4tilføjet af

HJÆLP TIL STUDIERETNING!!

Hej alle.
Jeg er en pige der går i 9. klasse. Mit drømmejob har siden jeg var lille været ingeniør. Men jeg har efterhånden fundet ud af, at ingeniør ikke er det helt store "pigejob". Så det har jeg valgt at fravælge helt. Jeg tænkte nemlig dengang på at gå på htx, men nogle venner fortalte at der ikke gik så mange piger der.
Jeg har gået og tænkt på at blive noget indenfor området matematik. Jeg er bedst til matematik, tysk, dansk, fysik også samfundsfag og en smule historie. Mit gennemsnit er 7,9 på første standpunkt.
Mit spørgsmål er nu, hvad kan jeg blive indenfor matematik, gerne noget med matematik på A niveau. Hvilke skoler kan jeg gå på for at få det bedst mulige ud af mit matematik kunnen?
Håber i kan hjælpe mig :D
tilføjet af

RE:

Op i røven med, om der er piger eller ej - vil du være ingeniør, er det da det, du skal. Jeg skal læse psykologi, og jeg ville ønske, der ikke var så mange piger på det studie.
Min kæreste skal til at på 10. semester på softwareingeniøruddannelsen, og de har det skidesjovt sammen, de g33ks. Det er helt ligetil og meget mere umiddelbart med en masse drenge. Der er også masser af matematik og masser af udfordring.
Det er FEDT at være nørd og være ingeniør - også hvis man er en pige! Software kræver mat A, dansk A og engelsk B. Nogle af de andre kræver Fys og Kemi også.
Lad ikke noget eller nogen stå i vejen for dig - du vil blive bitter over det senere.
tilføjet af

Uddannelse

Først vil jeg lige sige, at hvis du virkelig gerne vil være ingeniør, skal du da ikke lade dig skræmme af at der ikke er så mange piger der.
Hvilken retning går dine interesser? Mod naturvidenskaben eller samfundsvidenskaben?
Hvis du kun vil matematik kan du jo læse det på uni evt. med et sidefag til, ellers kan du bruge matematik som et redskabsfag.
Jeg ved fx at alle Lifes bachelor-uddannelser kræver matematik på a-niveau for at komme ind
http://www.life.ku.dk/
Derudover findes der mange andre muligheder:
Økonomi
matematik - økonomi
forsikringsmatematik mm
Undersøg selv mulighederne på ug.dk
tilføjet af

Matematik

er lidt en drenge ting. men som der er blevet sagt er der intet galt i at gå i klasse med drenge, drenge er ikke så bøvlet som piger, og veninderne skal du nok få gennem anden vej, og ellers bliver du nok heller ikke den eneste pige alligevel
tilføjet af

skidt

Pyt med at der ikke er så mange piger på ingeniøruddannelserne. Derfor kan du da sagtens gå der. Min søster er ingeniør.
HTX eller en matematikorienteret linje på gymnasiet kan give dig matematik og fysik på A-niveau. Derefter kan du spekulere i hvilken ingeniøruddannelse der passer bedst til dig.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.