligt forhold, også for din datter.
Jeg kan virkelig anbefale dig at kontakte netværket for voldsramte kvinder, for at få støtte. www.netvaerk.org
kh

siden han har mistet kørekort 2 gange. Godt.
Jeg ser din sag sådan, at du virkelig må trække på al den hjælp du kan få - og der er mange (desværre) der har stået/står i lignende situation.
Ring endelig også til mødrehjælpen - der kan du også få tilknyttet en sagsbehandler, som er DIN støtte! (og ikke som i kommunernes familierådgivninger, en der kan gøre front mod dig.) Jeg har haft enormt støtte fra en fra mødrehjælpen, også i fht. møde i Statsamtet med min ex.
Så på med vanten - ring rundt, fortæl din situation, og spørg hvordan de kan støtte dig.
(alene er det alt for svær en kamp, og din kæreste ville blive kørt flad, hvis han er eneste store støtte i de måneder/ år der venter... Så ræk ud og tag imod :o)
kh

sige noget til min datter om det med retssag osv.
Hun har jo nok at slås med, og jeg kan ikke lide hvis jeg skal gøre hende mere nervøs, hvis du forstår hvad jeg mener. Hvis jeg på et tidspunkt siger til hende at jeg vil prøve at få hende hos mig, så vil hun jo blive bange for sin fars reaktioner! Skal jeg bare lade helt være med at sige noget eller hvad skal jeg gøre?

Du må bare kæmpe fx via statsamtet igen det er jo barnets tarv der skal ses på. Du har spillet dine kort dumt tidligere, da du lod hende bo ved en mand der både var/er voldelig og drikker alt for meget... statsamtet vil se på om du kan tilbyde hende bedre leveforhold end hos hendes far.
Held og lykke om ikke andet håber jeg at dit barn ”overlever”

der er altid en anden side af historien. Jeg synes ikke at vi skal glemme det i denne debat..

vil det nok være bedst kun at fortælle hende ting, der er helt sikre kommer til at ske og får direkte indflydelse på hendes liv.
Dvs. begræns, helst udelad, flest muligt at dine bekymringer. Bær dem selv. INvolver ikke hende i dem. Heller ikke i hvor svært det er.
Mødrehjælpen har også gratis psykologbistand, netop nogen der er hamrende gode til at hjælpe børnene. Bed om en rådgivende samtale med sådan en i mødrehjælpen også. De kan give dig dybt kvalificeret vejledning og støtte, både dig og din datter.
Alternativt kan du kontakte det lokale krisecenter og bede om en mor-barn samtale med afsæt i din exmands voldelige og misbrugs adfærd. De er også vildt gode til at hjælpe.
Du kan maile til mig på kvinde40@sol.dk hvis du vil have lidt mere at vide om krisecentrenes mor-barn samtaletilbud.
kh

kræver at den anden part kommer med sine indlæg. Det kan du ikke tage højde for her, mener jeg.
Men et tydeligt signal, er at datteren har det så elendigt, mistrives. Der er altså noget alvorligt galt.
Og kvinden der skriver, har tydeligt ikke fået hjælp, vejledning eller støtte tidligere, siden der er så mange ubesvarede spørgsmål for hende om hvordan osv.

tidl. voldsramte, så det er kvinder der enten er tidl. eller nuværende voldsramte, der støtter hinanden i Netværket :o)

derfor mener jeg også at det må være et job for statsamtet fordi mor og far ikke selv kan finde en løsning. Jeg mener også at det er en uhyre dårlig træk/tegn at mor lod sit barn bo ved faren, da jeg mener at vores velfærdssamfund ville kunne hjælpe både mor og datter i en økonomisk dårlig situation.

Jeg gik på kommunen og bad om hjælp - men ingen hjælp! Jeg havde jo arbejde og der var 1 års ventetid på en akutbolig!
Jeg ved godt at mange tror man bare kan gå på kommunen og få hjælp - men det er altså ikke alle der får det!

Jeg synes du skal kæmpe for at få din datter hjem, da det kan skade hendes fremtid, hvis hun har det psykisk dårligt... Jeg har selv boet sammen med en voldelig stedfar, det er nu 5 år siden ham og min mor gik fra hinanden efter 17 år sammen og jeg er stadig meget præget psykisk og får hjælp for det, men der er ingen der ved hvornår jeg er "normal" igen... Jeg synes du skal kæmpe med næb og klør indtil du har fået hende hjem til dig, men du skal først og fremmest få hende til at mande sig op over for hendes far og sige at hun ikke vil hjem..
Jeg kan bare ikk forstå at du ikk fik den fulde forældremyndighed over hende da i blev skilt, hvis du selv var bange for ham?!?!
Ta en lang og saglig snak med statsamtet, ta din datter med derud og få hende til at lukke munden op hvis hun er utilfreds med hendes måde at leve på, hun er ikke tjent med ikke at have nogen legekammerater eller folk hun kan gå til i fortrolighed, bortset fra sin far...

men barnet kunne jo også bo hos far... hvis der var et stort problem i det set ud fra barnets tarv ville hverken du, institutionen, kommunen eller statsamtet gå med til denne løsning

hvis din datter er bange for sin far, fungerer dårligt sosialt og han iøvrigt også drikker for meget,,, burde det da ikke være noget problem at få forældremyndigheden over hende, så hun kan flytte hjem,,, Istedet for at henvende dig til advokatter på nettet, så besøg den frie advokatvagt i din kommune, som sikkert har åbent en gang om måneden( du kan sikkert se åbningstiderne i lokalavisen),,, jeg savner måske lidt viden om hvorfor din datter bor hos sin far og ikke hos dig, men prøv dog at snakke med en rigtig advokat om det,,, Jeg er sikker på at der er noget at gøre,, og ialtfald har det ikke noget at gøre med hvorvidt hun har boede hos faren i 4 eller 10 år,,, er han en dårlig forældrer, så høre en dommer på det... held og lykke,,

så først bagefter hvorfor hun bor der,,,sorry,, men stadig hvis han er en dårlig far, og hun ikke har noget sosialt netværk, og det kan jeg forstå hun ikke har, så må der da være en stor chanse for at få hende hjem igen.... Hvad siger skolen hun går på nu,,, taler de ikke om hendes manglende netværk????

Jeg er ligeved at tude når jeg læser dit indlæg.
Jeg har nøjagtigt samme problem- havde med en totalt psykopatisk alkoholiseret mand. Der manipulerede mig til alt og ensomhed.
Ud af dette kom en vidunderlig datter nu 8 år.
Nu boede vi i nordsjælland da vi blev skilt og hver gang han havde hende på samvær lavede han et eller andet der gjorde hende ked af det. Drak eller kørte bil uden kørekort.
Jeg bearbejdede amtet - Hold dig til fakts - undgå følelser og lav en liste over de forbrydelser han har gjort overfor dig og din pige.
Slå i bordet overfor din sagsbehandler og KÆMP. Sig "I er med til at ødelægge trivselen for mit barn hvis i ikke sætter ind nu. Og så puds fogeden på ham.
Det tog et år for mig at få overbevist amtet om at samvær med ham ødelagde hende. De tog så omsider en beslutning at han skal være på antabus et halvt år og bevise det ved et evt. kommende samvær. Vi har nu været fri i næsten 1 år. Og forvandlingen på hende er mærkbar og synlig, omend hun savner ham og indimellem er bekymret for ham. Du skal gennem amtet intet andet hjælper.
Puhh ha jeg bliver helt svedt. 4 år uden sin mor og i hænderne på en alkoholiker.- Det må de da kunne forstå og så se at få forældremyndigheden, hvis du da har kræfterne til det?
Hilsen og held og lykke fra Ulla

Jeg glemte at tilføje at du kan søge fri Process.
Hvad med paragraf 56 som burde have givet dig en sum penge at starte ud på? (Hvis han havde huset og penge?)
Få en advokat: Lone Falkenberg, Hovedvagtsgade 6 4 sal 1103 København K. Tlf. 3311 3636
Hun er dygtig til sager med amtet.
Lykke til
Ulla