Jeg har været kæreste med alletiders fyr i lidt over et år. Jeg har i det år følt, at han er den rigtige for mig. Han er alt det jeg har søgt - stille og rolig, fornuftig, ærlig, pålidelig og som en bonus, rigtig lækker.
Nu har jeg mødt hans forældre og søskende nogle gange og de er flinke, men resten af familien (som jeg har mødt 2-3 gange), har jeg ikke så meget tilfælles med. På en måde går det mig lidt på, at han og min familie er ret forskellige. Han er fra landbrug -skolelærerfamilie og jeg er fra håndværker-familien. Det gør dog ikke den store forskel. men det er måske mere på humor-basis. Hans familie virker mere "tør" end min og også en anelse gammeldags - hvilket min ikke er. Min mor har da også udtalt, at det er ligesom om min kæreste ikke rigtig kan grine med i vores familie...
Er der nogle der har erfaringer med at ens svigerfamilie er forskellige fra ens egen familie? Og har det givet nogen former for problemer... På forhånd tak!🙂 Christina
tilføjet af Familieflimmer
Slap du bare af
Jeg har kendt op til flere piger, damer, kvinder og kællinger. De og deres familier har været vidt forskellige. Nogle har jeg kunnet tale, og more mig med fra dag et, andre først efter flere år.
Jeg har altid bare tænkt "der er sgu da godt jeg ikke skal være gift med resten af familien" og har i stedet nydt pigens samvær.
Du skal for guds skyld ikke lave om på dig selv, eller påtage dig en særlig facade når svigerfamilien er i nærheden. Slap af, du er dig, han er sig selv og jeres familier er tredie part. Bare mine erfaringer som jeg håber du kan bruge.
(Men jeg forstår sgu godt, hvis du ikke kan more dig ret godt med skolelærerne, det kan jeg sgu heller ikke. Ville nok foretrække at mig more mig med din håndværkerfamilie. Jeg er også selv håndværker)
tilføjet af dr.p
tak for svaret
:) En fornøjelse at læse dit svar - tak 🙂
tilføjet af Anonym
nu er det ham
nu er det ham og ikke familien du skal leve med så glæd dig over det du har
tilføjet af Helle HH
Forskelligheder
Forskelligheder har vi alle - og dermed også forskellig tilgang til hygge, humor osv. Det er helt naturligt og vel det vi skal udvikle os gennem ?
Hvis vi alle var ens ville vi da kede os forfærdeligt 😉
Lær dem at kende, mød dem åbent og venligt - så kan det ikke gå helt galt.
Jeg tror på, at det er meget vigtigt for din kæreste at mærke at du har lyst til at være sammen med hans familie også - de er jo en del af ham og det han kender allerbedst 🙂
Men jeg kender det godt fra mig selv..... Jeg har for år tilbage selv været single. Når jeg havde en kæreste nåede vi jo også et tidspunkt hvor jeg og han skulle se vores respektive forældre/familier. Det var ikke altid hverken sjovt eller nemt. Jeg syns ofte det var det hyggeligst hos mine egne forældre - og måske syns han det samme om sine....
Det bedste råd jeg tror jeg kan give dig er, at det ikke må give problemer mellem jer. Sår ikke hinanden med at rakke ned på hinandens familier - det ændrer jo alligevel ingenting. De er som de er.
Jeg tror du må se det på den måde, at "de følger med", men at det jo ikke er dem du skal leve sammen med [s]
tilføjet af Line SS
Ikke nemt med svigerfamilien.... :)
Min kæreste og jeg har også meget forskellige forældre. Mine er sjove, humoristiske, elsker at vi spiller spil, går ud og bowler sammen, laver lækker mad sammen, pjatter og laver sjov osv - hvor min kærestes forældre er meget mere kedelige. De har ligesom ikke gnisten til at vi har det sjovt sammen, men er SÅÅÅ praktiske og skal hele tiden have min kæreste (deres søn) til at hjælpe med at male, ordne tagrender, tage tapet af væggene osv osv.
Men jeg kan jo ikke ændre det.
Jeg ved at min kæreste syns det er hyggeligt når vi er hos hans forældre, og jeg ved at han har det sjovt og rart når vi er hos mine - det er lidt anderledes for mig.
Vi har været sammen i 3 år nu og jeg gider faktisk ikke hans forældre ret meget - men jeg er nødt til at skjule det for min kæreste - ellers tror jeg at han bliver ked af det. De er jo hans far og mor....
Mine og hans forældre har vi flere gange inviteret sammen hos os - og det hjælper lidt på stenmningen selv om de ikke har ret meget til fælles.
Ellers kan jeg kun sige, at det er noget man må vænne sig til og så bare glæde sig over de gange hvor det trods alt går ok 🙂