Hungry for Victory! Hungry for Love!

Hey folks...totalt personligt indlæg...fuld af undren, fuld af spørgsmål...har brug for at I tager det seriøst....er ked af det lige nu...måske åndssvagt at være ked af det ud i et forum, man kan gå til fra hele verden...Men jeg er lidt ligeglad lige nu...græder alligevel....og HAN ved det godt...Jeg skrev til ham og erklærede ham min kærlighed og at det ikke betød noget for mig, at om det så kørte på lysavisen inde på Rådhuspladsen....Svar: *intet svar*....Dem giver han mig mange af!
Dem jeg kender, som også kender ham, slår mig nærmest oven i hovedet..."Han fortjener sgu da overhovedet ikke en brøkdel af al den kærlighed han får serveret." Men forelsker man sig i nogen, fordi de fortjener det? (Det er omkring tre år siden, jeg opretståenede smeltede ned lige foran ham, fordi han spontant kyssede mig på næsen!)
Han har røvrendt stort set alle, han har været i nærheden af....selvfølgelig også mig...men det trænger overhovedet ikke igennem til min hjerne!
Jeg må indse det...han er ude...helt DAMNED ude af mit liv! Den vidunderlige idiot! Fuck!...Han var den, der kunne få ALLE følelserne op i mig på een gang! Han fik mig faktisk i en kort periode til at føle mig elsket, ønsket og behøvet. Troede jeg på, at jeg var vigtig, fordi jeg kunne noget, han kunne lide, jeg kunne...noget han skulle bruge til noget.
Han sad sgu altid med sit skæve smil, sit megalange hår og sine blændende hvide tænder. MMMmmm og hans duft...hvorfor gør han mig helt mør...bare ved at dufte? Han var så klog, og kunne sige ting, der bare ramte plet hele tiden. Og han vidste ALT om musik...alt, alt, alt...havde en fuldstændig imponerende rytmisk sans! Trommeslager og guitarist...hæn ANTÆNDER mig bare ved at være til stede! Er det ikke bare for meget????
Jeg er nok den største IDIOT, der findes her i verden, at jeg kunne falde for ham, for alle de ting et forhold IKKE må være, det var det her...bortset fra at jeg ikke var i familie med ham...så bare nævn det værste du kan komme i tanker om...så var det sådan.
Altså nu snakker jeg ikke om pervationer, eller den slags...der er millioner af måder at være grænseoverskridende på...Hvorfor er det bare dem, jeg længes efter og opsøger hele tiden?
Almindelighed KEDER mig til døde...kan SLET ikke i et forhold, der flyder sammen med mængden, og drukner i småborgerlighed. Jeg vil have gnist, fyrighed og FLAMMER! Hvis makkerne tilnærmeslesvis begynder at minde om leverpostej, så er jeg sgu helst fri. Det gør mig ikke det fjerneste at være alene...for jeg har ikke problemer med at komme i kontakt med folk...
Det er ikke ensomhed jeg taler om...det er forladthed...at føle sig DROPPET!...Oh man! Det gør ondt helt nede i mellemgulvet!
I mit liv er der under ingen omstændigheder tryghed, harmoni og fred, "Ro og Regelmæssighed"...Har ikke brug for det ret længe ad gangen ihvertfald....Jeg ville visne langsomt hvis jeg skulle tilpasse mig et "almindeligt" liv...
Der er ikke mange mænd, der deler eller forstår mit utæmmede væsen, så derfor er der ikke nogen der har givet mig udfordring nok...og ikke nogen der er blevet hængende. Har været gift og haft et andet længerevarende forhold, men det slukker, falmer..man bliver hinandens vaner! Det er det allerværste man kan gøre ved den der PRECIOUS FLAME, der driver kærlighed og passion!
Jeg generaliserer slet ikke, snakker bare om mine personlige erfaringer, sorry guys hvis I føler jer trufne...men de mænd jeg har haft bekendtskab med...tjah... "The Chase is Better than the Catch u know!" (Motorhead)
Jeg gider ikke gå til psykolog eller sådan noget åndet bavl...jeg skal ikke lave det om...jeg er som jeg er...Det undrer mig bare, at der FINDES en fyr ude i verden som matcher min længsel i enhver forstand...og han gider mig ikke...
Kender I det? Er der andre der har det sådan?

....Jeg KENDER det.... Bruger lidt tid på noget respons.... Fuck, hvor jeg kender det!
Vender stærkt tilbage....

...this wilderness and dark...I'm walking in circles, and I walk alone...
Bare at der er andre out there, der kender det!

Man kan have nogle at tænde på og nogle slags man falder mere for, men at sige at en almindelig leverpostejsmand keder dig, og at flammen i dit liv er (guitarmanden med alle noderne på hjernen) lyder som dengang pigerne fra folkeskolen valgte ham der var bedst til fodbold.
Man skal være to for at have det fedt sammen og du skriver som om at du har været sammen med så mange kedelige fyre😖Hvis du er så facineret af guitar så køb dog en til din elsker, og sig han skal lære at spille på den. Eller noget lignende.
Og du gider ikke være almindelig?
HVAD ER UALMINDELIG?
Tag dog at se dig ud af vinduet. Med en ordentlig mand og de rigtige initiativer fra begge sider, bliver intet almindeligt. Og hvis du mener en fyr på guitar med sans for noder er ualmindelig, så tjek lige dine gule sider igen!
Hvad er der specielt ved dig? Hvorfor sku man fascineres af dig?
Du lyder som en meget selvsikker kvinde der kan få næsten alt. Og ønsker dig megen held og lykke i at finde kærligheden med en fyr med guitar!
Mig her, der blev oprevet af #0 enorme brug af ordet (almindelig)
For at se forbi det ovennævnte, så kender jeg det godt🙂det at man følte man var nødvendig for personen, og det så sker personen slår op. Man føler sig droppet og ubrugelig. Sidder her og bliver helt mut nu :´(

22 år yngre end mig. Min svigersøns tidligere bedste ven. (Men deres rod, har nu ikke noget med mig at gøre.) Kan du ikke selv høre skandaler, sladder og fordomme slås om førstepladsen? Nå, men det kunne han jo sikkert også...
Han udtalte i ord, de ting jeg netop tænkte på...han vidste hvilken musik, og hvilke numre jeg ville spille. Han var politisk nøjagtig der, hvor jeg står...Hans drømme og længsler er mine...helt uden, vi nogensinde havde snakket om det...så var de bare det samme....og så fandt han mine hemmeligheder i sengen...bare SÅDAN!
Det er fandme ikke almindeligt....men jeg siger ikke at guitarister er ualmindelige...LORD..jeg har været gift med en...og næsten alle i min familie er musikere (bare ikke mig)...
Min søn har en problematik, han bare så straight igennem...helt ind til kernen. Han sagde bare EEN sætning i en sms...så var jeg tilbage på den vej jeg skulle kæmpe og mine midler var soleklare (det er en lang og indviklet historie, men jeg var altså faret vild, og han hev mig lige ind på den rette vej igen)...Sjovt at der ikke er nogen andre end ham der kunne det FØR!
En ung nyudlært håndværker, der fucking bare skulle arbejde i mit hus og så skride ud af mit liv igen....
Han kendte AL, det musik der gemte sig i mit vilde musikhjerte...noget usædvanligt for en gut der er så meget yngre!...og så var han altså primært trommeslager....
Jo, jeg dør af leverpostejsmænd...KAN ikke finde mig i det trivialiteter, og det er vel ok, at vi er forskellige. Det er det der gør det hele værd at leve i ikke?
Men sikke nogle gode spørgsmål du stiller: Hvad er der specielt ved mig og hvorfor skulle man fascineres af mig? Det kan jeg overhovedet ikke svare på, men hvilken kvalitet jeg end måtte besidde, så er det jo det, jeg giver af...
Fascineres? Næhhh...tror ikke der er noget specielt...men dem der sætter pris på mine kvaliteter, fascineres vel af dem....that is how it works I guess....
Tak for dit svar...og for at du tilkendegav at genkende smerten...selvom du måske ikke er i det lige nu...så er det godt at mærke at man ikke er helt lost! Der må jo være et liv bagefter....

Jeg er bare i syvende måned😉så det er ikke så slemt mere. Eller jow nogle gange! Har faktisk også skrevet om det en del gange herinde og andre steder :(
Jeg forstår bare ikke den med leverpostejsmænd. Naturligvis er der ingen der gider dem, men det er som om du udskiller en gruppe mænd du ikke an holde ud at være sammen med.
I min forestlling skulle disse "leverpostejsmænd" være nogle personer du ikke falder for, men så er det da klart du skal holde dig langt fra dem, og i så fald slet aldrig havde været samen med dem.
Men at karakterisere en gruppe som leverpostejsmænd :s
Hvis du snakkede med en person der liiiig kunne hive dig din favortsandwich og give super massage, hvad var han så? Leverpostejsmand eller den udkårne drømmefyr?

bliver meget trist dog også rørt over at læse dette, ved ikke rigtigt hvad jeg skal skrive men vil helt klart Ønske dig alt godt for evigt.
jeg ved der er mange som har det som dig lige nu, og de sikker læser dig indlæg og giver nogle gode råd.
KH Mikael.
PS: her er noget fra mig til dig, som jeg håber kan hjælpe lidt på humøret.
Jeg sendt dig en engel for at beskytte dig
Englen kom tilbage og begyndt at grine
Jeg spurgte den, om hvorfor den griner?
Så sagde englen at en engel
kan ikke beskytte en engel.

....sagt af en engel....;o) så mine ord forvandt!
Men dine ord gav mig varme, og den vil give mig en blød, og dejlig søvn.
Godnat ven.

bliver hannerne omkring dig fordi du ikke ser ordentligt efter-- kedelige bliver de af at leve op til skaffedyrskrav og tryghedsnarkomani og pensions indbetalinger--- prøv at ryste en af dem ud af puppen og se om der ikke er en kentauer under æselmasken

Du kan ikke se det på dem...det er ikke en bestemt type...jeg har bare været gift med en og levet sammen med en i 13 år...flere jeg har kendt og endnu flere jeg ser i andre forhold er mere eller mindre leverpostej...Det er noget med at de er hamrende inpirerende, lækre, idé-rige, LYST TIL LIVET, hengivne og underlagt deres instinkter...tænder éthvert længselsfuldt pigehjerte....og så snart det bliver dagligdag og sure sokker beklæder badeværelsesgulvet...2 håndsbredder fra vasketøjskurven...fordi ens tjenester er bleve vane og hverdag ...så ophæves fortryllelsen.
De begynder de at gå i leverpostejsmode...kværneren og film lørdag aften udgør PEAKSNE i tilværelsen...Og jeg skynder mig at sige, at for mange er lige præcis det dér et tryghedsmanifest. Det er bare ikke power nok til mig.
Jeg er ikke ude på at fornærme nogen...men jeg er ikke behagesyg, og har ikke en trang til at elske alle, der er forskel på hvem der siger en noget, og hvem der ikke gør.
Sådan er DET vel bare. Jeg skal feks. slet ikke flytte sammen med en fyr mere...har ikke lyst til det...men heldigvis er jeg udelukker IKKE noget...jeg ved godt hvad kærligheden kan gøre ved en ;o) Og det er jo den rene magi og trylleri! :o)
Og HVIS nu selveste Kong Leverpostej, troppede op, og havde lige DET, som tændte de dybeste lavatræk i min vulkanske undergrund...og præsterede flamehav og udbrud i stor stil...ja, så var jeg selvfølgelig solgt på samme måde.
Jeg søger grænser for at flytte dem, ikke begrænsninger for at finde hvile et sted. Og frem for alt...jeg FORDØMMER ikke nogen. Det er IKKE mit job.
Men du? 7. måned...det forbinder jeg normalt med graviditet...men det er jo også relativ usædvanligt at være gravid og hedde KARL..eller er det bare mig, der ikke ved nok endnu? ;o)

Taget til efterretning! Smukt sagt.

Ja, jeg kender det.
I løbet af det sidste år, er jeg rendt ind i 3 mænd.
# 1 kunne tilfredsstille mit ”snakke-fortroligt-gen” - Jeg behøvede egentlig ikke nogen veninde, for vi kunne vende alt – ALT – mellem himmel og jord. Og hans duft?? Mmmm.. Men ingen lidenskab.
# 2 kendte mine hemmeligheder i ”sengen”, og havde de samme hemmeligheder – Vi delte et stormfyldt erotisk forhold, hvor intet var forbudt, og grænser kun var til for at overskrides.
# 3 var handy, varm og tryg – Ville hente stjernene ned fra himlen til mig, Men igen - ikke skyggen af flammer og begær....
2 af dem er i mit liv endnu – Dog på et ganske platonisk niveau.
En god ven sagde engang til mig: ”Du søger 6 mænd i en mand – Det er umuligt, slæk dog på dine krav!” Jeps, jeg vil ha´ det hele – hele pakken, og fandme ikke nøjes.. Skulle jeg slække på mine ønsker og drømme, og nøjes med noget ½-hjertet, når jeg i mine tanker tænker anderledes? Hvilket utilfredsstillende liv at leve.
Jeg tænker ofte på min vens ord, og ønsker sgu at jeg kunne slække lidt på kravene, men det er ikke sådan jeg ønsker at leve med en mand. Og kan jeg ikke finde HAM, så vælger jeg at leve alene, for så at nyde sporadisk. Koldt? Næ, jeg vælger bare. Måske dukker han op, måske ikke.... Jeg har ikke travlt.
Det jeg vil sige med dette indlæg er, at INGEN skal nøjes med noget som andre syns er rigtigt. Jeg vil ha´ flammer, lidenskab, erotik og udfordringer, og ingen skal bede mig om at slække lidt på det.... Jeg dør, hvis jeg skal lege mand og kone, og vi er ”Åååååhhh, så nydelige”, og ” sikken da et pænt par i er”....
Jeg er til vildskab, jeg vil erobres og begæres, og jeg er nysgerrig som ind i H..... Og skal ikke puttes ind i en eller anden forstads-frue rolle.... Mit liv er meget lille, men ganske usædvanligt dog. Jeg har aldrig været og bliver aldrig småborgerlig – Og det gælder både ligusterhæk og ydre/indre...
Kan godt være at dette opfattes som en omgang rygklapperi, tro hvad man vil, men jeg giver dig mit ord på, at du absolut ikke står alene her – Vi FØLER ud over alle grænser, og vil ha´ det tilfold tilbage...
Debat? Nej, måske mere en jubel over, at vi er flere der har det sådan.
OG HVOR ER SÅ HAM DER HAR DET HELE OG VIL DET HELE?????? HVAHVAHVA??

fandme helt vidunderlig! Jeg kan næsten høre dig...du skriver godt...og udtrykker en følelse, der ligner min til forveksling. Men jeg ved, at jeg aldrig ville ønske at DU var en mand og at jeg mødte dig som sådan, for du udtrykker netop det dybe femnine krav om udfordring begær og kærlighed...det er modtsykket til det, vi begge leder efter. Men Ullala...du er fandme min soulmate ;o) Tak for dine ord....
Debat? Nøhhh...måske ikke, men det synes jeg er ok ;o) Det er skønt at kunne dele de her frustrationer med andre...

...Du er da skøn selv ;o)
Man KAN da ikke lade dit indlæg stå alene - Især ikke hvis man er to alen af et stykke...

Kan i ikke skrive de punkter en super mand skal være? Så kan man jo øve sig så godt man kan! ;)
Jeg har nemlig kvaliteter som tryghed, handy, familie osv af de fine ting, men slækker i det sexuelle (tror jeg). Ikke fordi jeg er sexfikseret, men fordi jeg ikke er sådan anlagt. En god kæreste kan altid hjælpe på det!
Har jo også haft dette problem, hvad gjorde/gør du for at komme videre? Jeg gider slet ikke andre kvinder, ikke fordi de ikke har gode kvaliteter, men fordi noget holder mig tilbage :(
Jeg sidder i et hul, med en gammel x på hjernen. Jeg har skiftet til jazz musik, og sidder ofte og nyder det. Hvis jeg bare kunne tage mig sammen, der er jo tusinde af søde damer! Men det ersom om mit snakke-gen er gået i stå :(
Held og lykke til dig!

Det forekommer mig ...og det er bare en fornemmelse...at du ikke sanser så dybt, og at du ikke nyder, det du foretager dig nok....(med "ikke nok" mener jeg, at der er meget mere at komme efter, ikke at du gør noget forkert)
Når du dufter noget, stopper du så op, og snuser ind og spørger dig selv, hvad det er for en duft? hvilke nuancer? kan du lide den/ikke lide/delvist lide den?
Giver du dig selv tid til at sanse detaljer?
Når man siger "Sund mad"...så er jeg lige ved at kæntre...fordi jeg spiser simpelthen ikke mad fordi det har en funktionel værdi. Vi er så heldigt stillede i denne del af verden, så vi kan vælge og vrage, hvad vi gider at spise....jeg ikke mad fordi det er SUNDT, men fordi det SAMGER godt og ser godt ud...er spændende tiltrækkende og rummer muligheder for nye smagsindtryk.
Og det betyder alfa-omega for mig at se og opleve farver (er kunstmaler...udtrykker mig igennem farver og former) Og det gør jeg KUN via musik. Jeg må lytte forme og skabe billeder ud af de indtryk musikken giver mig. Indtage det, sanse det, lade mig inspirere af det, kreere ud fra det, og formidle det...
Og når jeg ser på andre mennesker, så oplever jeg deres personligheder, igennem de tusindvis af ansigtsudtryk, miner og mimik, som gør det de siger, til noget specielt for dem. Ingen gør det forkert, alle gør det på deres personlige måde, og jo bedre man bliver til at opfange og nyde selv de mindste signaler, jo mere rettet ud ad mod verden bliver man, mere opmærksom på andre og andres behov bliver man...og jo mere glad bliver man for at møde andre, lytte til dem, og lære dem at kende.
Det er min egen erfaring, at jo mere man lærer at nyde alt det man sanser, jo mere tiltrækkende og spændende bliver livet. Man får mere energi, nysgerrighed og livsglæde.¨
Jeg kan mærke ud fra det du siger, at du har meget fokus på din ex, og det liv I havde før...du ser tilbage og ønsker noget, du ikke mere kan få...det gør dig ihvertfald hverken nærværende eller opmærksom på andre...du virker nok uinteresseret i andre.
Det er en proces der bider sig selv i halen, for du kan ikke komme videre før den holder op, og den holder ikke op, før du kommer videre....men det er lige DER du kan tage fat...bryd cirklen...ret centrum væk fra dig selv ud mod andre.....
Men som sagt...det er mine tanker, mine bud...jeg kender dig ikke, og der er millioner af detaljer jeg ikke kender....håber alligevel du vil tænke lidt over det, og kan bruge lidt af det.
Hvorfor har vi fået et så kompliceret og fintfølende sanseapperat, hvis det kun skulle bruges overfladisk? Som jeg lever mit liv, sanser jeg alting dybt...jeg vil nyde hver eneste sekund...der er ingen grund til at gå glip af det...der er jo ikke andre der kan få det i stedet for.
En egenskab supermanden over alle supermænd skal have er...at være menneske i hans egen specielle version over temaet ;o).
Jeg synes det er synd at du er så ked af det, og det er fandme unfair at det nu er 7. måned du har det sådan....men der er ingen andre der kan bryde det end dig...godt at høre på andre, og snakke med andre for at få inspiration, men det er det eneste man kan bruge andre til. De kan ikke tage smerten fra en. Jeg har desværre ikk læst nogen af dine andre indlæg, men jeg ville nok have skrevet noget der ligner det her tror jeg....
Hav det super rrroauw-fantastisk...og hvis du vil høre noget RIGTIG lækker Jazz...så lyt til Scott Henderson og Tribal Tech...sjældent, men DAMNED godt!
From all my heart Good luck ;o)

Det er altid lettere at komme igennem noget der gør ondt, når man ved, at andre har kunne klare det før en, at man ikke er alene om at have det sådan, og at der er nogen, der forstår hvordan man har det. Taf for gode og seriøse svar.