Digte fra min lokumsbog.

Ja, sådan én havde jeg engang. Længe siden jeg har set den, men i dag dukkede den op. Folk som besøgte "Det lille hus", har skrevet et par hilsner, og her er 2 af dem:
"Jeg elsker dig, frøken urørlig.
Fordi du har vinger af dug.
Og fuldstændig blidt, umedgørlig kan løfte dem, og stikke af.
Vil gribe dig med mine arme, men ved du er gået i går.
Slår smut med lidt efterladt charme
blir laks i dit strømmende hår."
Ingen afsender, men tydeligvis én som har holdt af mig, og omvendt...
"Selvom du vil glemme mig
aldrig vil jeg glemme dig.
Al for trang er livets vej
derfor ven, forglem mig ej."
Dostojevski.
Afsender bekendt :o)

-Sid i fred men ej for længe thi en anden kan til pladsen trænge.
Godt nytår til alle solstrålerne.

Selv Kejseren med Kronen på
til tider vrage tronen må
for Kummen med det runde brædt
naturen få sin ret !!
Godt Nytår