han roder!!!
jeg har en meget sød kæreste som jeg er rigtig glad for. Vi har snakket om at flytte sammen, da vi nu bor hver for sig. Vi har til sammen 5 børn, og har lige tilbragt 2 uger sammen alle 7 personer, og nu er jeg ikke sikker på om jeg vil bo sammen med ham alligevel. Det er gået rigtig godt med at være sammen alle sammen i 2 uger uafbrudt. Ungerne hygger sig og har det fint sammen. mine børn elsker min kærest og jeg er rigtig glad for hans unger, de er sgu dejlige. MEN..ak. I de to uger har jeg følt mig som alene mor med 6 børn!!!! Jeg vidste selvfølgelig godt at min kæreste var et rodehovede, vi har jo kendt hinanden i et år, men jeg undres over hans grundholdning. For mig er det en naturlig ting, specielt når vi er så mange mennesker sammen, at man rydder op efter sig selv og minder børnene på det også. I vores ferie her har jeg hver gang jeg ville på f.eks badeværelset om morgenen, skullet bruge en halv time på at kunne komme gennem døren. Rummet ar lignet et bombekrater, med brugte underhylere, vådehåndklæder og brugte toiletruller over hele gulvet. Bordet omkring vasken har været smurt ind i tandpasta, barberskum, hårbørster og hvad der ellers kan forefindes på et badeværelse. Når jeg har bedt om man rydder op efter sig selv, af hensyn til de næste, har svaret været, at hvis det generer dig, så ryd det op!
Jeg er målløs! Når man bor sammen med andre, er det så ikke normalt at man tænker på dem man bor sammen med ved at rydde op efter sig selv??? Jeg lider på ingen måde af rengøringsvanvid, slet ikke, men jeg forstår da slet ikke den holdning, der for mig er hensynsløs, egoistisk og doven.
Samme syn som på badeværelset kunne man så se i køkkenet, hvis man ville smørre sig en mad. Der var kaffepletter på bordene, der lå affald i vasken og det mad der var blevet taget ud af køleskabet sidst, stod der endnu. Den opvask man troede man havde en aftale om at der var taget, var vasket halvt op....og så gad de ikke mere, og ville se tour de france.....hmmm. Jeg troede et samliv var et samarbejde. På mig virker det som om at resten af banden bor på hotel og jeg er ansat der...uden løn. Mine unger smider også deres sager ud over det hele, de er jo børn, men så bliver de hentet og bedt om at rydde op. Jeg kan da ikke, med respekten i behold, kalde på en voksen mand og bede ham om at rydde op, så vi andre også kan benytte det fælles badeværelse, køkken, sofagruppe eller for den sags skyld entreen, hvor man skal have en sneskovl med for at komme gennem bjergene af sko og jakker, folbolde og andet der ligger på gulvet på trods af både knagerækker, skostativ og boldkasser.
Er det mig der er hysterisk?? Vil gerne høre hvad mænd tænker om det her.
Fortsat god sommer.
Jeg er målløs! Når man bor sammen med andre, er det så ikke normalt at man tænker på dem man bor sammen med ved at rydde op efter sig selv??? Jeg lider på ingen måde af rengøringsvanvid, slet ikke, men jeg forstår da slet ikke den holdning, der for mig er hensynsløs, egoistisk og doven.
Samme syn som på badeværelset kunne man så se i køkkenet, hvis man ville smørre sig en mad. Der var kaffepletter på bordene, der lå affald i vasken og det mad der var blevet taget ud af køleskabet sidst, stod der endnu. Den opvask man troede man havde en aftale om at der var taget, var vasket halvt op....og så gad de ikke mere, og ville se tour de france.....hmmm. Jeg troede et samliv var et samarbejde. På mig virker det som om at resten af banden bor på hotel og jeg er ansat der...uden løn. Mine unger smider også deres sager ud over det hele, de er jo børn, men så bliver de hentet og bedt om at rydde op. Jeg kan da ikke, med respekten i behold, kalde på en voksen mand og bede ham om at rydde op, så vi andre også kan benytte det fælles badeværelse, køkken, sofagruppe eller for den sags skyld entreen, hvor man skal have en sneskovl med for at komme gennem bjergene af sko og jakker, folbolde og andet der ligger på gulvet på trods af både knagerækker, skostativ og boldkasser.
Er det mig der er hysterisk?? Vil gerne høre hvad mænd tænker om det her.
Fortsat god sommer.