Har du fortrudt en skilsmisse?

Mange vælger skilsmisse selvom de har børn sammen og selvom de ikke ligefrem hader hinanden.

Årene går og man vænner sig til at være væk fra hinanden. Måske får man selv eller ens ex ny kæreste og børn.
Nu tænker jeg så på om i fortryder skilsmissen. Tænker i at det var en fejl ikke at blive forholdet?
Savner i jeres ex? Tænker i på alt det der kunne have været blevet godt og sidder i der alene og fortryder bruddet?
Jeg spørger fordi man hører så meget om hvor dejligt det er at slippe for den dumme mand/kone. Og sådan er det jo sikkert for mange.
Men hvor almindeligt er det at man faktisk ville ønske at man IKKE var blevet skilt alligevel?

- men jeg hader heller ike min eks, han gav mig det bedste i livet: mine børn!!
Vi var ikke ret gamle da vi mødte hinanden, og vores liv sammen var indholdsrigt, lærerigt...interessant, men da kærligheden døde, var vi jo stadig unge - børnene store, og vi var vist vokset fra hinanden.
Jeg tænkte: at fordi forholdet var rigtigt dengang man var teenager, og i 20erne og langt oppe i 30erne, er det vel ikke ensbetydende med at det vedbliver at være rigtigt.
Min eks er startet forfra med ny familie - mine børn er glade for ders nye søskende - og livet er ganske fin, måske pga skilsmissen?
God weekend

Nej en hustyran.Slem tid.Børnene er voksne de hved ikke noget heldigvis.Annna

Sådan kan det gå.Vi var kun børn
Vi troede at vi var voksne.Dejlige børn fik vi,den ene er død nu.

jeg fortryder ikke og min ex fortryder heller ikke, årsagen til vores skilsmisse var/er at vi er sexuelt forskellige, jeg kunne ikke med den sexualitet min ex har og selv om forholdet ellers fungerede godt, så nytter det altså ikke når tingene ikke går op i en højere enhed. Han har nu fundet en kvinde der kan give ham det han gerne vil, og jeg håber da inden længe at finde en mand som kan give mig det jeg ønsker.
Min ex og jeg har så stadig et godt forhold blot som venner.

i forhold til alt det man kunne have bygget op omkring børnene, alt det man kan som en stabil familie og den styrke det giver, iden henseende er det bundærgeligt.
-
I forholdet omkring eks. `en så er det langt vigtigere at man får genskabt et fornuftigt forhol så man trods alt får rimeligt lykkelige og velfungerende børn ud af det.
-
Personligt har jeg ikke fortrudt, jeg er jo også heldig at have en ny dejlig kone og familie. Det er egentlig ligegydigt om man fortryder, man kan og bør jo ikke lave det om, man tænker selvfælgelig på, hvordan det kunne være gået, det er helt naturligt.

Det er også det med børnene jeg tænker mest på.
Det, at man har sat så meget over styr i sine børns liv. Alt det smerte der er blevet forvoldt i en skilsmisse. Det må man jo også selv være ked af.
Tænker også på de enlige mødre/fædre der ser exen fortsætte med en ny familie. Hvis man ikke har fået en ny familie selv, så må det da være svært.
Tænker man så ikke, gid vi var blevet sammen og havde kæmpet lidt mere for det?

man erfarer livet baglæns, men livet skal leves forlæns ! det kan da godt være at man i de tilfælde at eks`en har fundet en ny at man får et "stik i hjertet", til gengæld er det jo ikke udelukket at man selv bliver lykkelig, en dag, jeg tror til gengæld at hvis man bliver ved med at "snurre" omkring det tidligere og danner referancer udfra det, så bliver det umådeligt svært. Man skal simpelthen starte helt forfra, måske samtidig ændre en stor ting i sit liv, det kunne være skifte job/uddannelse, ændre livsstil, personlig stil eller noget andet, bare det at man ligesom markerer en "ny start", eller måske virkeligt finder sig selv.
-

er startet op af min eks, og det genere ikke mig det mindste *S*...tværtimod, så er jeg SÅ glad for at dét ikke er mig der skal starte forfra med små børn - been there, done that *lol*
Jeg under min eks at han er glad og tilfreds med sit liv, sin nye familie og tilværelsen generelt. Jeg er nemlig også tilfreds med tilværelsen - skulle jeg få en kærest der har børn, ville det være dejligt - jeg elsker børn og ville gerne have fået flere dengang...men sådan blev det ikke, og det er også godt nok *S*

Der kan være man årsager til en skilsmisse, jeg har været igennem 3 skilsmisser og ingen af dem har været med min gode vilje, den første skilsmisse skyldes utroskab, så hende savner jeg ikke, utroskab er det værste man kan udsætte andre for, den anden skilsmisse kom efter 6 år med sygdom, hun valgte at flytte fordi at hun syntes at hun stoppede mit liv pga. hendes sygdom, alle mine forsøg på at overbevise hende hjalp ikke, hun havde besluttet sig, hende savner jeg tit og ofte, men respekterer hendes valg, den sidste skilsmisse var sådan lidt søgt, bygget på løgn fra hendes side af, så hende savner jeg ikke. Så man kan ikke bare komme med et entydigt svar, det er individuelt.

det er da godt for dig !.. :-)

- at blive skilt, og jeg overvejede det temmelig grundigt
inden div. handlinger blev ført ud i livet.
Fortryder intet og savner ham ikke,
ell. tænker at jeg ku ha gjort mere, noget andet, tredje ell 7´vende;0)))!
OG han er bestemt ikke dum, det bliver han aldrig.
Håber han har det godt og er glad og smilende...
Hehehehehe...længere er den ikke, når beslutningen er taget!

Jeg blev skilt fra mine børns far for et år siden. I dag har han ny kæreste og de er ved at flytte sammen.
Jeg har ikke fortrudt et sekund. Vi kæmpede en brav kamp for at få det til at fungere men det kunne ikke blive godt igen...derimod er vi fine venner og gode forældre for vores børn hver for sig i dag.
Vores børn var i starten selvfølgeligt kede af det og kan ind imellem savne den de ikke er sammen med i dag. Det er et livsvilkår vi selvfølgeligt har bragt dem i, men alternativet var at de boede med begge forældre i dårlig stemning og ingen overskud til den ekstra kontakt og kærlige følelser man kan give dem når man er i balance med sig selv. Og nu har vi muligheden for at vise dem hvordan voksne mennesker gerne skulle elske hinanden og respektere hinanden.
Hellere komme fra et samspilsramt familie, end at vokse op i en:-)