"How are you?" på dansk

Talte med en fyr i dag (på engelsk) og vi kom ind på det med at danskere ikke siger "How are you?" altså "Hvordan går det?" når de møder nye mennesker. På engelsk og mange mange andre sprog er det jo høfligt og noget man ALTID gør, men vi danskere kan slet ikke forestille os, at mennesker som ikke kender os, skulle ønske at vide hvordan vi har det?
Hvorfor er vi sådan?

Vi siger det til vores familie. For det lyder
useriøst, hvis du siger det til en fremmed
person.

Vi danskere er jo meget direkte mennesker og har meget få tomme udtryk i vores sprogbrug, så det kan hurtigt komme til at virke påtrængende og overdrevent nysgerrigt hvis man spørger et vildtfremmed menneske hvordan vedkommende har det. Standardsvaret på et engelsk "How are you?" er jo som regel også et "I'm fine, thank you. And you?" og det uanset om man føler sig som udskidt æblegrød. Jeg tror da bestemt ikke, at de søde medarbejder hos min amerikanske leverandør, som ringer fra tid til anden, har tid til eller interesse i at høre hvordan jeg rigtig har det.
Med venner og familie bruger vi jo "Hvordan går det?" eller "Hvordan har I det?" - eller hvis man er vestjyde som mig, så hedder det jo "Hva' så?" og svaret kan så være "Jow deeet..." 😃
Ellers så er danskere meget uhøflige set med mange andre nationaliteters øjne, men det er fordi vi lægger noget forskelligt i høflighed. Høflighed på dansk har meget med venlighed at gøre (dog ikke så meget som hos amerikanerne), familiaritet og at behandle alle ens, men også meget med kropssprog. Vi smiler og ler meget mere, når vi er høflige, men bruger så ikke standard høflighedsfloskler. Men det er kulturelt. Jeg har boet nogle år i et meget høfligt land, hvor jeg simpelthen nogle gange er blevet lamslået over de indfødtes uhøflighed i mine øjne på trods af brugen af "De", "Højtærede" og "Vil de være så venlig?" og modsat så har jeg uden at vide og ville det, været uhøflig i deres øjne.

No, I'm Danish!😃

Jeg synes da at folk ustandseligt spørger, "hvordan går det" når man møder folk.
For mig at høre, er det et meget overfladisk spørgsmål.
Man forventer at den anden rent automatisk svarer "det går da fint."
Gad vide hvordan folk ville reagere, hvis man sagde, "det går ikke særlig godt, jeg har ondt i knæet, begyndende depression, hunden er lige død og huset solgt på tvangsaktion.?"
Det kan være et farligt spørgsmål at stille, hvis man ikke er parat til et ærligt svar.